Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Mister Moses

Mister Moses
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Scoret til Mister Moses ligner ikke noget, John Barry komponerede hverken før eller siden. Scoret er bygget op omkring slagtøj, der giver musikken en fantastisk fremdrift. Temaerne er ikke de mest ørehængende Barry-kreationer, men til gengæld er der meget andet at komme efter.

Mister MosesFra slutningen af 1930’erne og fire årtier frem skrev den britiske forfatter og dramatiker Max Catto (pseudonym for Mark Finkell) (1907-92) en række populære, ofte actionmættede, romaner, hvoraf 10 blev filmatiseret. En af disse var Mister Moses (1961), der blev filmatiseret under samme titel og fik premiere i 1965.

Historien er en moderne gendigtning af den bibelske fortælling om Moses. Her er Moses – fulde navn Joe Moses – en amerikansk con man, der lever af at sælge miksturer til de indfødte i Kenya som en anden snake oil-sælger i det vilde vesten.

Da en lokal stamme står overfor at skulle deporteres på grund af et dæmningsbyggeri, afpresser stammen Moses, spillet af Robert Mitchum – til at lede dem til deres nye, forjættede land.

En fortolkning

John Barry (1933-2011) på et foto fra midten af 1960'erne.

John Barry (1933-2011) på et foto fra midten af 1960’erne.

Filmen fik en blandet modtagelse og er i dag stort set glemt af alle; den er heller aldrig udsendt på DVD. En udgave med rigtig dårlig billed- og lydkvalitet ligger dog på YouTube, så hvis man absolut vil se filmen, kan det lade sig gøre.

Filmens musik af John Barry blev heller aldrig udgivet, og det originale partitur var ikke bevaret, så Prometheus Records stod overfor noget af en opgave, da de ønskede at udgive scoret.

John Barrys mangeårige samarbejdspartner Nic Raine, der bl.a. orkestrerede A View to a Kill (1985), The Living Daylights (1987) og Chaplin (1992) havde tidligere rekonstrueret dele af Mister Moses-scoret til en suite, der blev udgivet af Silva Screen Records, og Raine fik nu opgaven at rekonstruere hele Barrys score efter gehør.

Det foregik ud fra samme kildemateriale, han havde anvendt til at rekonstruere og sammensætte suiten; en ifølge CD’ens liner notes halvdårlig optagelse af filmen fra TV!

Kildematerialet taget i betragtning er Raines indsats ganske imponerende, men man tvinges også til at spørge, hvor tæt det endelige resultat ligger på det oprindelige score.

Hvis man ser blot de første par minutter af filmen på YouTube, kan man, på trods af den dårlige lydkvalitet, allerede her høre visse forskelle på filmens originale score og Raines rekonstruktion. Derfor må man betragte Mister Moses-scoret i den foreliggende form som en grad af fortolkning, der nok ligger tæt op ad Barrys originale score, men uden at der er tale om en perfekt 1:1-gengivelse.

Musik til Afrika

Mister Moses var ikke den første film, John Barry komponerede musikken til, hvor handlingen var hensat til Afrika. Året før havde han komponeret scoret til Zulu, der dog var en helt anden type film, hvor handlingen fokuserede på de britiske troppers forsvar af missionsstationen Rorke’s Drift under Zulukrigen i 1879. Dette militære aspekt bar musikken naturligvis præg af. Mister Moses var en helt anden type film, og musikken er naturligvis tilsvarende anderledes.

I vesteuropæisk og amerikansk filmmusik er der groft sagt to måder at komponere musik til Afrika på: Afrikanske sange/stemmer eller slagtøj – eller en kombination, som f.eks. John Williams’ Amistad-score (1997) og Jerry Goldsmiths The Ghost and the Darkness-score (1996) begge er eksempler på.

I Barrys score til Mister Moses er der ingen afrikanske stemmer eller sange, men til gengæld er slagtøj den bærende instrumentgruppe i scoret.

Foruden de slagtøjsinstrumenter, der indgår i symfoniorkestrets normale opstilling, brugte Barry nogle ekstra instrumenter, hovedsageligt bongotrommer, spaltetrommer og tom-tom (ikke at forveksle med tam-tam). Blandt de normale slagtøjsinstrumenter i symfoniorkestrets repertoire bruger Barry her i særlig grad marimba, vibrafon og pauker.

Bygget op omkring slagtøjet

Mister Moses-scoret er opbygget omkring slagtøjet, og resten af orkestrets instrumentgrupper spiller så at sige andenviolin, uden at det skal forstås således, at de ikke kommer i spil, for det gør de bestemt. Mister Moses er blot ikke opbygget omkring de sædvanlige instrumentgrupper i orkestret.

Selvom de fleste motiver i scoret faktisk består af tilbagevendende rytmiske mønstre, fremført af slagtøjsinstrumenterne, er der også to “normale” temaer i scoret. Dels er der selve hovedtemaet, der høres første gang i “Mister Moses Opening Titles” (nr. 1), dels er der et sekundært tema, der første gang antydes i “Hidden Diamonds” (nr. 3) og får en mere regulær fremførsel i “The Elephant” (nr. 3).

Hovedtemaet er et muskuløst, ekspansivt og ret tempofyldt, nærmest majestætisk, tema, hvis A-del består af et tema på 12 toner, båret af messingblæserne over masser af slagtøj og en hurtig strygerostinato. Der er også et B-tema, klart beslægtet med hovedtemaet, men alligevel selvstændigt, og mere legende end det mere statelige A-tema.

“Elephant”-temaet er også i den mere legende afdeling, hvor temaet indledningsvist fremføres af basklarinet og tuba, inden det i resten af cuet gives videre til andre træblæsere. Samtidig sætter Barry temaet sammen med et underliggende selvstændigt motiv, der fremføres af fløjte i kontrapunkt som en ostinato. Det hele naturligvis suppleret af de allestedsnærværende slagtøjsinstrumenter.

Som sådan kan man på ingen måde sige, at Mister Moses er fattigt på temaer, og Barry gør god brug af temaerne i løbet af scoret, hvor de væver sig ind og ud af de enkelte cues i varierende instrumentering og styrke. Således omarbejder Barry uden problemer det kraftfulde A-tema fra hovedtemaet til en stille og afdæmpet version på vibrafon i “Muscle Tonic” (nr. 3) – blot for at give et enkelt eksempel.

Man skal blot være opmærksom på, at ingen af temaerne i Mister Moses-scoret er fødte ørehængere, sådan som mange af Barrys øvrige temaer fra denne periode var. Sætter man sig op efter et score med et par meget markante temaer, risikerer man derfor at blive skuffet. Men tøjler man sin skuffelse, har Mister Moses meget andet at byde på, der til fulde opvejer dette.

Varieret lytteoplevelse

Stil- og stemningsmæssigt er Mister Moses en varieret lytteoplevelse, der rangerer fra den muskuløse repræsentation af den afrikanske natur til det legende, det afdæmpet stemningsfulde, det bredt malende, næsten episke, og til decideret suspense og action.

Blandt suspense- og actionmusikken kan et par cues fremhæves. “We’re Off” (nr. 7) består hovedsageligt af suspensemusik; det er utematisk, men ikke mindre imponerende af den grund – og endnu engang spiller slagtøjet naturligvis en bærende rolle.

Og “Ubi Burns” (nr. 11) er et ganske imponerende stykke actionmusik, hvor nogle af Barrys særtræk træder igennem, særligt i behandlingen af messingblæserne.

Forrygende fremdrift

Mister Moses er et score med en forrygende fremdrift. Musikken er – som den stamme, Joe Moses er kommet til at stå i spidsen for – konstant i bevægelse. Der er ikke stilstand i mange øjeblikke, og selv i de stille øjeblikke, er slagtøjet en konstant tilstedeværelse.

Dette skal ikke opfattes som en kritik, for Barry bruger slagtøjet ekstremt godt. Man kan sagtens finde filmscores, hvor slagtøjet bliver brugt til at skabe nem, hurtig og billig bombast uden at der lægger de store tanker bag anvendelsen. Men i Mister Moses-scoret er slagtøjet anvendt med ekstrem omhu.

Det er med til at gøre Mister Moses til et helt særligt indlæg i Barrys filmografi, for aldrig før eller siden lavede han noget, der minder tilnærmelsesvist om den musik, han præsenterer i Mister Moses-scoret.

Jeg har sagt det før, og jeg gør det gerne igen: De tidlige år i John Barrys karriere var præget af en helt fantastisk opfindsomhed og lyst til at eksperimentere. Næsten hvert nyt score, Barry komponerede i disse år viste nye sider af komponisten, som de, der kun kender den modne Barry fra scores som Out of Africa (1985) og Dances With Wolves (1990) ikke har mødt.

Det er en gave at gå på opdagelse i John Barrys filmscores. Det er det helt generelt, men især fra de første 10-15 år af hans karriere.

5 stjerner

Nummerliste:
1. Mister Moses Opening Titles (1:34)
2. Moses Evicted / Moses Saved (3:54)
3. Muscle Tonic / Hidden Diamonds (1:17)
4. The Elephant (3:14)
5. Bell Ringing / After the Show (2:26)
6. Morning / The Patrol (2:09)
7. We’re Off / The Dam (4:37)
8. Crossing the Dam / 80 Miles of Desert (2:32)
9. Night Visitor (3:25)
10. Falling Behind / Sneaking Off / The Kiss (2:43)
11. Ubi Burns (3:05)
12. Farewells – Closing Titles (2:21)
13. Mister Moses Concert Suite (7:56)

Total spilletid: 41:13 (heraf ren score 33:17; dertil kommer koncertsuiten)

Titel: Mister Moses
Komponeret af: John Barry
Orkestreret af: Nic Raine
Fremført af: City of Prague Philharmonic Orchestra
Dirigeret af: Nic Raine
Producer: James Fitzpatrick
Komponeret: 1965
Udgivet: 2014
Label: Prometheus Records

Anmeldt i nr. 137 | 13/03/2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>