Michael Crichtons The Andromeda Strain får fortsættelse

1 minuts læsetid

Michael Crichtons første store bestseller var The Andromeda Strain, der udkom i 1969 (den danske titel er Truslen fra det ukendte). Nu får romanen en fortsættelse.

Der er ikke tale om et uudgivet manuskript, Crichton efterlod sig ved sin død i 2008; fortsættelsen er skrevet af Daniel H. Wilson, der formentlig er bedst kendt for romanen Robopocalypse (2011).

Fortsættelsen er sanktioneret af boet efter Crichton og udkommer på HarperCollins den 12. november i år. Intet vides endnu om handlingen, men titlen bliver The Andromeda Evolution.

Den oprindelige roman (som vi har anmeldt her) handler om et dødeligt virus, der kommer til Jorden som følge af videnskabelige eksperimenter i udkanten af Jordens atmosfære.

En flok eksperter indleder nu en kamp mod tiden i et topmoderne, underjordisk forskningsanlæg, inden virussen spreder sig og lægger planeten øde.

Romanen er filmatiseret to gange; som spillefilm i 1971, instrueret af Robert Wise (anmeldelse her) og som miniserie i 2008, instrueret af Mikael Salomon (anmeldelse her).

Billedet øverst er fra 1971-filmatiseringen.

Kilde: HarperCollins

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

1 Comment

Skriv et svar

Your email address will not be published.