Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Short Cuts 2018 – The Best of Original Short Motion Picture Scores

Short Cuts 2018 – The Best of Original Short Motion Picture Scores
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Dette opsamlingsalbum med den bedste musik fra kortfilm fra 2018 er en forrygende og varieret lytteoplevelse, som alle filmmusikfans bør unde sig selv.

Short Cuts 2018En af sidste års bedste overraskelser på filmmusikfronten var Short Cuts 2018 – The Best of Original Short Motion Picture Scores, der udkom på svenske Mikael Carlssons label MovieScore Media.

Albummet er en opsamling med den bedste musik fra årets kortfilm – en så indlysende god idé, at man undrer sig over, at ingen har sat sig for at gøre det tidligere. Men nu har Mikael Carlsson gjort det, og det skal han have tak for.

Normalt er jeg ikke den store fan af opsamlingsalbums med filmmusik; jeg foretrækker at høre scores i deres helhed. Men i dette tilfælde er det naturligvis den oplagte idé, fordi de fleste kortfilm har så lidt musik, at størstedelen af den – hvis ikke det hele – fylder ganske lidt.

Albummet indeholder i alt 15 skæringer fra 15 forskellige film, og som der også står i beskrivelsen af albummet på MovieScore Medias hjemmeside, så tæller komponisterne alt fra veteraner som Angelo Badalamenti og andre etablerede komponister som Joe Kraemer til talentfulde opkomlinge som Anne-Kathrin Dern.

Resultatet er en helt igennem forrygende og vidunderligt varieret lytteoplevelse, som alle filmmusikfans bør unde sig selv.

Åbner med et brag

Albummet åbner med et brag med musikken fra Invaders – en science fiction-julefilm, inspireret af 1980’ernes film, særligt Spielberg og kompagni.

Manden bag musikken er Anthony Lledo, og til trods for det engelskklingende navn, er Lledo faktisk dansker.

Lledo har været baseret i Los Angeles siden 2008, hvor han bl.a. har arbejdet sammen med Harry Gregson-Williams. Herhjemme vil mange have hørt hans musik i Journal 64 – sidste års fjerde indlæg i Afdeling Q-serien, baseret på Jussi Adler-Olsens populære romaner.

Det 13 minutter lange track er ikke bare albummets længste; det er også det bedste. Et imponerende stykke tematisk orienteret symfonisk musik, der stedvist bestemt også smager en smule af både John Williams og Alan Silvestri, uden at der på nogen måde er tale om hverken plagiat eller pastiche.

Højdepunkter og melankoli

Albummet fortsætter den meget høje kvalitet med musikken fra Hathor af den spanske komponist Marc Timón. Det er et stykke vanvittig smukt stryger- og flygeldomineret musik, bygget op omkring et fint, traurigt tema.

Med The Friend, komponeret af franske Cyrille Aufort, der bl.a. stod bag musikken til En kongelig affære (2012), bevæger vi os over i den betydeligt mere dystre afdeling.

Det er tydeligt, at Aufort for store dele af musikkens vedkommende har ladet sig inspirere af Wojciech Kilars main title-musik fra The Ninth Gate (1999), men det bliver hans bidrag ikke dårligere af.

Et andet højdepunkt er bl.a. den fine og let finurlige musik fra A Modern Magician af britiske Tim Williams. Musikken er bygget op omkring et fint flygeltema med let opbakning fra strygerne, og hele molevitten minder en smule om noget, Alexandre Desplat kunne have komponeret, måske med et hint John Williams hist og pist.

Også tyske Anne-Kathrin Dern imponerer med sin musik fra Broken, der som adskillige andre tracks bevæger sig i et smukt og melankolsk rum, primært for strygere, men også med anvendelse af kor.

I samme boldgade har vi Poppies af veteranen Nicholas Pike, hvor den let melankolske stemning gives kulør af strygernes asiatiske klang.

Samme stemning udmales i Michael Csányi-Wills’ ret minimalistiske, men unægtelig fine, musik fra Actress og i Unburied af Andrea Boccadoro, der er domineret af solocello og -flygel, mens Patrick Neil Doyle blander det melankolske og det dystre i sin musik fra Angels of Our Past.

