Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Spot på Bloody Skull Comix

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Det sker at man falder over et eller andet helt uventet, og Bloody Skull Comix er netop noget i den stil. Det drejer sig om et ganske lille foretagende, ledet af en fyr som kort og godt går under navnet Jake.

Bloody Skull ComixDet er Jake selv der skriver, tegner, farvelægger, trykker, distribuerer og personificerer bladet. Det er som sagt hans soloprojekt, og hvis attitude er en kvalitet i sig selv, sidder han med en af de bedste tegneserieudgivelser på det amerikanske marked.

Det er måske nok en overdrivelse, men Bloody Skull Comix er vitterligt et interessant og kulørt bidrag til en branche, der på mange måder er blevet så puritansk og misforstået arty-farty, at et lille independent-projekt som dette, kun kan virke som et friskt pust.

Vælter sig i blod, indvolde og meningsløs vold
Forsiden af Bloody Skull Comix #2

Forsiden af Bloody Skull Comix #2.

Solidt rodfæstet i et morads af 70’er-nostalgi, horrorklichéer og heavy metal-æstetik udgyder bladet, der er på omtrent 24 sider, den ene morderiske splatterhistorie efter den anden. Her skal man vitterligt tage mig på ordet: Historierne vælter sig i blod, indvolde og meningsløs vold. Stilen er løftet direkte fra 70’ernes og 80’ernes slasherfilm, krydret med lidt okkult hurlumhej og lejlighedsvis en Lovecraft-reference, der sikkert vil vække glæde hos mange.

I de fleste af historierne er handlingen mere et anslag til død og ødelæggelse end et regulært narrativt forløb. Her må det dog konstateres, at Jake har et solidt greb om sine plots, der faktisk fungerer forrygende godt. Muligvis er det, fordi bagmanden går så stilsikkert til værks. Bloody Skull Comix er blottet for alle prætentiøse forestillinger og søger udelukkende at slippe sin fanden-i-voldske energi løs på de blodfyldte sider.

En fuckfinger til tegneserieindustrien
Fra Bloody Skull Comix #1

Fra Bloody Skull Comix #1.

Selv siger Jake, at hans idoler er Marvel-legenden Jack Kirby, der har stået fadder til nærmest alle forlagets klassiske helte, og så den lige så store legende S. Clay Wilson, der med sin vamle karakter Thrashman, forpestede den amerikanske undergrund i 70’erne. Til begge dele kan man finde klare referencer i Jakes arbejde. Der kan nemlig ikke være nogen tvivl om, at der ligger ægte kvaliteter bag al den amatøragtige indpakning.

Bloody Skull Comix har en tegner og forfatter, der kender sine klassikere og selv er i besiddelse af solide evner. Dets mere glædeligt bliver det derfor, når manden bag det hele vælger at gøre sit blad til en rygende fuckfinger, rettet mod en industri, han tydeligvis ikke har meget tilovers for.

Bloody Skull Comix har valgt at gå egne veje, og den kurs som bladet har udstukket, kan nærmest ikke få skulderklap nok. Hvem har ikke brug for, i ny og næ, at læse historier som Poseur Holocaust! – Watch Dumbfux Die! Eller den mindst lige så underholdende Tomb of the Sick Fucks? Ja, der bliver sagt fuck mange gange i løbet af et blad, næsten så mange gange, at det bliver for meget af det gode, men også kun næsten.

Selvcensur kender Bloody Skull Comix ikke noget til, så det er til tider grove løjer, der bliver vist: Kvinder der får klippet brysterne af med hæksakse for eksempel. Det eneste, man ikke finder i bladet, er regulær porno – ikke fordi Jake har noget imod dette eller er for bornert til at tegne det, men nok nærmere fordi han ikke synes, det er sjovt at illustrere hård sex.

Indtil videre er der udkommet fire hæfter fra det lille selskab, og alle har samme høje standard. Hvornår de begyndte at udkomme er ikke helt til at sige. Årstal eller lignende tidsangivelser er ikke noget, Jake giver sig af med. De første af bladene genbrugte en del materiale fra tegnerens tidligere blad Uranus Comix, mens det fjerde magasin kun indeholder nyt materiale.

Hjemmegjort
Fra Bloody Skull Comix #3

Fra Bloody Skull Comix #3.

Lykkeligvis holder bladet en længde på 24 sider, og det er passende. Var bladet længere ville luften nok løbe af ballonen, men som det ser ud, er der plads til flere historier, uden at al den megen grovkornede plathed bliver banal. Før man kaster sig til skærmen og bestiller bladet hjem, skal man nok være opmærksom på, at det hele er hjemmegjort.

Det vil sige, at papirkvalitet, trykning og alt andet, er noget, som kan produceres på en god farveprinter. Dermed også sagt, at bladet umiddelbart ser ud, som var det løgn. Men har man først accepteret dette, er det faktisk bare noget, som giver det hele lidt ekstra charme. Uanset hvad, kan det jo være den gode Jake kan tjene lidt penge på denne anbefaling og derved få råd til at trykke bladet uden for hjemmets fire vægge.

Udgivet i nr. 7 | 13/05/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *