Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

MasterBook: Raiders of the Lost Ark: Sourcebook

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Raiders of the Lost Ark: SourcebookDenne sourcebook er en fantastisk omgang underholdning for Indiana Jones-fans samtidig med, at den er spækket med brugbare informationer for dem, der har lyst til at spille rollespil i Indys verden. Sproget og opbygningen er i top, og bogen er ganske enkelt mesterlig med kun få skønhedsfejl.

Vi kender ham bedre end vores egen onkel: Den piskesvingende, storcharmerende og eventyrlystne arkæolog Indiana Jones. De tre oprindelige film om Indy er nogle af de mest populære i filmhistorien, og specielt den første, Raiders of the Lost Ark (1981), vil mange filmnørder fremhæve som deres yndlingsfilm. Så naturligvis skulle der også komme rollespil baseret på Indiana Jones.

Indy som rollespil

De første, der gjorde et forsøg var det hedengangne TSR, som i 1984 udgav det lækre boxset The Adventures of Indiana Jones – også anmeldt i denne måneds Indy-minitema her på Planet Pulp. Der blev i de efterfølgende to år udgivet seks supplementer til TSR’s Indiana Jones, før man stoppede i 1985.

Ti år efter, eller mere præcist i 1994, var det West End Games’ tur til overføre Indiana Jones til et rollespil. MasterBook, der var West End Games’ forsøg ud i et generisk rollespilssystem, som man kender det fra eksempelvis GURPS, er det system som bliver brugt. Og præcis som GURPS kom der så efterfølgende nogle World Books, hvoraf The World of Indiana Jones er sådan en lille net sag.

Men når man nævner Indiana Jones kommer man naturligvis ikke uden om Steven Spielbergs tre mesterlige film, og derfor kom der også, samtidig med udgivelsen af The World of Indiana Jones, det første supplement, direkte knyttet til den første Indy-film: Raiders of the Lost Ark: Sourcebook. I 1996 fulgte så Indiana Jones and the Temple of Doom: Sourcebook. Den tredje sourcebook udkom aldrig, da selskabet gik konkurs, inden de kunne nå at sende den på gaden.

West End Games

Et eksempel på, at en karakter fra filmen taler direkte til læseren

I denne sammenhæng skal man også huske, at West End Games var nogle ganske store spillere på den globale rollespilsscene tilbage i starten af 90’erne, da de havde haft stor succes med deres Star Wars-rollespil. Så det var nok et ganske naturligt skridt at kaste sig over en anden af de store ikoner fra Lucasfilm Ltd. At West End Games så slet ikke kunne følge med markedet i midten af 90’erne, samtidig med at de udgav Indiana Jones-supplementer, er så bare ærgerligt.

Da West End Games gik konkurs i 1998, stoppede udgivelserne til Indiana Jones også ganske naturligt, og derfor kom der aldrig den tredje Sourcebook til Indiana Jones and the Last Crusade – hvilket i mine øjne er noget af en skandale, da en Indiana Jones-licens mindst forpligter én til at dække de tre film. West End Games nåede i perioden fra 1994-1997 af udgive hele 10 supplementer til The World of Indiana Jones. Så på en måde kan man sige, at det er en del, men samtidig var det nok også normen i datidens rollespilsudgivelser, og også én af grundene til, at markedet blev oversvømmet med produkter. Men det er en helt anden historie.

Mening med galskaben

The World of Indiana Jones er i sig selv en kedelig klat smør, som det fremgår af denne måneds anmeldelse, fordelt på nærige 144 sider i en slatten paperback. Men når man har læst Raiders of the Lost Ark: Sourcebook, som er en lækker hardcoverbog på 160 sider, så forstår man meningen med galskaben: både MasterBook og The World of Indiana Jones er lavet for at Peter Schweighofer havde mulighed for at skrive Raiders of the Lost Ark: Sourcebook.

Sådan hænger det naturligvis ikke sammen, men man er tilbøjelig til at se gennem fingre med svaghederne i både MasterBook og The World of Indiana Jones, når West End Games står bag en så fremragende sourcebook, som både indfanger stemningen fra filmen, og samtidig giver læseren en underholdende oplevelse og en masse fremragende inspiration. Sjældent har et rollepilsprodukt fået mig så meget op at ringe, og det skyldes langt hen ad vejen, at det er så gennemført, velskrevet og brugbart. For godt nok kan en sourcebook om Raiders of the Lost Ark være rent guf for Indy-nørder, men det er jo ikke nok til at skabe et godt rollespilssupplement.

Sourcebogen

Et kikset men ganske effektivt kort over Marions bar i Nepal

Bogen er inddelt i syv kapitler, der alle er relateret til passager i filmen, på nær kapitel 5 som vi vender tilbage til senere. Derudover er der en indledning, samt en håndfuld storyboards fra filmen og en bibliografi.

