Isaac Asimov. Navnet er et trylleord blandt nørder. Personen bag det var en slags profet, hvis ikke ligefrem en afgud. Dets blotte nævnelse kan afslutte en diskussion eller starte en ny. Derfor er jeg virkelig glad for endelig at have fundet en bog af ham, jeg kan lide!
En overvurderet forfatter
Jeg har nemlig langt hen ad vejen syntes, at Asimov var overvurderet. Okay, han skrev de tre grundlove for robotter; okay han var en intellektuel polyglot med flere hundrede udgivelser bag sig; okay, han nåede at modtage fjorten æresdoktorater og få opkaldt både en asteroide og et krater på Mars efter sig. Okay, okay, okay.
Men fra mit synspunkt, herude på æstetikkens rurale overdrev, mangler Asimov simpelthen talent for at beskrive. Det er almindeligt kendt for hans stil, der beskrives som ren, staffagefri, kirurgisk og seriøs af hans disciple, og i sin tid blev værkerne endda solgt på disse kvaliteter.
Jeg finder stilen steril, ubegejstret og kedelig. Asimov skriver, hvad der sker og hvordan hans kønsløse karakterer agerer på det – og hvorfor de gør det. Af en fantastik-forfatter at være, er der utroligt lidt overladt til fantasien i hans tekster.
Med små 500 udgivelser måtte der selvfølgelig, før eller siden, dukke en op, jeg kunne lide, og den dukkede op i en form, jeg godt nok ikke havde regnet med. Murder at the ABA (udgivet i Storbritannien under titlen Authorised Murder) er en krimi – det engelske begreb “murder mystery” er sådan set meget mere passende – der foregår på en bogmesse.
Det lyder jo ret gudsjammerligt, hvis man normalt er til bøger om fjerne galakser, men Asimov skriver for en gangs skyld levende og giver sine karakterer puls.
Asimov og en bogmesse
Man følger forfatteren Darius Just, der besøger messen af høflighed overfor sin forlægger. Modvilligt bliver Just, der er en vidunderligt usympatisk hovedperson, en del af en mordefterforskning, som ingen andre anerkender er en mordefterforskning. Kun en lille, personlig detalje ved den dødes situation giver Just mistanken om, at noget er galt.
Mysteriet er originalt for sin tid, men den sande fornøjelse ved bogen er at læse en, for mig, ukendt Asimov, der ornamenterer sine sætninger og rent faktisk beskriver Just og hans omverden i detaljer.
Isaac Asimov er en aktiv karakter i historien, Just skal forestille at eksistere i virkeligheden, og selve bogen foregiver at være et samarbejde mellem de to. Asimov forklarer på den måde selv sit besynderlige stilskifte, blandt andet gennem kommenterende noter, hvor han skændes med Just.
Nogle gange glemmer man helt at følge med i mysteriet, fordi dette lag af meta-humor er så morsomt og indbydende.
Asimov var et skrivende menneske, der må have brugt absurd store dele af sit liv på bogmesser. Med Murder at the ABA åbner han et vindue ind til en verden, litteraturbranchen, som både er letgenkendelig for os, der begår os i den i dag, men også er helt og aldeles anderledes.
Læsevaner, teknologi og dannelsesskred har haft deres effekter på branchen i de fyrre år, der er gået siden udgivelsen, og man kan blive helt vemodig, når man læser om forne tiders storhed, som altså er romanens samtid.
Noget der til gengæld ikke har forandret sig, er branchens selvopfattelse/højtidelighed, betændte intriger og afhængighed af rødvin, og jeg holder måske ekstra meget af bogen på grund af den hårdtslående måde, Asimov beskriver den på.
Murder at the ABA er en hurtigt læst litterær godbid, der desværre ikke på nogen måde er repræsentativ for Asimovs enorme forfatterskab. Jeg skal ikke udelukke, at han skrev den som en slags vittighed, men selv hvis han gjorde, gør det ikke noget. Den rummer nemlig den fortælleglæde, jeg har savnet i hans øvrige produktion.
Forfatter: Isaac Asimov
Forlag: Doubleday
Udgivelsesår: 1976
Anmeldte udgave:
Titel: Authorised Murder
Forlag: Victor Gollancz Ltd.
Udgivelsesår: 1977
Sideantal: 240
Murder at the ABA er romanens originaltitel. I Storbritannien blev den udgivet under titen Authorised Murder.
Anmeldt i nr. 135 | 13/01/2017
