Misery

Stephen King debuterede med romanen Carrie tilbage i 1974. Romanen blev hurtigt en bestseller, der hurtigt blev fulgt af en filmatisering med blandt andre John Travolta på rollelisten.

Året efter fulgte romanen ‘Salem’s Lot, der nok mest kan beskrives som en moderne Dracula-historie.

I 1975 fulgte så en af Kings mest berømte bøger trop, nemlig The Shining. Her fulgte også en lige så berømt og berygtet filmatisering, berømt fordi fans elskede den, mens forfatteren selv ikke kunne fordrage Kubricks vision for historien.

Ikke desto mindre, så var de tre første romaner, samt Kubricks film, med til at fastslå, at Stephen King var “The King of Horror.”

Derfor var der også mange fans der undrede sig, og måske blev en smule skuffet, da King i 1987 udgav romanen Misery, der nok mest kan beskrives som et realistisk kammerspil.

Mange fans følte sig snydt, fordi King afveg fra den genre, han normalt skrev i, mens andre læsere fandt det ganske forfriskende, at King udforskede nyt territorium.

Uanset om man elsker romanen eller ej, så passer splittelsen mellem fans fint ind, da Misery jo netop har fokus på en forfatter, der kæmper for at få lov til at prøve kræfter med en ny genre, men som holdes fast af sin største fan.

Paul Sheldon

Forfatteren Paul Sheldon, bagmanden bag de populære historiske romaner om Misery Chastain, har afsluttet serien om Misery og er klar til at komme videre i sit forfatterskab.

Sheldon er taget på et skriveophold i sit refugium i en hytte i de snefyldte bjerge i Colorado. Her sætter han det sidste punktum i romanen Fast Cars, der skal være hans vej over til en ny genre, som han brænder for at skrive i.

Da romanen er færdig, forlader Sheldon hytten, men kommer ud fra et uheld undervejs. Bilen kører i grøften, og Sheldon selv bliver slået bevidstløs.

Der går dog ikke længe før, han reddes, men hans redningsmand er ikke hvem som helst.

Annie Wilkes

“I’m your number one fan,” er noget af det første, Annie Wilkes, en tidligere sygeplejerske, siger, da hun redder Paul Sheldon fra uheldet.

Sheldons krop er hårdt medtaget, og han vågner op i en seng i Annies hytte. Der går dog ikke længe, før det går op for Sheldon, at der er noget galt med Annie. Hun elsker Sheldons bøger og er især besat af figuren Misery Chastain.

Da Paul dukker op, er hun midt i den nyeste Misery-roman, og bliver ikke bare skuffet, da hun opdager, at Misery dør til sidst. Hun bliver rasende.

Hun forbander Paul og tvinger ham til at brænde sit nye manuskript Fast Cars, og i stedet arbejde på en helt ny Misery-roman, Misery vender tilbage, der skal bringe figuren tilbage fra de døde.

Paul nægter først, men indser hurtigt, at han ikke har noget valg, hvis han gerne vil overleve.

Misery

Misery er en af Stephen Kings mest enkle bøger. Der er tale om et regulært kammerspil med få personer og en begrænset lokalitet.

I forhold til Kings andre romaner som The Stand og It, så kan Misery nok mest sammenlignes med en meget lang novelle.

Sproget i romanen er væsentligt mere “kunstnerisk” end det ellers plejede at være i en King-roman, men det laver ikke om på, at Misery er en underholdende roman. Bogen er dog lidt for lang, og King trækker det psykologiske spil mellem Sheldon og Wilkes ud alt for længe.

Romanens største fejl er selve Misery-bogen, altså den bog, som Wilkes tvinger Sheldon til at skrive. For når man som læser begynder at læse Misery, så læser man en bog inden i en bog.

Dvs. at kapitler, som Sheldon skriver til Annie, fremgår i bogen, som King har skrevet, dog uden at de har betydning for det, som sker netop mellem Sheldon og Annie.

I min optik havde det været så meget bedre, hvis King havde udeladt de kapitler, og i stedet gået mere i bund med forholdet mellem sine to hovedpersoner.

Jeg er kæmpe Stephen King-fan og har dyrket ham siden barndommen. Men hvad angår Misery, så har jeg blot én ting at sige: “I’m not your number one fan.”