Monte Walsh

Da John Barry i 1970 komponerede musikken til sin første western, var den klassiske Hollywood-western efterhånden en saga blot.

Op gennem 1960’erne var en ny måde at anskue det amerikanske vesten dukket op: I stedet for de renskurede helte og skurke og den lette opdeling i gode hvide og onde rødhuder, forsøgte de såkaldte revisionistiske westerns at præsentere et mere nuanceret og realistisk billede af vesten.

Hvornår den revisionistiske western første gang opstod, er stærkt omdiskuteret. Nogle udnævner en så tidlig film som The Ox-Bow Incident (1943) til den første revisionistiske western, andre peger på klassikeren High Noon (1952), mens endnu andre siger The Magnificent Seven (1960).

De fleste er dog enige om, at det store skifte for alvor kom i løbet af 1960’erne, hvor også de fleste italienske westerns (og i hvert fald de store af dem) må regnes som en del af genren.

1960’erne sluttede da også med én af den revisionistiske westerns helt store klassikere, Sam Peckinpahs The Wild Bunch (1969), der vakte en del furore på grund af den udpenslede vold.

En verden under forandring

Monte Walsh er langt mindre kendt end The Wild Bunch, men ligesom The Wild Bunch foregår også Monte Walsh ved western-æraens slutning og handler om mænd, der prøver at finde deres plads i en verden under forandring.

Lee Marvin har hovedrollen som den efterhånden aldrende cowboy Monte Walsh, der sammen med vennen Chet (Jack Palance) prøver at finde sig til rette, selv om den verden, de kender, er ved at ændre sig for altid.

Første western

Med Monte Walsh gik John Barry ind i sit andet årti som filmkomponist. Tiåret mellem 1960 og 1969 havde været begivenhedsrigt for nu at sige det mildt.

Barry var gået fra at være en ung rock ‘n’ roll-musiker, der kun var kendt i Storbritannien, til at være en etableret og dybt respekteret filmkomponist – og tredobbelt Oscar-vinder.

Monte Walsh var Barrys eneste filmscore i 1970 og som sagt den første western, Barry leverede musik til. Yderligere et par stykker skulle følge, inden han i 1990 komponerede mesterværket Dances With Wolves, men vi har relativt få western-scores fra Barrys hånd.

Og Monte Walsh er bestemt ikke noget ueffent western-score, selvom det på den anden side næppe vil blive regnet som et af komponistens allerstørste scores.

Fire temaer

Monte Walsh-scoret er bygget op omkring fire tilbagevendende temaer. Hovedtemaet, der på typisk Barry-manér første gang høres i form af en sang, er et fint, bittersødt tema, der både fungerer som sang og som ren filmmusik.

Sangen, baseret på hovedtemaet, med titlen “The Good Times Are Comin'”, optræder ikke mindre end fire gange på albummet i forskellige udgaver. Den bedste er uden tvivl den første, hvor både sang og instrumentering er lige ud ad landevejen.

“The Good Times Are Comin'” (nr. 1) er instrumenteret med mundharmonika, piano, elbas, trommer samt strygere og er ganske tidstypisk i sit udtryk, uden at det betyder, at sangen i dag lyder uddateret.

Vokalen leveres af “Mama” Cass Elliot, kendt fra The Mamas and the Papas, og Elliot gør det fint, uden at hun på nogen måde gør sangen bedre end så mange andre sangerinder kunne have gjort.

Foruden de tre andre udgaver af sangen, dukker hovedtemaet op adskillige gange undervejs, bl.a. i en fin, melankolsk udgave i anden halvdel af “Candle and Bed” (nr. 7), hvor temaet bæres af cembalo og strygere.

Peger frem

Det andet tema er et ekspansivt, episk western-tema, der i høj grad peger frem mod den senere del af Barrys karriere, selvom det er langt mere energisk end nogle af de mere adstadige episke temaer fra f.eks. Out of Africa (1985) og Dances With Wolves.

Temaet dukker første gang op i indledningen til “Men Walk” (nr. 2), men høres i en mere robust udgave i “Round-Up” (nr. 5). Det er et ganske fremragende tema, hvis grandiositet på ingen måde undermineres af den fremdrift, der samtidig er indbygget i det.

Temaet dukker også op i nogle mere afdæmpede udgaver i “Across the Prairie” (nr. 10), men høres derudover relativt lidt i scoret.

Komisk og klichépræget

Det tredje tema er nok scorets svageste, selvom det på samme tid også er det klart sjoveste og mest ørehængende.

Her er vi ude i den mere komiske (og klichéprægede) del af spektret, hvad Barry da også understreger gennem sit primære arrangement af temaet, hvor det er orkestreret for mundharmonika, banko og let percussion.

