Sand Serpents

Velkommen til Afghanistan: Der er smuk natur, venlige mennesker, soldater og kæmpeorme. Som sådan et meget godt udgangspunkt for en B-film. Men hvilken type B-film?

Tre typer af B-film

B-film kan komme i mange afskygninger. Men typisk falder de i tre overordnede kategorier: Dem der vedkender sig at de “bare” er skodfilm og underholder derefter. Denne stamme af B-filmsfamilien kan sagtens tage sig selv seriøst, men den glemmer aldrig sit ophav. Når denne type film er bedst, er de leveret med en enorm fortælleglæde og en opfindsomhed i både effekter og afvikling af historien. Peter Jacksons første film som Bad Taste (1987) og Meet the Feebles (1989) tilhører denne kategori.

En anden kategori er de B-film, som er så dårlige, at de rent faktisk bliver underholdende, netop fordi de holder fast i troen på projektet. Her kunne man nævne stort set alle Ed Woods film.

Og så er der den tredje kategori, som tæller B-film, der forsøger at være mere, end de er, og som dermed ofte fremstår som dårlige film på den dårlige måde. TV-filmen Sand Serpents hører til den tredje kategori.

På røven i Afghanistan

Som sådan starter filmen fint ud. En deling amerikanske soldater befinder sig på en opgave på Lars Tyndskids mark i Afghanistan. De ankommer til en forladt mineby og tages hurtigt til fange af en flok talibanere. Men så sker der noget. Mens vore kære soldater sidder bagbundne og med bind for øjnene, er der noget, der gør det af med deres tilfangetagere. Vore helte slipper fri, og snart går det op for dem, hvad ”noget” er: Gigantiske orme, som er vækket af deres dvale.

Vore helte flygter væk fra minebyen og søger tilflugt i en forladt flygtningelejr, hvor de får følgeskab af nogle gode afghanere. Ja, vi har såmænd både de gode/onde amerikanere og de gode afghanere. Og det er i mødet med den afghanske mand og den afghanske pige, at filmen for alvor begynder at gå ned af kvalitetsbakken – vi stopfodres med dårlig dialog og moralske dilemmaer, som var de copy/pastet fra stort set alle moderne krigsfilm. Og det er ærgerligt, for indtil det punkt har Sand Serpents faktisk formået at underholde.

Hvad der videre sker vil jeg ikke røbe her, men du får da både en masse orme, dårlige effekter og en rædsom slutning.

En rystende hyldest til Tremors

Som man nok godt kan fornemme er Sand Serpents et forfejlet mix af Tremors (1990) og et utal af krigsfilm. Tremors var en herlig, og vellavet, hyldest til 50’ernes monsterfilm, og Sand Serpents bliver en jammerlig salut til Tremors. Og så er det også godt at se, at en film som Tremors, der efterhånden har 22 år på bagen, stadig kan stå effektdistancen i forhold til en moderne CGI-bastard.

Jammerlige effekter

Og det leder frem til effekterne i Sand Serpents. I monsterfilm, når de er lavet sublimt, som i eksempelvis Alien (1979), er det mest uhyggeligt, når man IKKE ser monstret, men kun aner det ud af øjenkrogen.

Det kneb benytter Sand Serpents sig også af i størstedelen af filmen, men det er ikke pga. af en tilsigtet horroreffekt. Nej, det skyldes simpelthen, at effekterne er uhørt ringe og utroværdige, hvilket heller ikke spiller godt sammen med ønsket om at formilde seriøse elementer vedrørende krigen i Afghanistan. Rent faktisk føles Sand Serpents som to film, der er klistret sammen med en frygtelig omgang CGI-lim.

Filmen er instrueret af Jeff Renfroe, som ikke noget stort navn. Langt fra. Men han fik dog en fin debut i 2004 med One point O, der fik flere priser og nomineringer. Og man fornemmer da også i Sand Serpents, at han ikke er uden evner i forhold til at skabe spænding og fremdrift. Desværre er manuskriptet og effekterne for ringe til, at resultatet er værd at skrive hjem om. Så er jeg er faktisk spændt på Renfroes næste projekt, The Colony, som er en sci-fi-thriller.

En ægte B-films producent

Når man ser navnet på producenten Ric Nish, er det ikke mange klokker, der ringer. Men når man ser på titlerne på hans output som producent, kan man godt se, at han ikke har noget ønske om at skabe stor kunst, men at han er en glad TV-B-films dreng: Black Swarm (2007), Swamp Devil (2008), Hellhounds (2009), High Plains Invaders (2009) og Super Eruption (2011).

Jeg har ikke set nogle af de ovennævnte titler, men det kunne jeg godt forestille mig at gøre, da et miss som Sand Serpents ikke nødvendigvis er et tegn på, at Nish ikke kan ramme plet på B-films skydeskiven.

Sand Serpents tilhører for mig den ”forkerte” gren af B-filmsfamilien. Den er ikke helt dårlig nok, energien er ikke i top og effekterne jammerlige. Men den har dog nogle få fede scener, og så giver den en lysten til at gense Tremors.

Sand Serpents er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 76 | 13/02/2012

Stikord: Kæmpemonstre, Soldater