Sylphania Grove af Zak Millman lægger også ud med et let traurigt tema, bl.a. for celesta og soloviolin, men bliver mere dynamisk midtvejs ved introduktionen af slagtøj.

Også andre stemninger

Meget af musikken på Short Cuts 2018 har altså en undertone af det melankolske, og mange af skæringerne kommer tydeligvis fra kortfilm, der genremæssigt befinder sig i dramagenren, men som vi har set er der jo også undtagelser.

Det gælder f.eks. for The 716th, en science fiction-eventyrfilm, med musik af George Shaw. Scoret befinder sig i den militaristiske ende af actiongenren og indleder med et fint marchtema, inden vi får noget mere regulær actionmusik.

Joseph Stephens’ musik fra The Take Off starter muntert og energisk, inden det bevæger sig i en mere spændingsfyldt og stedvist regulært creepy retning, bl.a. med Bernard Herrmann-agtige strygere.

I Joe Kraemers Keep the Gaslight Burning, er vi helt ovre i horrorgenren. Musikken indleder med en dyster vals, inden den går over i regulær horrormusik. Kraemers bidrag er fint, men ikke blandt albummets bedste, mest fordi musikken som et af de eneste tracks byder på en del utematisk underscore.

Det samme kan siges om Angelo Badalamentis bidrag, fra filmen Nowhen, der byder på de for Badalamenti så typiske synthflader.

Det mest atypiske bidrag er nok fra Lotte That Silhouette Girl. Musikken af Carla Patullo (der også har været med til at skrive og instruere filmen) inkluderer sang af både en kvindelig og mandlig vokalist henover den symfoniske musik. Det er ikke helt min kop te, men musikken er bestemt ikke som sådan dårlig.

Varieret lytteoplevelse og høj kvalitet

Trods en klar overvægt af indlæg, der kredser omkring det indfølt dramatiske, og som stemningsmæssigt udforsker melankolien, må man ikke tro, at albummet af den grund bliver enslydende eller kedeligt.

For det første har hver komponist sin helt egen tilgang, og alene det sikrer en varieret lytteoplevelse. De enkelte komponisters eget udtryk betyder nemlig, at der hele tiden er noget nyt at gå på opdagelse i, når man lytter albummet igennem.

For det andet er albummet tilrettelagt, så der også stemningsmæssigt er en fornuftig vekselvirkning med de tracks, der opererer med andre stemninger.

Med undtagelse af Angelo Badalamentis bidrag, som jeg ganske enkelt finder jævnt hen kedsommeligt, holder alle skæringerne også en imponerende høj kvalitet.

Enkelte af de komponister, der er repræsenteret på Short Cuts 2018, var derudover totalt ukendte for mig, så også på den måde har albummet været en velkommen øjenåbner.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Short Cuts 2018. Albummet udkom digitalt fra MovieScore Media i december, og en fysisk udgave skulle være på vej fra spanske Quartet Records.

5 stjerner

Nummerliste:
1. Invaders (Anthony Lledo) 13:03
2. Hathor (Marc Timón) 8:40
3. The Friend (Cyrille Aufort) 3:10
4. Unburied (Andrea Boccadoro) 3:07
5. Sylphvania Grove (Zak Millman) 4:26
6. Nowhen (Angelo Badalamenti) 4:10
7. Keep the Gaslight Burning (Joe Kraemer) 4:58
8. Angels of Our Past (Patrick Neil Doyle) 4:14
9. A Modern Magician (Tim Williams) 2:00
10. Poppies (Nicholas Pike) 3:28
11. The Take Off (Joseph Stephens) 6:15
12. Broken (Anne-Kathrin Dern) 3:48
13. Actress (Michael Csányi-Wills) 6:26
14. Lotta That Silhouette Girl (Carla Patullo) 6:25
15. The 716th (George Shaw) 3:46

Total spilletid: 77:56

Titel: Short Cuts 2018 – The Best of Original Short Motion Picture Scores
Komponist: Diverse (se nummerliste)
Komponeret: 2018
Udgivet: 2018
Label: MovieScore Media

Anmeldt i nr. 161 | 13/03/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *