Pirates Press Records

Det er ofte svært for et lille pladeselskab, der har specialiseret sig i punkmusik og kun har en snes bands, der kun skal udkomme i lille oplag, at få den opmærksomhed og behandling, som et stort multinationalt selskab kan hos de firmaer, som fremstiller CD’er og LP’er.

Det er ganske enkelt nemmere for Warner Music, at få en producent til at lave 200.000 Madonna-LP’er end det er for det lille selskab at få trykt 3000 eksemplarer af et ukendt bands produktion. Ofte er det helt umuligt for de små selskaber at få producenterne til at lave andet end den sædvanlige sorte standard 12″, 33 rpm LP, når det drejer sig om små oplag. Det er rigtig trist, for som oftest ønsker de små labels at deres produkter skal skille sig ud fra mængden, og dermed forøge chancen for salg.

Luksus

Det er her det lille San Francisco-baserede firma Pirates Press, der har specialiseret sig i at producere luksusudgivelser på vinyl for små uafhængige pladelabels og bands, kommer ind i billedet.

Ud over pladeproduktionen, der er omdrejningspunktet i Pirates Press, fremstiller de også alle tænkelige former for merchandise, som bands kunne tænkes at være interesserede i. Caps, T-shirts, plakater, rygmærker, ølbrikker etc. etc., alt sammen i meget høj kvalitet. Det lader til, at Pirates Press er blevet en populær samarbejdspartner for mange mindre labels i USA, der ofte har følt sig snydt eller tilsidesat af de store aktører på markedet.

Pirates Press laver ganske enkelt en plade nøjagtigt som selskabet vil have den lavet, og i det antal eksemplarer, der bliver bestilt. Man kan enten få trykt på standard sort vinyl, eller vælge en af de mange multicolour-plader, som er udstillet på firmaets hjemmeside. Endelig er det muligt at få sit helt eget unikke artwork trykt på skiven. Det er virkelig høj kvalitet vi taler om. Uden at ryste på hånden vil denne anmelder påstå, at Pirates Press står bag nogle de flotteste og mest luksuriøse LP-udgivelser, der nogensinde er set.

Sympatisk reklamestunt

Som det nyeste skud på stammen har Pirates Press lanceret datterselskabet Pirates Press Records. Pirates Press Records udgiver musik i samarbejde med bands og små pladeselskaber med det formål at få ukendt musik ud på luksusvinyl og skabe opmærksomhed omkring de forskellige bands. Foreløbig står Pirates Press Records bag seks 7″ split singles 33 rpm, der er udkommet hver for sig og i en collectors box.

De seks enkelte singler er i hver deres cover og trykt på spraglede multicolour-skiver, mens pladerne i boksen er trykt med coveret fra enkeltskiven på selve pladen. Singlecoverne og pladerne i boksen er alle designet af San Francisco-tatovøren Sky Winchester i klassisk, fed tattoo-stil.

Der er udelukkende tale om musik, der har været ude før på andre labels, og som Pirates Press Records har fået lov til at genudgive i samarbejde med de enkelte bands. Projektet skal altså også ses som et reklamestunt fra Pirates Press’ side, der gerne vil vise hvad de er i stand til. Det er dog et yderst sympatisk stunt, da der er kommet nogle ret fede plader ud af det, der nok skal give de involverede bands en del opmærksomhed, om ikke andet så fra vinylfreaks og andre samlere.

Der skal her følge en kort omtale af musikken på de enkelte plader. Både musikken og sammensætningen af bands på de enkelte splitsingler og dem i boksen er identiske. Derfor vil der ikke komme individuelle omtaler af både singleudgivelse og boksudgivelse. Hvert band har en side for sig selv med 2 numre på.

Bouncing Souls/Lucky Stiffs

Bouncing Souls spiller storladen punkrock. Nummeret “Night Train” har nærmest hymneagtig karakter, hvor der høres inspiration fra både Phil Spector og folkrock. “The Guest” er mere klassisk punk, dog også i lidt anderledes og udfordrende arrangement. Sympatisk. Lucky Stiffs har også en storladen lyd, men er lidt mere lige på og hårdt. Begge numre er moderne punk med en ualmindelig melodisk indgangsvinkel til musikken og arrangementer. Det er rigtig fedt. Dem vil vi gerne høre mere til.

The Explosion/The Street Brats

Højoktan garagerock! Sådan beskriver man bedst The Explosion. Åbningsnummeret “No revolution” byder på rå guitarrock uden så mange dikkedarer. Næste nummer “Mothers Cry” fortsætter i samme spor, omend lidt mere 90’er-punket i lyden, men nummeret rykker ikke mindre af den grund. Herfra vender tommelfingeren opad.

På pladens anden side finder vi The Street Brats, der spiller uforfalsket punk med en klassisk britisk lyd a la The Clash. Det lyder virkelig fedt. Begge numre, “77 Fallen Angels” og “Destination Nowhere” er tempo og energimæssigt oppe i det røde felt. Rigtig fedt. “Destination Nowhere” skæmmes dog på boksugivelsen af en kedelig fejl i trykket, der gør at musikken “hopper” lidt.

