Hvis du læser Planet Pulp er der næppe nogen større fare for, at du tilhører det segment af befolkningen, der går ind for politisk korrekthed, og anser blod, vold, sex, lort, freaks og den kulsorteste galgenhumor som fy-fy. Skulle du alligevel have en bornert side gemt i dig, så kan jeg kun på det varmeste anbefale dig at købe Satan’s 3-Ring Circus of Hell. Den vil nemlig enten kurere disse kedelige tilbøjeligheder, eller resultere i en omgående hjerneblødning.
Djævlen som sprechstallmeister
Satan’s 3-Ring Circus of Hell er den fjerde tegneserie, forfatteren Robert Steven Rhine står bag – han er også manden bag det bizarre magasin Girls and Corpses, som man skal se, før man tror det! De tre tidligere albums, Rhine har forfattet, er Selected Reading From Satan’s Powder Room (2002), Chicken Soup For Satan (2003) og Satan Gone Wild (2004). Satan’s 3-Ring Circus of Hell samler de 11 historier, der var udkommet i de tre tidligere, men byder derudover på en lang række nye historier, skabt til denne halvstore tegneserieantologi på 256 sider.
Og som titlerne antyder, så spiller Djævelen da også en pænt stor rolle – i alle tilfælde i Satan’s 3-Ring Circus of Hell. Ikke så meget ved sin tilstedeværelse i de enkelte historier, albummet består af, men mere som en slags sprechstallmeister, der introducerer albummet. Satans funktion her er som en slags pendant til The Crypt Keeper fra de klassiske Tales from the Crypt-blade, der kom på EC Comics i 1950’erne.
Inspiration fra Tales from the Crypt
At sammenligne Satan’s 3-Ring Circus of Hell med Tales from the Crypt er desuden helt på sin plads, for de knap 40 små fortællinger, der findes i albummet, er fortalt helt i tråd med den sorthumoristiske stemning i Tales from the Crypt. Også strukturen, der sædvanligvis indebærer et twist henimod slutningen, var typisk for Tales from the Crypt.
Foruden de nogen-og-tredive historier, indeholder Satan’s 3-Ring Circus of Hell også en række enkeltplancher, humoristiske fup-annoncer, lidt poesi og en enkelt novelle. Alt er udtænkt af Robert Steven Rhine, og grafisk omsat af ikke mindre end 42 tegnere, der arbejder i vidt forskellige stilarter – fra det nærmest Mad Magazine-agtige og overdrevet karikerede, til det virkeligt fine og stemningsfulde.
Død, vold, splat, deformiteter og sort humor
Alle historierne er centreret omkring død, vold, splat eller deformiteter – og nogle gange det hele – tilsat en solid dosis sort humor, der gør, at man ikke undgår jævnligt at sidde med et grin, uanset om det er fordi historierne er decideret “sjove” eller om det er fordi de slutter med en ægte, barsk, sorthumoristisk drejning. De enkeltstående plancher er som regel bare sjove på en ægte fjollet facon (men naturligvis altid med blod eller indvolde), mens dette også gælder for enkelte af historierne.
For hovedparten af historierne gælder det imidlertid, at humoren er mere underspillet, om end den altid er til stede. Det gælder f.eks. “Spare Parts”, hvor den forsmåede retsmediciner Ray beslutter sig for at give sin ekskone den perfekte mand i gave. Desværre er det ekskonens nye mand, der må forsyne Ray med den sidste reservedel. Gnæg-gnæg-gnæg. Eller “The Symposium” hvor en flok forfængelige videnskabsfolk inviteres til et eksklusivt symposium i Rumænien, hvor de ender med at blive ofre for en flok vampyrer. Så kan de selvfede forskere tage den! Gnæg-gnæg-gnæg.
Satire og politisk kommentar
Denne type fortællinger er der masser af i Satan’s 3-Ring Circus of Hell – nogle gode, andre mindre gode og enkelte naturligvis i den dårlige ende af skalaen. Sidstnævnte er der dog ikke mange af; langt de fleste af historierne er faktisk overraskende gode, og det er faktisk imponerende, når man tager i betragtning, at de fleste af dem er ganske korte – ofte kun 4-6 sider. Nogle af fortællingerne er selvfølgelig noget længere end disse, men det er de færreste, der er over 10 sider lange, og kun én kommer helt op på 16 sider.
Foruden den sorte humor, er Satan’s 3-Ring Circus of Hell også karakteriseret ved et markant islæt af satire og politisk kommentar. Det bliver vel næppe tydeligere end i den lille to-sides historie “Planet of the…”, bygget over den berømte afslutningsscene i Planet of the Apes (1968), men hvor Frihedsgudinden er erstattet af en George “Dubya” Bush-statue. Men også plastikkirurger får kniven – i historien “The Roast” – og tåbelige quiz-shows kommer under kærlig behandling i “Eat Me”.
Novellen Propeller-Boy, der også er inkluderet, indbragte Robert Steven Rhine førstepræmien i “Dark Fiction”-konkurrencen på World Horror Con, og er da også en fin lille sag, om end den er skåret over præcis samme læst som de fleste af de tegnede historier, nemlig med et twist i slutningen.
Vildt svingende kvalitet
Som sagt er tegnestilen vildt varierende albummet igennem, alt afhængig af hvem af de over 40 kunstnere, der har stået for tegningerne. Det passer imidlertid glimrende til albummets koncept, der i øvrigt fint egner sig til at blive læst i etaper, ganske som man ville læse en novelleantologi.
Der er ingen tvivl om, at Satan’s 3-Ring Circus of Hell ikke vil appellere til alle og enhver – man skal have et svagt punkt hvad angår den sorteste humor, og så skal man være i stand til at acceptere den vildt svingende kvalitet i tegningerne. For dem, der holder af blade som Tales from the Crypt og GRU vil Satan’s 3-Ring Circus of Hell imidlertid være en lille perle, og jeg skal gerne indrømme, at jeg var kosteligt underholdt hele vejen igennem.
Satan’s 3-Ring Circus of Hell er venligst stillet til rådighed af Asylum Press.
Forfatter: Robert Steven Rhine
Tegnere: William Stout, Tim Vigil, John Cassaday, Tone Rodriguez, Hilary Barta, Spain Rodriguez, Jim Smith, Vincent Waller, Frank Forte, Alam M. Clark, Eric Pigors, Frank Dietz, Shannon Wheeler, Steve R. Bissette, Alex Pardee, Steven Mannion, Joe Vigil, D.W. Frydendall, Mike Sosnowski, David Paleo, Frankie B. Washington, David Hartman, Bryan Baugh, John Howard, John Watkins Chow, Matt Howarth, Jeff Gaither, Mark Covell, Jacob Hair, Gak, Nenad Gucunja, Joe Bucco, Kevin Colden, Steve Cobb, Rich Longmore, Rafal Hrynkewicz, Steph Dumais, Aleksandar Sotirovski, Clay Henss, Alastair Fell, Omaha Perez, Norman Cabrera
Albumlængde: 256 sider
Udkom i USA i 2005 på forlaget Asylum Press.
Anmeldt i nr. 31 | 13/05/2008