Det humoristiske cowboytema høres første gang i “Stocking Feet” (nr. 3), og dukker derudover op yderligere et par gange, for det meste i den samme orkestrering som første gang og primært varieret ved et let ændret tempo.

Rendyrket melankoli

Det fjerde og sidste tema er et fint, rendyrket melankolsk mundharmonika-tema, der taler direkte ind i filmens tema om længslen efter svundne tider og usikkerheden om fremtiden.

Temaet høres første gang i anden halvdel af “Missionary Ridge” (nr. 4), fremført på mundharmonika og med let opbakning af orkestret strygersektion. Den smukkeste udgave er dog nok den, der indleder “Candle and Bed”, hvor temaet fremføres af mundharmonikaen alene.

Bond i det vilde vesten

Ikke al musikken på Monte Walsh-scoret er dog baseret direkte på de fire temaer – selvom det meste er.

“Old Friends” (nr. 8) er et fremragende melankolsk cue, hvor afdæmpede strygere og mundharmonikaen er bærende. Mundharmonikaen fremfører et skønt tema, der synes beslægtet med hovedtemaet uden dog at være en direkte variant af det.

Og “Sit Him High” (nr. 12) er et fremragende action- og suspensecue i Barrys helt karakteristiske stil. Cuet kunne uden problemer være taget direkte ud af et Bond-score, hvilket da måske også er scoret eneste mindre svaghed: Der er meget lidt westernstemning over musikken her.

Det gør imidlertid ikke “Sit Him High” til et ringere cue i sig selv, og for fans af Barrys action- og spændingsmusik (og hvem er ikke det?!) vil cuet gå rent ind!

Knap så kønt

Albummet indeholder foruden selve scoret også en række source-cues foruden en suite med “outtakes” fra scoret.

Det er også blandt dette bonusindhold, at vi finder to af vokaludgaverne af hovedtemasangen, herunder en længere udgave (nr. 22) og singleudgaven (nr. 24), der bl.a. udmærker sig ved at pibeorgel indgår ganske prominent! Helt kønt er det ikke.

Det samme kan siges om de syv source-cues (nr. 15-21), hvoraf de seks består af saloon-musik i form af honky-tonk-piano, mens det sidste er et ganske rædsomt stueorgel-cue.

Det var også Barry, der komponerede source-musikken, hvorfor flere af de seks honky-tonk-cues indeholder tematisk materiale fra scoret i form af hovedtemaet og den humoristiske cowboymusik. Det fungerer sikkert fint i filmen, men egner sig dårligt til at blive hørt på egen hånd.

Og jo mindre sagt om det frygtelige “Wedding Source”-cue med stueorgel, jo bedre.

“Outtakes”-suiten (nr. 22) er ganske fin at have med og byder på flere fremførsler af alle fire temaer, men der kommer ikke noget frem, der ændrer ved det generelle billede af scoret.

Solidt håndværk

Film Score Monthlys udgivelse af scoret er i dag udsolgt og forhandles til eksorbitante priser på brugtmarkedet.

Det er kun hardcore John Barry-fans, der skal bruge så mange penge på at anskaffe sig scoret; alle andre kan med fordel vente, til scoret en dag bliver genudgivet, hvilket må ske før eller siden.

Monte Walsh er et fint Barry-score – overordentlig solidt håndværk med nogle få fremragende cues – men det er ikke et score, man skal sælge sin gamle mor for at få råd til.

Nummerliste:
1. The Good Times Are Comin’ (Main Title) (2:17)
2. Men Walk (1:55)
3. Stocking Feet (1:37)
4. Missionary Ridge (1:31)
5. Round-Up (1:34)
6. Outhouse Sprint (0:54)
7. Candle and Bed (2:45)
8. Old Friends (2:57)
9. The Good Times Are Comin’ (Monte Alone) (3:04)
10. Across the Prairie (1:56)
11. That Old Box (2:58)
12. Sit Him High (4:46)
13. Epilogue (1:10)
14. The Good Times Are Comin’ (End Title) (1:32)
15. John Barry Saloon (2:40)
16. John Barry Saloon (2:22)
17. John Barry Saloon (2:10)
18. John Barry Saloon (2:38)
19. John Barry Saloon (2:01)
20. John Barry Saloon (3:00)
21. Wedding Source (2:38)
22. The Good Times Are Comin’ (Extended Version) (3:21)
23. Score Outtakes Suite (7:09)
24. The Good Times Are Comin’ (Single Version) (2:53)

Total spilletid: 61:48

Anmeldt i nr. 148 | 13/02/2018

Stikord: Western