Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller

2 minutters læsetid
Bobs saga - Tørre tæsk og springskaller

Bobs saga handler om den store bondeknold Bob Rotleaf, der stikker af fra gården og fårene for at tage på opdagelse med en gruppe – eller måske rettere et “party” – af eventyrere, der tilfældigvis kommer forbi.

Bob er dum som et bræt, men til gengæld er han stærk, og har sin enorme kampøkse Lucy, og dermed passer han perfekt ind i den lille gruppe røvballe-adventurers, der ud over Bob består af den arrogante elverkriger Cil, præsten Moss Elmdale, den elendige magiker Melfidan Oaks og endelig den lille frække gelf Rubyn Sternhand. En gelf er en race, der mest minder om en mellemting mellem en gnom og en hobbit. De er små og spinkle, har stridt blåt strithår og er utroligt glade for mad.

Fantasyklichéernes verden

Vores helte rejser til den nærmeste landsby, hvor de i bedste fantasystil møder en gammel skjald på byens kro, der fortæller dem om nogle orklignende væsner, der hærger rundt og gør livet surt for nogle fuglemænd ude i skoven. Der skal partyet selvfølgelig ud.

Heltene får hurtigt gjort rent bord, og fordi præsten Moss kan en særdeles effektiv udgave af “cure light wounds”, slipper de også uden skrammer. Sådan fortsætter Bob og eventyrernes oplevelser gennem resten af bogen.

Det burde nok være gået op for de fleste, at Bobs saga er et stykke pulplitteratur af værste skuffe. Bogen minder mest af alt om en omskrevet kampagnelogbog spillet af 13-årige D&D-nørder anno 1988.

Karaktererne er mere stereotype, end dem man kan finde som prægenererede karakterer i et gammelt dungeonscenarie. Miljøbeskrivelser er stort set ikke eksisterende eller stærkt ubehjælpsomme. Jeg behøver vel heller ikke nævne, at man ikke skal have spillet ret meget fantasyrollespil, for at kunne gennemskue den tyndbenede handling.

Når Michael Kamp desuden vælger at befolke sit univers med bipersoner med navne som mageren Torsten, de to tvillinger og kroejere Gerry og Derry samt en kvindelig skurk, der med forfatterens egne ord går klædt i en “sort giv-mig-sex kjole,” ved man, at Bobs saga ikke er et stykke litteratur, man bør tage særlig seriøst.

Elendig og charmerende

Er Bobs saga så en dårlig bog. Det enkle svar er: ja! Selvfølgelig er Bobs saga en plat og elendig bog, og de par timer det tager at læse de 199 sider, er et par timer af dit liv, der aldrig kommer igen.

Alligevel er der et eller andet meget charmerende ved bogen. Jeg kan ikke sige hvad det er, men jeg kan faktisk meget godt lide den. Måske er det fordi den er så utrolig simpel og uforpligtende, som den er. Bobs saga er rendyrket eskapisme og lægger ikke skjul på det eller forsøger at udgive sig for at være mere end det. Netop dette er der et eller andet sympatisk over.

Desuden sætter Bobs saga mig i en underlig nostalgisk sindsstemning, som får mig til at tænke tilbage på den gang rollespil var noget med tinfigurer, d20-terninger, hit points og eventyr, der var til for at slå et par timer ihjel en søndag eftermiddag og ikke noget socialrealistisk, prætentiøst føle-føle-noget, der skal gøre en klogere på livet og store følelser.

Som en debut inden for den letbenede fantasygenre er Bobs saga blød metervare. Men som allerede bogens forside kunne antyde, er dette kun første bind i en større saga, og anden del er allerede kommet på gaden. Vi kan kun håbe, at Michael Kamp har udviklet sit univers ud over det rent klichéprægede, og både historie og karakterer har fået lidt mere liv, for et helt bind mere af samme skuffe kan konceptet næppe bære.

Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller er venligst stillet til rådighed af forfatteren.

2 stjerner
Titel: Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller
Forfatter: Michael Kamp
Udgivet: 2006
Forside: Martin Nebelong Henningsen
Forlag: Book on Demand GmbH
Format: Paperback
Sideantal: 199

Anmeldt i nr. 26 | 13/12/2007

Stikord: Fantasy, Humor

Skriv et svar

Your email address will not be published.