Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Red Sonja

Red Sonja
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Som ren hjernedød underholdning fra 80'erne fungerer filmen optimalt, men sammenlignet med Conan the Barbarian er Red Sonja ikke andet end - undskyld mit sprog - en billig luder.

Red SonjaTre år efter succesen med Conan the Barbarian (1982) kastede Hollywood, nærmere bestemt Dino De Laurentiis, som også stod bag de to Conan-film, endnu engang sin kærlighed på Howards barbar-univers.

Med Red Sonja har vi en fuldblods fantasyfilm, som dog på ingen måde når samme højde som Conan the Barbarian. Filmen er instrueret af Richard Fleisher som umiddelbart forinden havde lavet Conan the Destroyer (1984). Fleischers film er begge for fjollede og for pæne til at få prædikatet “god film” klistret på sig, men de har dog alligevel deres egen naive charme.

Med Red Sonja fik vi danskere da også noget at juble – eller græde – over, da den har danske Brigitte Nielsen i den altdominerende hovedrolle. Ved sin side har hun dog en stor skulder at læne sig op af, idet Arnold Schwarzenegger spiller rollen som en stor barbar, dog ikke Conan. Og i denne sammenhæng kan jeg ikke dy mig for at rette en kritik mod Leonard Maltin’s Movie Guide.

I mange tilfælde tror jeg slet ikke at Maltin og redaktionen bag bogen ser de film, de anmelder. Ved Red Sonja står der bl.a. “Schwarzenegger has a brief guest spot.” – og hvis man kan sige det, har man tydeligvis ikke set filmen. For godt nok er Brigitte Nielsen mest på skærmen, men den gode Arnold er stadig med i de meste af filmens spilletid. Red Sonja er, som Conan, baseret på Robert E. Howards univers.

Hævn over den onde dronning
Bemærk den klassiske start-tekst.

Bemærk den klassiske start-tekst.

Filmen indledes med en tekst, der gør det klart, at vi skal se, hvordan legenden om Red Sonja tog sin begyndelse. Herefter klippes der til, at vi ser Sonja ligge på jorden i en skov. En ånd, eller guddom om man vil det, vækker hende. Ånden siger, at Sonja nok skal få sin hævn over den onde dronning Gedren.

Herefter følger en meget banal flashbacksekvens, hvor vi ser dronningen tage Sonja til fange. Da Sonja nægter at følge med, får dronningen Sonjas forældre dræbt, og Sonja voldtages af en bunke soldater. Så klippes der tilbage til skoven, og vi ser ånden røre Sonja med sit sværd og sige, at hun vil give Sonja styrken til at få sin hævn.

Søster-ordenen, der beskytter Talismanen.

Søster-ordenen, der beskytter Talismanen.

Det næste vi ser, er en stor mand, der rider på en hest over markerne. Det er Kalidor, spillet af Arnold Schwarzenegger, og til tonerne af Ennio Morricones fornøjelige musik rider han med fuld hast. Men han er ikke hurtig nok. Der klippes til et tempel fyldt med krigerkvinder. En orden af præstinder beskytter en magisk ting – en talisman – som krigerkvinderne vil ødelægge. Det bliver klart, at de venter på en mand – Kalidor – men at de ikke vil vente længere med at ødelægge den onde talisman.

Det sætter dronning Gedren og hendes soldater dog en stopper for. En sjov detalje er, at Gedren spilles af Sandahl Bergman, som spillede Conans elskede Valeria i Conan the Barbarian. Gedren og hendes folk dræber alle kvinderne – på nær én der undslipper, dog med en pil i ryggen – og Gedren hugger talismanen. Kvinden der flygtede viser sig at være Sonjas søster Varna, og hun finder Kalidor og får ham til at føre sig til Sonja.

I lære som kriger
Den onde Dronning Gedren (skuespilleren Sandahl Bergman er den samme som spillede Valeria i 'Conan the Barbarian').

Den onde Dronning Gedren (skuespilleren Sandahl Bergman er den samme som spillede Valeria i ‘Conan the Barbarian’).

Der klippes til en arena, hvor vi ser Sonja kæmpe. Hun er kommet i lære hos de dygtigste krigere – nøjagtig som det var tilfældet med Conan i Conan the Barbarian. Hendes læremester – der fyrer smålumre bemærkninger af – giver hende et sværd og fortæller hende, at hun ikke skal frygte og ikke skal afvise alle mænd. Gamle liderbuk tænker man med det samme.

Den lille seance afbrydes, da Kalidor rider ind i arenaen. Han fører Sonja til hendes døende søster. Varna fortæller, at talismanen er stjålet, og at den har en frygtelig kraft, som vil tage til, jo mere lys den bliver udsat for. Om 13 dage vil den derfor være i stand til at ødelægge hele verden – det er sådan en klassisk fjollet fantasy-artefakt, som man ikke fatter, nogen gider lave. Før Varna udånder, får hun Sonja til at sværge, at hun vil ødelægge talismanen.

Den onde Talisman og de meget onde soldater.

Den onde Talisman og de meget onde soldater.

