Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Satan’s Sadists

Satan’s Sadists
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Satan's SadistsDet er ikke fordi der sker vildt meget i løbet af Satan’s Sadists, men på trods af det er filmen et charmerende bekendtskab, der oser langt væk af klassisk exploitation. Og så har filmen en særdeles veloplagt Russ Tamblyn i rollen som bikerpsykopaten Anchor.

Al Adamson, der instruerede Satan’s Sadists, var en ægte exploitationinstruktør, og stod i 1960’erne og 70’erne bag en række kulørte titler, hvoraf mange var produceret af Independent-International Pictures, som Adamson stiftede sammen med Sam Sherman i slutningen af 1960’erne. Satan’s Sadists var selskabets første produktion (i modsætning til hvad der står i den booklet, der følger med AWE’s udgave af filmen), og var tilmed en solid én af slagsen, for filmen blev et kæmpehit i USA’s drive in-biografer.

Populære motorcykelfilm

Satan’s Sadists er en exploitationbikerfilm, der lægger sig direkte i slipstrømmen af de motorcykelfilm, der nød stor popularitet i USA i 1960’erne, og som i sig selv gik tilbage til Brando-filmen The Wild One fra 1953. I forhold til Satan’s Sadists var et noget større forbillede dog Roger Cormans The Wild Angels fra 1966, som i øvrigt også havde Peter Fonda på rollelisten.

Samme år som Satan’s Sadists udkom skulle Fonda naturligvis medvirke i bikerfilmen over dem alle, Easy Rider. Tiden var moden til bikerfilm, fordi 1950’erne og 1960’erne havde været vidne til et boom i motorcykelkulturen i USA, særligt efter stiftelsen af Hells Angels i 1948, Pagans i 1959 og Bandidos i 1966.

Papirstynde roller

The Satan's på landevejen

Naturligvis er Satan’s Sadists ikke en film om en artig lille gruppe motorcyklister – hvor ville det sjove være i det? Og vigtigere – hvor ville pengene være i det? Nej, Satan’s Sadists er tydeligvis modelleret over idéen om psykopatiske motorcykelbøller. I dette tilfælde den lille bande The Satans under ledelse af den dybt psykopatiske Anchor, spillet af Russ Tamblyn.

Tamblyn er nok bedst kendt i Danmark som den mildest talt excentriske psykiater Dr. Jacoby i David Lynchs Twin Peaks (1990-91), men han har desuden medvirket i mange andre større og mindre produktioner, hvoraf de bedst kendte formentlig er West Side Story (1961) og Robert Wises mesterlige The Haunting (1963). I 1960’erne og 1970’erne medvirkede Tamblyn imidlertid også i en del små exploitation- og horrorfilm – de fleste instrueret af Al Adamson. Foruden Satan’s Sadists var det bl.a. den feministiske actionwestern The Female Bunch (også 1969), Dracula vs. Frankenstein (bl.a. med Lon Chaney) fra 1971 og actionkrimien Black Heat fra 1976.

Der er ingen tvivl om, at Tamblyn var det største navn i Satan’s Sadists, og det er da også ham, der gør filmen værd at se. Alle rollerne er papirstynde stereotyper, men Tamblyn er særdeles underholdende som stjernepsykopaten Anchor, og det er mere end man kan sige om de fleste andre skuespillere. Ja faktisk værger man sig i nogle tilfælde ved at bruge ordet skuespiller – det gælder bl.a. den totalt 60’er-hotte Jacqueline Cole, der spiller servitricen Tracy. Eller rettere: hun skal forestille at spille servitricen Tracy, for meget skuespil er der ikke tale om. Men hun har lange ben og en 60’er-spids BH, så fuck det.

På flugt gennem ørkenen

Johnny

Efter en kort indledningsscene hvor The Satans overfalder et ungt par, voldtager kvinden og myrder dem begge, starter filmen med et ægtepar, der kommer kørende gennem den californiske ørken. Det er politibetjenten Chuck og hans kone Nora, der er på ferie. De samler blafferen Johnny op. Han er Vietnamveteran, og strejfer rundt uden et egentligt mål. De kommer godt ud af det med hinanden, og beslutter sig for at stoppe ved en café for at få noget at spise. Desværre ankommer The Satans snart efter til caféen, og så bryder helvede løs.

Det ender galt for både Chuck, Nora og caféens indehaver, som bliver summarisk henrettet af Anchor efter at Nora er blevet voldtaget, men det lykkes Johnny at flygte sammen med servitricen Tracy, efter at Johnny har dræbt to af The Satans. Tracys røde moonbuggy bryder desværre sammen, og nu må de tage flugten igennem ørkenen til fods, alt imens The Satans er efter dem.

