Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Passenger 57

Passenger 57
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Actionfilm skåret over den klassiske Die Hard-formel. Snipes er i topform, med en ægte one liner-klassiker i bæltet, men desværre er manuskriptet halvsløjt. Men filmen er stadigvæk ok underholdning.

Passenger 57Wesley Snipes blev med Passenger 57 skudt af sted som en ny actionhelt. Desværre for Snipes var tonerne til genrens guldalder ved at fortone sig, men han nåede dog efterfølgende at medvirke i den fine Demolition Man (1993), som den fremragende skurk Simon Phoenix.

Derudover blev Snipes’ efterhånden ganske middelmådige karriere holdt i gang af filmserien om Blade. Man forsøgte også at genskabes kemien mellem Snipes og Woody Harrelson i den rædsomme Money Train (1995) og af andre middelmådige Snipes-actionfilm kan nævnes Drop Zone (1994) og The Art of War (2000).

Før Snipes’ indtræden på actionscenen havde han dog medvirket i fine film som New Jack City (1991), Jungle Fever (1991) og den ganske mesterlige White Men Can’t Jump (1992).

En mod mange

Passenger 57 er en meget tidstypisk Die Hard-klon. Én mand der på en lukket location kommer op mod et hav af skurke; én mand der har evnerne; én mand der har en broget fortid. Altså en helt klassisk actionhelt, og Snipes leverer da også en fornem fysisk præstation.

Snipes spiller rollen som John Cutter, tidligere Secret Service-agent og politimand, som nu slikker sårene efter tabet af sin hustru (skildret i en klassisk dramatisk flashbacksekvens, der bruges flere gange i løbet af filmen).

Cutter er, som navnet nærmest antyder, en badass. Og han får brug for alle sine evner, da han kommer på samme fly som superskurken Charles Rane, en international terrorist og psykopat.

Rane blev i filmens indledning taget til fange af FBI, og intentionen er så, at man vil fragte ham til retten via et fly. Big mistake! For naturligvis er det lykkes for en masse af Ranes håndlangere at komme med på flyet, og snart opstår der en klassisk gidselsituation, hvor det lykkes for Cutter at gemme sig, og så kan han forsøge at bekæmpe terroristerne en efter en.

Filmen tager dog en drejning, da flyet pludselig skal lande, og så ellers ikke mere om handlingen her.

Slapt manuskript

Filmens manuskript er en anelse slapt, og filmen taber højde (tø hø), da vi nærmer os klimaks. Problemet er simpelthen, at både spændingen og actionscenerne topper, før flyet lander i Louisiana.

Det kan faktisk godt undre lidt, at man ikke har formået at gøre filmen skarpere, da den ellers har en herlig spilletid på omkring 80 minutter.

På plussiden har vi Snipes som Cutter og Bruce Payne som Rane (også kaldet “The Rane of Terror”). Blandt de mange actionstjerner fra 1980’erne og 1990’erne hører Snipes til blandt de bedste skuespillere.

Han har også nogle fede moves, bevæger sig som en ægte actionhelt, og filmens højdepunkt er den klassiske one-liner, hvor der zoomes ind på Snipes, der i telefon siger “Always bet on black.” Ja, den slags husker vi fra vores actionungdom.

90’er garn og store jakkesæt

Bruce Payne er herligt sindssyg, uberegnelig og med noget fantastisk 90’er-garn. Bemærk for øvrigt også de alt for store jakkesæt (igen et tidligt 90’er-tegn), som alle de medvirkende render rundt i.

Det smerter mig dog, når jeg ser på Paynes CV, som er fyldt med mange rædsomme film, hvor han i år 2000 ramte bunden med Highlander: Endgame (2000) og Dungeons & Dragons – hvor han har blå læber!

Filmens instruktør, Kevin Hooks, har hverken før eller efter mødet med Passenger 57, leveret det store. Et par middelmådige actionfilm, Fled (1996) og Black Dog (1998) samt nogle afsnit af Prison Break og Lost.

Da den kom ud, blev filmen et stort hit, men den tilføjer hverken genren eller actionhelten noget nyt, og manuskriptet fiser ud i sandet. Dog er filmen stadig ok underholdning.

3 stjerner

Titel: Passenger 57
Dansk titel: Passager nr. 57
Instruktør: Kevin Hooks
Manuskript: David Loughery & Dan Gordon
Cast: Wesley Snipes (John Cutter), Bruce Payne (Charles Rane), Tom Sizemore (Sly Delvecchio), Bruce Greenwood (Stuart Ramsey), Elizabeth Hurley (Sabrina Ritchie)
Foto: Mark Irwin
Klip: Richard Nord
Musik: Stanley Clarke
Spilletid: 84 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 1992

Anmeldt i nr. 164 | 13/06/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *