Project: Metalbeast

Bag Project: Metalbeast står en række ret ukendte personer. Hverken instruktøren Alessandro De Gaetano eller manuskriptforfatterne Timothy E. Sabo og Roger Steinmann har før eller siden været involveret i ret meget – og slet ikke noget, som vil ringe mange klokker hos selv en habil filmnørd.

Men sådan havde det ikke behøvet at gå, for Project: Metalbeast er fin underholdning, hvis man tager forbehold for deres manglende erfaring og det minimale budget.

Du skal dog sluge et par kameler eller otte gennem filmen, før du kan læne dig tilbage og fordøje de tomme kalorier.

Filmen er optaget i USA, men det meste af den foregår på billige sets og i kældre, så den kunne lige så godt have været optaget i Ungarn, hvor de påstår at befinde sig i begyndelsen af filmen. Så kunne pengene måske have strakt lidt længere.

Varulvesoldater

Vi begynder i 1974 – og vi er som nævnt i Ungarn. Her følger vi to soldater, som trænger ind på et slot. De har tydeligvis en opgave, men hvilken er ikke umiddelbart klar. Ikke før vi ser et ulvelignende væsen, som angriber dem.

Den ene af soldaterne har et kamera med, og det er ham, som ulvevæsnet angriber. Den anden person ser kynisk til, mens ulvevæsnet gnasker den andens hals i trævler. Først efter et lille stykke tid affyrer han sit våben og dræber ulvevæsnet.

Han tager en række blodprøver og tager så tilbage til USA. Soldaten hedder Donald Butler (John Marzilli), og han er fascineret af ulvevæsnet, som du nok har gættet er en varulv.

Hjemme i USA forsøger hans overordnede Peter Miller (Barry Bostwick) at udvinde et serum, der kan bruges til at skabe uovervindelige soldater. Desværre går det ret langsomt, og Butler er utålmodig. Så han bryder ind i laboratoriet og tager det ufærdige serum.

Butler forvandles til en varulv, men han kan ikke styre det. Han går amok og dræber et par uheldige kollegaer, før Miller får ham stoppet med et par sølvkugler. Men Miller stopper ikke der. Han får Butlers lig frosset ned og rydder så op i de vidner, der var til overfaldet.

Syntetisk hud – af metal

20 år senere har en række forskere fundet en måde at lave ny syntetisk hud til glæde for brandofre. Det virker dog ikke helt endnu, for huden har det med at blive til metal efter et stykke tid. Men da forskeren Anna De Carlo (Kim Delaney) pludselig får en ny overordnet – jeps, det er Miller – som springer over en række sikkerhedsprocedurer, begynder der at ske ting og sager.

Ikke mindst efter Miller tillader, at man bruger et lig til at fortage nye eksperimenter med hudtransplantationer. Liget er nemlig ingen ringere end Butler, som har ligget frosset ned i 20 år.

De får skiftet en stor del af huden, da de finder ud af Butler ikke er død på almindelig vis. De fjerner sølvkuglerne fra hans krop, og her begynder de store problemer. For Butler vågner nemlig igen. Uden hukommelse, men nu med halvt metalhud – og varulve-dna i kroppen.

Metalvarulven er løs

Der går naturligvis ikke længe, før han forvandler sig til en metalvarulv, og nu går jagten gennem kælderrum og lange underjordiske gange. Og Butler-varulven skåner ingen, men det er ret svært at skyde flere sølvkugler i ham, når huden er lavet af metal.

Heldigvis finder Anna og hendes venner en bazooka, og med lidt hjælp fra nogle smeltede sølvmønter, får de bugt med både varulven og Miller. Eller gør de? For ja – filmen slutter naturligvis med et lille stereotypt gysertwist, så vi ikke er i tvivl om, at der kan komme en toer.

Det skete nu aldrig, og instruktøren lavede kun en film efter denne. Det var Butch Camp i 1996; en komedie om en homoseksuel mand, der tager på boot camp ledet af en mandig lesbisk kvinde.

Jason som varulv

Udover den ganske underholdende historie, skal man lægge mærke til den person, som man ikke kan se – for som antydet i underrubrikken er det nemlig ingen ringere end Kane Hodder, der er inde i varulvekostumet, og han gør det igen godt.

På dette tidspunkt havde Hodder allerede spillet Jason i Friday the 13th-franchisen tre gange, og han kunne om nogen spille monsterroller overbevisende. Kim Delaney, som spiller rollen som forskeren, fik efter denne film i den grad slået sit navn fast. Hun spillede politikvinden Diana Russell i 137 episoder af tv-serien NYPD Blue (1993-2005), som kørte på dansk tv under titlen New York Blues.

Er du på jagt efter en lidt anderledes varulvefilmen med et look og feel fra 80’ernes B-film, så kan du med fordel sætte denne film i din afspiller – gerne i et mørkt lokale.

Men du skal ikke forvente, at det er en ny An American Werewolf in London (1981) eller en Howling (1981). Nok nærmere en fjern fætter til Howling V: The Rebirth (1989), som sjovt nok også foregår i Ungarn – måske det hele hænger sammen alligevel?

Anmeldt i nr. 180 | 13/10/2020

Stikord: Varulve