The Generators/Riverboat Gamblers

Med The Generators er vi tilbage i garagen. “Roll Out the Red Carpet” er ikke så originalt skruet sammen og lidt tilbagelænet, men man har hørt værre før. Derimod kommer der fut i fejemøget med “Thirty seconds”, hvor bandet spiller noget mere dynamisk og udadvendt.

Til gengæld er der virkelig krudt i Riverboat Gamblers. Nummeret “Ice Water” er nærmest Oi-punk, bortset fra at der råbes ”Hey”. Energien og feelingen er den samme. Den blærede guitarsolo skal også fremhæves. Næste nummer, “Waisting Time” spilder ikke tiden. Der fyres op under kedlerne; lige på og hårdt. Melodisk, men med ret hård lyd. Riverboat Gamblers spiller vi gerne.

The Black Romeos/The Sore Thumbs

Titlen “Zombie Invasion USA”, som er The Black Romeos’ indledningsnummer på denne plade, indikerer ret kraftigt hvad vi kan forvente os: klassisk bubblegum. “River Song” fortsætter i samme spor, så vi spænder hjelmen og stikker i de gamle BR-rulleskøjter. Vi har hørt denne type musik til hudløshed, men The Black Romeos slipper alligevel heldigt fra forsøget.

The Sore Thumb falder mere i denne anmelders smag med sin blanding af skramlet metal og punk. Lyden er tung, tempoet højt, det larmer, og er aldeles simpelt. Som Motörhead på en god dag, og så skulle godkendelsen af de to numre “Nowhere CA” og “Minds Eye” hermed være givet. Undertegnede stiller sig gerne forrest i billetkøen hvis The Sore Thumb vælger at lægge vejen forbi dette pastorat.

The Ratchets/The Pervz

The Ratchets træder direkte ud af 90’erne med deres lidt blødere punklyd. Dette skal ikke forstås negativt. The Ratchets er ekstremt melodiske, og indledningsnummeret “Heart of Town” besidder et bluesy “syng med”-feel. Lyden er afdæmpet med trommer og bas som træder frem samt disciplineret og afdæmpet lead- og rytmeguitar. Næste nummer, “77a Broadway”, fortsætter i samme spor. Der er nærmest en rar stemning over sangen. Hyggepunk til ghettoblasteren en sommereftermiddag i haven med kolde øller.

The Ratchets deler plade med The Pervz, der befinder sig i noget højere gear. Bandet åbner i lyntempo med “I Don’t Care”, som er et klassisk punknummer på ca. halvandet minut. De tager den lidt mere med ro på “I’m Not the One”, men energien er bevaret, og den får stadig på alle tangenter, der minder mere om klassisk 60’er-inspireret garagerock. Lidt stilforvirring fra The Pervz, men de mestrer begge genrer, og trykker den godt af.

The Armed Suspects/The Skels

Der er gang i The Armed Suspects, der spiller irsk folkrock-inspireret punkmusik. Skivens første nummer hedder” O’Farrels” og handler om en ordentlig druktur på pubben af samme navn. Nummeret er uimodståeligt med sit violinagtige guitarriff og sjove tekst. Næste nummer hedder “Bottle of Whiskey”, og handler også om druk. En koncert med The Armed Suspects kan kun være en festlig oplevelse.

På næste side finder vi The Skels. Med dette band slutter vi festen med et ordentligt brag. Her er tale om ægte folkpunk, en klassisk punkbesætning suppleret med tin whistle, banjo, violin og hvad dertil hører. Der er fuld fart over feltet på første nummer, “The Rain Came Pissing Down”. Næste nummer, “Far Across the Raging Sea”, er i samme boldgade, og det er godt. Irsk pubstemning udsat for punk – hvor er det fedt! Dem skal vi både have en rigtig plade og til koncert med, så snart det kan lade sig gøre. Med denne side lever Pirates Press Records også fuldt op til sit navn. Hvis der fandtes klassiske 1700-tals pirater i vore dage, ville de med garanti høre The Skels.

Ekstrem høj kvalitet

Konklusionen er, at Pirates Press Records har gang i et meget spændende projekt, som vi her på Planet Pulp håber, de fortsætter med. Selve pladeudgivelserne er af ekstrem høj kvalitet og musikken ligeså. Selv om alle de her præsenterede bands er amerikanske, og nok næppe har turneret meget uden for det nordamerikanske kontinent, vil disse udgivelser forhåbentlig skabe så meget opmærksomhed omkring musikken, at vi kan gøre os realistiske forhåbninger om at se og høre noget mere til dem på disse kanter.

På trods af at disse singler er udkommet i begrænset oplag og trykt på lækker og farvet vinyl, er de usædvanligt billige, $4,- pr. styk og $25 for hele boxen, der kun er udkommet i 1500 eksemplarer, vel at mærke. Forsendelsen vil nok koste mere end selve pladen. Normalt vil jeg ikke bruge pris som en anbefaling, men dette her er helt vanvittigt for så flotte udgivelser, hvor musikken som det vigtigste ligeledes er i top.

Pladerne er venligst stillet til rådighed af Pirates Press Records.

Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006