Tracy

Mens Johnny og Tracy løber rundt i ørkenen støder The Satans tilfældigvis på tre af Tracys veninder, der er på geologistudietur i ørkenen. De bliver bl.a. tvangsfodret med LSD og voldtaget, inden Anchor også gør det af med dem. Men der er også uenighed blandt bikerne. Bl.a. vil Anchors kæreste Gina (spillet af Adamsons kæreste Regina Carrol) have ham til at flygte sammen med hende, og halvindianeren Firewater (John Carlos) er utilfreds med Anchors rædselsregime. Derimod er de øvrige Satans, bl.a. den totalt dopede Acid (Greydon Clark) med på Anchors planer, så der er ugler i mosen.

Noget ægte internt opgør kommer det dog ikke til før til sidst, hvor Anchor og Firewater ryger i totterne på hinanden, mens Acid spiller russisk roulette med sig selv (gæt selv hvordan det går). Johnny og Tracys rejse gennem ørkenen foregår overraskende uproblematisk, og den ellers effektive Johnny får kun lejlighed til at tage livet af én af The Satans inden det endelige opgør med Anchor.

Rendyrket exploitationfeel

Russ Tamblyn som Anchor - den psykopatiske leder af The Satans

Hvad jeg prøver at sige her er, at der faktisk ikke sker vildt meget i Satan’s Sadists. Jovist, Anchor og hans rå børster laver da en masse svinestreger og både myrder og voldtager, men det hævntogt fra Johnnys side, som man hele tiden venter på skal komme, kommer desværre aldrig.

Det der til trods for den begrænsede handling gør Satan’s Sadists til en så charmerende oplevelse, som den alligevel er, er det totalt rendyrkede exploitationfeel, der hænger over filmen, og som kun understøttes yderligere af, at Dennis Waynes manuskript ikke er særlig dynamisk.

Derudover er filmen ikke så lidt interessant fordi den, til trods for at være en så rendyrket exploitationfilm som den er, også er ultrakonservativ i sin fremstilling af tingene. Sex, stoffer og vold er fint at tjene penge på, men The Satans bliver alligevel fremstillet som nogle rendyrkede psykopater, der får som fortjent i sidste ende. Moralen er: lad være med at indlade dig med den slags mennesker, for så går det galt. Dermed er Satan’s Sadists langt mindre politisk provokerende og undergravende end en film som Easy Rider. De udnytter det samme miljø (overordnet set) og nogle af de samme temaer – bl.a. stoffer – men når frem til to vidt forskellige budskaber.

Fin underholdning

Johnny og Tracy på flugt gennem ørkenen

Som sagt er skuespillet ikke det man skal se Satan’s Sadists for, og det må da også siges med det samme, at exploitationelementerne for det meste foregår artigt off-screen – filmen er trods alt fra 1969. Dette betyder imidlertid ikke noget for feelet, som er helt intakt. Desværre er Another World Entertainments udgave af filmen i full frame, og billedkvaliteten er stærkt varierende, men det er nogle af de ting, man må tage med, hvis man vil se film som Satan’s Sadists.

Den lidt tamme midterdel berøver filmen noget af dens ellers ganske brutale effektivitet, men hvis man er til klassisk exploitation er der bestemt meget at komme efter i Satan’s Sadists. Jeg var i hvert fald ganske godt underholdt i de knap 90 minutter filmen varer.

Satan’s Sadists er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

3 stjerner

Titel: Satan’s Sadists
Instruktør: Al Adamson
Manuskript: Dennis Wayne
Cast: Russ Tamblyn (Anchor), Scott Brady (Charlie), John ”Bud” Cardos (Firewater), Robert Dix (Willie), Gary Kent (Johnny), Greydon Clark (Acid), Kent Taylor (Lew), Regina Carrol (Gina), Jacqueline Cole (Tracy) (som Jackie Taylor), Willian Bonner (Muscle), Bobby Clark (Romeo), Evelyn Frank (Nora), Yvonne Stewart (Carol), Cheryl Anne (Jan), Bambi Allen (Lois), Randee Lynne Jensen (Rita) (som Randee Lynne), Breck Warwick (Ben)
Producere: Al Adamson (producer), Samuel M. Sherman (producer)
Foto: Gary Graver & Vilmos Zsigmond (ukrediteret)
Klip: Gary Graver
Musik: Harley Hatcher
Spilletid: 86 minutter
Aspect ratio: Full frame
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 1969
Produktionsselskaber: Independent International Pictures
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/06/2009

Stikord: Bikere, Narko, Psykopater, Ørkenen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *