Ja, Danmark har på mange væsentlige områder ikke ændret sig meget på det sidste år. Og på Planet Pulp fortsætter vi også ufortrødent med vores månedlige opdateringer. Så langt, så godt. Men hvad er der egentlig sket på Planet Pulp siden december 2006? Vi har fået to nye skribenter, har lagt 12 opdateringer ud med 430 artikler og anmeldelser. Og det vil vi naturligvis fortsætte med i det nye år, hvor vi også vil have et endnu større fokus på artikler og reportager, som kan tage vores læsere med derhen, hvor pulsen slår.
Nostalgi
Men før vi kommer ind i det nye år, skal vi først igennem julen, som er en tid, hvor man godt kan blive en anelse nostalgisk. Og det gælder også med værker, vi som skribenter tager frem her på Planet Pulp. Nostalgi og positive anmeldelser af skodværker går tit hånd i hånd. For de fleste husker vel første gang, de så en bestemt film, læste en bestemt bog, eller spillede et bestemt spil.
Nogle kan måske endda huske hvilket mærke den VHS-maskine havde, som man første gang så Halloween på, eller bibliotekskoden på det første album, man læste af Gammelpot, eller hvordan ekspedienten i det lokale antikvariat havde blandet Hulk og Rapport-bladene sammen i den samme røde kasse. Sådan er vi jo så forskellige.
Og som skribent på Planet Pulp tager man ofte en vandring ned af Memory Lane, hvor de ting man elskede som barn måske har mistet lidt af deres umiddelbare kvalitet. Men så er det, at nostalgien spiller ind, netop fordi man kan få en helt speciel følelse i kroppen af at gense noget, man ikke har skænket en tanke i mange år. Det kan f.eks. være at læse bind 1 i Ridder Goodwills Eventyr, at gense en gammel Turtle-film eller at se en gammel slasherfilm fra 80’erne.
Derfor kan nogle værker, som rent objektivt er makværker, være noget af det bedste for dem, der har en positiv erindring om et givent værk. Og netop her i den søde juletid kan man jo blive lidt nostalgisk, så hvorfor ikke finde de gamle tegneserier frem, tage kassen med originale VHS-film op fra kælderen for at se på de flotte covers eller finde noget musik frem, du ikke har hørt i tusinde år, og nyde det i den travle december måned.
Klassisk buffet
Efter sidste måneds store vampyrtema er vi denne gang tilbage med en klassisk omgang Planet Pulp buffet – så der er ikke noget overordnet tema (dog er der sneget sig hele tre ting ind med de kære Ninja Turtles).
På musiksiden kan præsentere en reportage fra dette års Danish Metal Award og en anmeldelse af Rage Against the Machines Evil Empire. På filmfronten er der flere lækkerier. Bl. a. en zombiefilm, Tombs of the Blind Dead, med blinde tempelriddere!, klassisk slasher i skikkelse af Sleepaway Camp, to Turtles-film og sidst, men ikke mindst, en tyrkisk Tarzan-film med den dejlige titel Tarzan Istanbul’da.
Ellers er det på tegneseriefronten, at vi har rigtig meget. Der er både flere bind i de serier, vi er gang med. Tintins Oplevelser, Tårnene i Maury-Skoven, Morbus Gravis og flere andre fortsættes, samtidig med at vi siger velkommen til den rødhårede Ridder Goodwill, Largo Winch og Det Tredje Testamente.
Her fra redaktionen ønsker vi jer alle en rigtig glædelig jul og et rigtig vådt nytår. Vi ses i det nye år.
Koroshiya 1 (Ichi the Killer) (Takashi Miike, 2001)
Le lac des morts vivants (Zombie Lake) (Jean Rollin, 1981)
Luca il contrabbandiere (Napoli Forbindelsen / The Smuggler) (Lucio Fulci, 1980)
Maniac (Maniac: Kvindemorderen) (William Lustig, 1980)
The Nightcomers (Den natlige gæst) (Michael Winner, 1972)
La noche del terror ciego (Tombs of the Blind Dead) (Amando de Ossorio, 1973)
Sleepaway Camp (Robert Hiltzik, 1983)
Tarzan Istanbul’da (Tarzan in Istanbul) (Orhan Atadeniz, 1952)
Teenage Mutant Ninja Turtles (Steve Barron, 1990)
TMNT (Kevin Munroe, 2007)
Vigilante (Shotgun) (William Lustig, 1983)
Alfer – en fantastisk håndbog (Care and feeding of sprites) (Tony DiTerlizzi & Holly Black, 2006)
Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller (Michael Kamp, 2006)
Fordærv (Michael Kamp, 2007)
Húrins Børn (The Children of Húrin) (J.R.R. Tolkien, 2007)
Bouncer – 3. del: Slangernes retfærd (Alexandro Jodorowsky & Francois Boucq, 2004)
Kvælerens hemmelighed (Pierre Siniac & Jaques Tardi, 2006)
Largo Winch 3: Opkøb (Jean Van Hamme & Philippe Francq, 1992)
Morbus Gravis 6: Afrodites tegn (Paolo Eleuteri Serpieri, 1997)
Muchacho – første del (Emmanuel Lepage, 2004)
Ridder Goodwills Eventyr 1: De tre stjerner (Jean Léturgie & Philippe Luguy, 1982)
Ridder Goodwill 11: Apokalypsens segl (Jean Léturgie & Philippe Luguy, 2001)
Storming Heaven: The Frazer Irving Collection (John Smith m.fl., 2007)
Teenage Mutant Ninja Turtles: The Movie (Peter Laird & Jim Lawson, 1990)
Tintins Oplevelser 5: Det Knuste Øre (Hergé, 1937/1943)
Det Tredje Testamente 1: Markus eller Løven Vågner (Xavier Dorison & Alex Alice, 1997)
Tårnene i Maury-Skoven 7: William (Hermann, 1991)
Danish Metal Awards 2007 – den 17. november 2007 i Amager Bio
Evil Empire (Rage Against the Machine, 1996)