Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu

Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu, bedre kendt som Mutant Girls Squad, ligner de mange andre japanske voldsorgier, som AWE smider på markedet for tiden.

Men desværre er historien denne gang spundet alt for tyndt og der bydes ikke rigtig på noget vi ikke har set før – med mindre man selvfølgelig ikke har stiftet bekendtskab med genren. Det hele lugter lidt af at være en billig produktion, hvor formålet har været at tjene en hurtig skilling, imens der stadig kan koges suppe på genren.

To af filmens tre instruktører har tidligere stået bag film som Tôkyô zankoku keisatsu (engelsk: Tokyo Gore Police) og Kataude mashin garû (engelsk: Machine Girl), begge fra 2008, og derfor er det netop ekstra skuffende at se, hvordan de sløser sig igennem dette makværk.

Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu er delt op i tre kapitler, og hver instruktør har så taget sig af en del. Det er dog ikke noget, man virkelig bider mærke i, imens man sidder og ser filmen, og derfor går lidt af idéen også af dette.

En svag skygge

Pigen Rin (Yumi Sugimoto) er en stille pige, der bliver mobbet i skolen, men da hun fylder 16, afslører hendes forældre, at hun i virkeligheden er en mutant med specielle evner. Den chokerende nyhed når knap nok at sive ind hos Rin, da hendes forældre brutalt myrdes af en gruppe soldater, der vil gøre alt for at udrydde mutanter – og det går selvfølgelig ikke stille for sig.

Faktisk bruges filmens næste 10-15 minutter (det føles meget længere, når man sidder i det) på at følge Rins drabelig flugt fra soldaterne og de mange borgere, der føler sig truet af hendes underlige muterede hånd.

Der er masser af blod og action, så det burde være thumbs up herfra, men desværre formår bagmændene at gøre selv det mest vanvittige og spændende snothamrende kedeligt. Jo, der er noget fjollet ”what-the-fuck”-dialog imellem to bagere, men det er bare stadig en svag skygge af, hvad man tidligere har set.

Overforbrug af dårlig CGI

Rin bliver optaget i en hemmelig organisation for mutanter, der kæmper imod de mennesker, der prøver at udrydde dem. Her skal hun lære at udnytte sine evner fuldt ud, og det gøres ved intens træning hver dag iført en stram metalhjelm. Lederen af denne organisation (Japans svar på Johnny Depp?) får de unge mutanter til at jage og dræbe større militære overhoveder, så mutanterne kan leve i fred – men har han nu også rent mel i posen?

Mere vil jeg ikke afsløre her, da der ellers ikke vil være meget mere at komme efter i Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu, der på trods af den korte spilletid, er alt, alt for lang. Som i så mange af de andre japanske splattere er der et overforbrug af dårlige CGI-effekter, som godt kan tage fokus væk fra den egentlige handling. Hvis historien tilmed halter og har svært ved at fange én, bliver man blot mere opmærksom på disse dårlige effekter.

Her kan man f.eks. sammenligner Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu med filmen Kyûketsu Shôjo tai Shôjo Furanken (engelsk: Vampire Girl vs. Frankenstein Girl) fra 2009, der byder på lige mange dårlige effekter, men hvor sidstnævnte er meget mere indbydende, mere velproduceret og har en historie, der faktisk kan holde publikum underholdt.

Start andetsteds

Har man endnu ikke fået strammet op og fået set én af disse japanske voldsorgier, vil man nok blive overrasket (måske endda underholdt?) af en film som Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu, men jeg vil stærkt anbefale at starte andetsteds, da du som publikum kan få så meget bedre underholdning i film som Tôkyô zankoku keisatsu eller den føromtalte Kyûketsu Shôjo tai Shôjo Furanken.

Skiven fra AWE tilbyder også nogle bag kameraet-optagelser, en lille kortfilm og nogle trailers, men efter torturen ved det første gennemsyn, kunne jeg ikke udstå at skulle sidde igennem endnu mere af samme skuffe.

Jeg er overbevist om at grundidéen bag filmen har været helt fantastisk og energien i starten af produktionen også har været sådan, men Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu er blæst for stort op, og burde måske have været en kortfilm på 25-30 minutter. Det samme kunne være tilfældet med den tidligere anmeldte Samurai purinsesu: Gedô hime (engelsk: Samurai Princess) fra 2009, der lider lidt under de samme problemer.

Let og elegant

Jeg vil derfor anbefale at man hopper let og elefant hen over Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu og går direkte til de gode varer. Så kan man jo altid luske tilbage senere og opstøve filmen til billige penge og torturere sig selv lidt på en grå søndag.

Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 67 | 13/05/2011

Stikord: Japan, Mutanter, Splat