Først prøver Sonja at sende Kalidor væk, men han siger selv, at han er en retfærdig kriger, og at han vil hjælpe hende – ja, de lyder næsten som to små børn, når de snakker sammen. Mens de laver et ligbål til Varna, ser de et uvejr i det fjerne, og Sonja konkluderer, at der er nogen, der bruger talismanen, hvorefter hun gør det klart for Kalidor, at hun ikke ønsker hjælp og rider af sted selv.

Red Sonja.

Red Sonja.

Der klippes nu til filmens mest belastende element: den lille barneprins Tarn (Ernie Reyes, Jr.), der snakker som et vandfald og udelukkende lukker lort ud. Han sidder i ruinerne af sit hjem sammen med sin bodygaurd Falkon (Paul L. Smith), og Sonja kommer dem til hjælp. Falkon fortæller, at det var dronning Gedren, der angreb prinsens bystat og ødelagde alt, og at Gedren er i Birkabeyn, de evige nætters land – igen en rigtig fantasy-kliché.

Sonja skynder sig videre for at finde frem til Gedren, men kommer snart i alvorlige problemer – og får hjælp af Kalidor. Og så går det ellers over stok og sten med at finde frem til Gedren, og det skal siges, at den lille Tarn dukker op igen – så er I advaret.

Ikke meget kvinde
Sonja og hendes våbenlæremester - nøjagtigt som i 'Conan the Barbarian'.

Sonja og hendes våbenlæremester – nøjagtigt som i ‘Conan the Barbarian’.

Manuskriptet er ganske banalt og blottet for overraskelser, og netop derfor fungerer filmen også nogenlunde. Den prøver ikke at være mere end den er, og det klæder den. Red Sonja har det samme problem som Conan the Destroyer og det er, at den simpelthen er for fjollet. Filmen er fyldt med slapstick-humor og grinagtige optrin, og i de fleste tilfælde er det Tarn og Falkon, den lille og den tykke, som er indblandet i det “sjove”.

Kalidor og Sonja hører Varnas sidste ord, før hun dør.

Kalidor og Sonja hører Varnas sidste ord, før hun dør.

Et andet problem er, at det heller aldrig bliver rigtig farligt for Sonja. Hver eneste gang hun kommer i problemer, dukker Kalidor op og redder hende. Det viser også den meget mandsdominerede side af actiongenren: Kvinden er kun med som blikfang og har brug for en mand ved sin side, og kun når Sonja opfører sig som en mand, kan hun vinde.

Man kan så også her tilføje, at der ikke er meget kvinde over Brigitte Nielsen. Godt nok har hun en lille røv og store bryster, men ellers er der ikke meget kvinde over hende – hun er bare en barbarmand med kvindelige attributter, og det kvindelige i historien kommer kun frem, når der er tale om talismanen, som kvinder kan røre. Men ikke mere kvinde/mand-snak.

En billig luder
Et frygteligt makkerpar - Falkon og Tarn.

Et frygteligt makkerpar – Falkon og Tarn.

Flere steder er der ganske flotte scenerier, og kostumerne fejler som sådan heller ikke noget. Det hele falder bare lidt til jorden, når instruktøren ikke formår at gøre sit univers troværdigt. Effekterne er heller ikke helt i top, hvilket specielt ses med metalmonstret og Gedrens kæmpeedderkopper – det ser mildest talt pinligt ud, specielt når man ved hvor langt stop motion-teknikken var fremme i 1985.

Conan - nej undskyld, Kalidor i sværdkamp.

Conan – nej undskyld, Kalidor i sværdkamp.

Rent skuespilmæssigt er filmen helt forrygende morsom, altså bare ikke på den gode måde. For godt nok er Arnold en dårlig skuespiller, men Brigitte er om muligt endnu dårligere. Så man kan godt tænke sig til, hvordan de scener er, hvor de taler sammen – ca. på samme niveau som hvis børnehavebørn spiller voksne.

Filmen har dog de klassiske voldscener, vi har bl.a. også flere afhuggede hoveder, tempoet er fint, og det er nemt at følge med i handlingen. Så som ren hjernedød underholdning fra 80’erne fungerer filmen optimalt, men sammenlignet med Conan the Barbarian er Red Sonja ikke andet end – undskyld mit sprog – en billig luder.

3 stjerner

Titel: Red Sonja
Dansk titel: De Frygtløse
Instruktør: Richard Fleischer
Manuskript: Clive Exton & George MacDonald Fraser
Cast: Arnold Schwarzenegger (Kalidor), Brigitte Nielsen (Red Sonja), Sandahl Bergman (Gedren), Ernie Reyes Jr. (Tarn), Paul L. Smith (Falkon), Janet Agren (Varna)
Producere: Christian Ferry (producer), A. Michael Lieberman (executive producer)
Foto: Giuseppe Rotunno
Klip: Frank J. Urioste
Musik: Ennio Morricone
Spilletid: 85 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 2.0 Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, hollandsk, portugisisk
Produktionsland, år: Holland/USA, 1985
Produktionsselskaber: Dino De Laurentiis Company, Famous Films N.V.
Distributør (DVD): Universal Home Video
Udgave/region: 1

Anmeldt i nr. 16 | 13/02/2007

Stikord: Barbarer, Fantasy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *