Morte sospetta di una minorenne

4 minutters læsetid

Morte sospetta di una minorenne er – som titlen nok afslører – en italiensk film. Det er en af de mere oversete giallofilm, hvilket muligvis skyldes, at det ikke er en rendyrket giallo, men blander lige dele krimi og komik ind.

I filmens indledning befinder vi os i en åben balsal. En ung pige sidder for sig selv, da hun bliver opsøgt af en ældre herre, der byder hende op til dans. Først er hun afvisende, men pludselig får hun øje på en anden mand med solbriller, som lige er trådt ind i salen, og da hun ser ham, bliver hun bange. Hun tager imod den første mands tilbud om en dans og beordrer ham til at danse over mod udgangen, hvorefter hun flygter.

Manden med solbrillerne ser hende løbe og sætter straks efter hende. Pigen løber først hen til en telefonboks, hvor hun ringer til en ukendt person, der dog ikke har tid til at snakke med hende, hvorefter hun løber hjem. På vejen bliver hun dog overfaldet af manden med solbrillerne, men hun når at undslippe ved at stige på en bus.

Hun kommer hjem til sin lejlighed, men desværre har manden med solbrillerne været hurtigere, og lige så snart hun træder ind af døren, bliver hun overfaldet og myrdet, i hvad der nok må betegnes som filmens mest brutale sekvens.

Egen efterforskning

Pigen som handlingen drejer sig om.
Pigen som handlingen drejer sig om.

Dagen efter er hendes mord blevet en sag for politiet, men de er desværre på bar bund, fordi pigen kun havde falsk ID på sig. Politibetjenten Teti bliver sat på sagen, og det eneste han kan sige med sikkerhed er, at pigen var prostitueret, fordi det boligkompleks, hun boede i, normalt bliver brugt af prostituerede. Dette fortæller han sin partner, mens de står i et nærliggende cafeteria.

Mens de to betjente diskuterer dette, ser vi, hvordan de bliver overhørt af manden, som dansede med pigen ved balsalen. Hans navn er Germi, og af årsager, der i starten er ukendte for seeren, beslutter han sig for at efterforske pigens mord. På vej ud af cafeteriaet bliver Teti berøvet sin attachémappe af en tyv på en knallert, og da Germi ser det, får han en idé.

Her myrdes hun i koldt blod.
Her myrdes hun i koldt blod.

Senere samme aften lykkedes det for Germi at fange tyven ved at lokke ham i en fælde, og de to indgår en aftale. Tyven – hans navn er Giannino – skal hjælpe Germi med at finde frem til den myrdede piges alfons, og til gengæld vil der så falde lidt penge af til ham. Det brogede makkerpar begynder derfor at efterforske pigens vennekreds, og samtidig med at denne efterforskning finder sted, klipper filmen til nogle scener med en rigmand, hvis søn er blevet kidnappet.

Det vækker stor opsigt i de italienske medier, da rigmanden vælger at betale kidnapperne for at få sin søn igen, men det kommer faktisk også til at have stor betydning for Germi. Han har nemlig fundet frem til pigens alfons, men desværre udvikler mødet sig til en skudduel, hvor alfonsen dør. Germi vælger derfor at overnatte i hans lejlighed, mens han venter på at se, hvem der skulle dukke op.

Dagen efter dukker to mænd op, og da det går op for dem, hvem Germi er, så udvikler dette møde sig – sjovt nok også – til en skudduel. Mændene flygter, men de efterlader en stor sæk, der indeholder alle pengene fra kidnapningssagen.

Upassende komik

Morderen a.k.a. manden med solbrillerne.
Morderen a.k.a. manden med solbrillerne.

Før det lykkes for Germi at komme helt til bunds i sagen, når han at komme omkring så tunge emner som pædofili, børneprostitution, kidnapning og pengeafpresning. Hans metoder for opklaringen er meget Dirty Harry-agtige, men desværre ejer skuespilleren Claudio Cassinelli ikke Eastwoods barskhed. Derfor kommer hans karakter desværre til at virke lidt for tynd og overfladisk.

Germi, der allerede fra starten har ødelagte briller.
Germi, der allerede fra starten har ødelagte briller.

Filmen lider også af alt for mange comic relief-øjeblikke. Et eksempel på dette er en biljagt, der finder sted ca. 40 minutter inde i filmen, hvor der konstant klippes til fodgængere og andre forbipasserende, som må springe for livet og derved havne i den ene humoristiske situation efter den anden. Biljagten burde have været intens, men de mange lavpandede episoder undervejs gør den mere slapstick end seriøs. Når der så bagefter klippes til en scene, hvor manden med solbrillerne myrder endnu et offer, så kommer biljagten nærmest til at virke fornærmende.

Skudduellen i rutschebanen.
Skudduellen i rutschebanen.

Der er intet i vejen for at tilføje lidt humor i en krimi, men desværre bliver det for meget af det gode. Det skyldes også at en del af vittighederne faktisk gentager sig selv, som da Germis briller går i stykker næsten hver eneste gang, han havner i en voldelig situation.

Filmen indeholder dog en række mindeværdige scener, bl.a. en skudduel i en rutschebane og Germis opgør med manden med solbrillerne, der finder sted på taget af en biograf. Desuden er handlingen også spændende, men den kræver, at man holder tungen lige i munden, for der sker mangt og meget i løbet af filmens 96 minutter. Filmen kan anbefales til giallofans eller de, der er interesseret i italienske krimier – med forbehold for at humoren kan mindske noget af fornøjelsen.

Morte sospetta di una minorenne er venligst stillet til rådighed af Sazuma Trading.

3 stjerner
Titel: Morte sospetta di una minorenne
Andre titler: Suspected Death of a Minor, Too Young to Die
Instruktør: Sergio Martino
Manuskript: Ernesto Gastaldi, Sergio Martino
Cast: Claudio Cassinelli (Germi), Mel Ferrer (Giannino), Lia Tanzi (Carmela), Gianfranco Barra (Teti), Massimo Girotti (Gaudenzio Pesce)
Producere: Luciano Martino
Foto: Giancarlo Ferrando
Klip: Raimondo Crociani
Musik: Luciano Michelin
Spilletid: 96 minutter
Aspect ratio: 2.35:1 anamorphic Widescreen
Lyd: Dolby Digital 2.0 mono
Sprog: Italiensk
Undertekster: Engelsk, tysk, hollandsk
Produktionsland, år: Italien, 1975
Produktionsselskaber: Titanus
Distributør (DVD): Sazuma
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006

Stikord: Giallo, Italian Cinema

Troels Bording. Født 1982. Pt. bosat i Singapore. Troels har altid været lokket af det fantastiske, men det var Sværd & Trolddom-bøgerne, som i sin tid vakte begejstringen for fantasy og science fiction-genren, og da han senere købte en dansk udgave af Dungens & Dragons i den tro, at det var et brætspil lig HeroQuest, blev han også introduceret til rollespil.

Skriv et svar

Your email address will not be published.