Saltwater

Husker du de smukke unge livreddere, som i 90’erne løb (og løb og løb) på stranden med br… æh.. bølgerne brusende om ørene? Her er de igen. Knap så mange og knap så mobile. Men de røde badedragter og badeshorts er på plads.

Desværre er hverken Mitch, C.J. eller Hobie med – de er erstattet af Kaplan, Gina og Bucky. Og da de ikke helt kan leve op til de mange muntre minder fra 90’erne, har folkene bag denne film lige smidt en haj ind i mixet. Og det er jo aldrig en dårlig ting.

Men hajfilm er lidt forudsigelige. En haj æder en intetanende badegæst. Ingen tror på det – ud over vores helte – og så æder den flere, og til sidst må heltene redde dagen. Så hvad gør man så?

Man lader hajen være radioaktiv. Sådan der. Bam! Så er der dømt nytænkning og suspense!

Men, men, men… så let går det ikke.

Instruktøren A.B. Stone, som før denne film kun kunne skrive fusionsfilmen Lake Placid vs. Anaconda (2015) på CV’et, beviser, at der skal lidt mere til, før man har en klassiker på lærredet.

Forvirrende titel

Men før jeg kommer til selve handlingen, så er der lige det lille problem med titlen. Filmen er skudt i 2016 som en direct-to-video-sag, men samme år skydes en anden hajfilm med samme titel – men med Lisa Palenica som instruktør.

Og det kan man jo ikke have, så denne atomare hajfilm ender med at blive sendt på markedet med titlen Saltwater, hvilket slet ikke giver nogen mening – i forhold til handlingen i hvert fald.

Heldigvis bevares forvirringen intakt, således at den i dag findes under tre engelske titler. Atomic Shark, Saltwater og så den ret kloge titel Saltwater: Atomic Shark.

Men det er ikke kun os stakkels publikum, som er lidt forvirret. På IMDb – den hæderkronede alvidende online-filmplatform – roder de rundt mellem de to forskellige film.

Det betyder, at beskrivelsen på Atomic Shark – altså den anden film, ikke denne her – passer til beskrivelsen på Atomic Shark – altså denne her film. Og under castet på Atomic Shark – altså den anden film – optræder David Faustino under castet i rollen som “Fletcher”, men det er den rolle han har i Atomic Shark– altså denne her. Forvirret? Jamen, så er det jo bare om at se dem begge.

Det er nu ikke første gang, at der er sammenfald i titlerne – de to sne-hajfilm der kom i hhv. 2011 og 2014 – hed begge Snow Shark, men den fra 2014 ændrede dog sin titel til Avalanche Sharks.

Titelforvirring er ellers mest forbeholdt de mange horrortitler fra Italien – men hajfilmbranchen er godt med efterhånden i takt med, de løber tør for titler, hvor ordet “Shark” indgår.

Hajen er rødglødende

Filmen begynder helt klassisk eller rettere så klassisk, den nu kan i en hajfilm: Med en haj der æder en badegæst, der står på vandski. Hvad der er lidt mere anderledes, end normalt, er, at denne haj er rødglødende.

Samtidig opdager den meget kløgtige livredder Gina (spillet af Rachele Booke Smith), at der flyder nogle ret så stegte fisk op på stranden.

Hun allierer sig med sin ven og også livredder (om end knæskadet og derfor ikke så mobil) Kaplan (spillet af Bobby Campo). Han vil nu hellere rode med sin lille drone, men da det viser sig, at flere bliver ofre for den rødglødende haj, begynder han også at tro på, at der noget galt.

Efter en ganske morsom scene på den lokale fiskegrillrestaurant, hvor en tv-kok bliver dårlig af at spise en radioaktiv fisk og eksploderer i raseri (bogstaveligt talt), er alvoren ved at gå op for dem alle.

Og nu må de to livreddere teame op med Ginas gnavne far Rottger (spillet af Jeff Fahey) og den sleske blogger/YouTuber og dronelurer Fletcher (spillet af David Faustino – nok mest kendt som Al Bundys søn i Married With Children, og så har han også en rolle i Sharknado 4 også fra 2016) samt et tv-hold, som er ude på at afdække en historie om miljøproblemer, der angiveligt forsøges gemt af vejen af nogle skumle fyre fra regeringen.

Og det hele hænger sammen med en russisk atomubåd, der angiveligt skulle være sunket ud for kysten. Og ja – det er da den der skaber alle disse problemer. Ups – det var vist en spoiler.

Det umage team tager ud på farmand Rottgers båd, og nu går jagten så på denne radioaktive haj, som ved det mindste hårde slag måske vil kunne udløse et brag, som er i stil med en atombombesprængning.

Efterspil

Er du spændt på at høre, hvordan den ender? Jamen så få da for Søren fat i den. For det er faktisk slet ikke enden på Gina eller Kaplans bedrifter. For en af mændene bag manuskriptet (og skuespiller), Griff Furst, er nemlig slet ikke færdig med hajer.

I 2011 lavede han den glimrende Swamp Shark, og i 2013 den ret fine Ghost Shark. Og i 2017 blev det så til Trailer Park Shark, som havde en gæsteoptræden af Tara Reid, men også med Isaiah LaBorde og Jake Chiasson, der jo optræder i denne Atomic Shark.

Og i 2018 fik dele af castet fra Trailer Park Shark og Atomic Shark så lov til at optræde i samme hajfilm, nemlig Nightmare Shark. Den har jeg endnu til gode, men mon ikke der er lagt op til endnu en omgang fornøjelig hajeri?

Atomic Shark får 2/6 – det er ikke nogen voldsomt god film, selv ikke på hajskalaen.

Anmeldt i nr. 160 | 13/02/2019

Stikord: Hajer, Radioaktivitet