Indledningen fungerer som en fremragende introduktion til selve bogen, hvor de forskellige mekanismer forklares. Begreber som “Adventure Hooks”, “Characters” og “Contacts” forklares, og så er man faktisk ganske godt rustet til at fortsætte med den videre læsning. “Adventure Hooks” er små scenarieidéer, som går ud over handlingen i filmen. “Characters” er de karakterer, man hører om i filmen, og det forklares, hvordan de kan bruges, og “Contacts” omhandler de former for netværk, som karaktererne i en Indy-kampagne kan benytte sig af. Kapitel 1 vil jeg beskrive grundigt, og resten kun kortfattet, da de resterende kapitler er bygget op på samme måde som kapitel 1. Dog vil vi kaste et nærmere blik på kapitel 5, som er et soloeventyr i bedste gamebook-stil.

Fornem videregivning af stemning

Kapitel 1, “The South American Jungle”, beskriver den del af filmen, som ses i filmens anslag. Altså den del af fortællingen, hvor Indiana Jones finder frem til templet, finder statuen, mister den til Belloq og slipper væk, skarpt forfulgt af indianere. Men kapitlet kommer også med en masse baggrundsmateriale, som ikke findes i filmen, og heri ligger det brugbare. For det er vel kun den inderste kreds af Indy-kulten, som ville finde det spændende at rollespille selve filmens handling.

Så vi hører bl.a. om Marchete Landing, et lille smuglersamfund ved Amazonasfloden, hvor Barranca og Satipo holder til – de to mænd er dem, som i filmen “hjælper” Indy med at finde frem til templet. Derudover bliver Hovito-stammen beskrevet, og selve templet og dets historie bliver vi også introduceret for. Samtidig kommer der en lille lækker passage, som er et trademark for selve bogen, hvor vi hører Indy fortælle om, hvordan han kom på sporet af Forrestal – den arkæolog, som vi i filmen ser er blevet spiddet af en fælde i templet.

Det er en rigtig god ide at lade Indy selv fortælle, og give det hele et touch af autenticitet. I de andre kapitler hører vi Marcus Brody fortælle om Arken og universitetet, Marion beskriver Nepal, Sallah beretter om Cairo, Belloq belærer os overlegent om udgravningen i Tanis, og den nazistiske oberst Dietrich fortæller os om på jagten på Arken. Og netop denne idé med at lade filmens personer optræde som formidlere virker helt forrygende godt, og er med til på fornemste vis at videregive den stemning som der i filmen.

Glimrende adventure hooks

Eksempel fra soloeventyret i midten af bogen

Endvidere får vi de obligatoriske stats på de medvirkende karakterer, og her kan man sidde og bruge lang tid på at studere, hvilke skills og lignede som eksempelvis Belloq har. Det er ganske sjov læsning, og samtidig bliver der beskrevet, hvorledes disse karakterer kan inddrages i kampagner. Kapitlet afsluttes med to “Adventure Hooks” samt et kort afsnit om “Jungle Contacts”, som beskriver karakterer uden for filmens univers, som spillederen kan bruge, hvis karaktererne skal en tur til den sydamerikanske jungle.

“Race to Tec’na’al” er den første Adventure Hook, og omhandler en rejse gennem junglen i jagten på nogle ruiner. Meget fængende og klassisk Indiana Jones. Den anden, “Airfield to Nowhere”, handler om, at karaktererne skal finde et passende sted i junglen, som et amerikansk oliefirma kan bruge til landingsplads. Det lyder måske lidt tørt, men pludselig dukker der både lejesoldater og lokale indianere op, og så er scenen ellers sat. Begge Adventure Hooks er korte, og godt gennemtænkt, hvilket gælder samtlige Adventure Hooks i bogen, og de er lige til at gå i gang med. Det er et godt tiltag for knap så erfarne spilledere, mens de gamle rotter nok hellere selv vil finde på eventyr. Men uanset hvad, så er de fin inspiration og underholdende læsning.

Fin regelintroduktion

Mellem kapitel 4 og 6, “Cairo” og “The Tanis Digs”, har bogens skabere været ganske opfindsomme. Kapitel 5, “Silver Horus: A Solitaire Adventure”, er et soloeventyr, som vi kender det fra Sværd & Trolddom. Det er på små tyve sider, og man antager rollen som den unge amerikanske lykkeridder Jeremy Mortimer III. Jeremy arbejder sammen med Sallah, og bliver hurtigt kastet inde i et halsbrækkende eventyr med farlige skurke og smukke kvinder i Cairos gader. Selve eventyret er hurtigt at spille igennem, men samtidig fungerer det ganske godt som en introduktion til selve systemet og settingen, da Jeremy har stats, og skal bruge terninger for at nedkæmpe sine modstandere, samtidig med at vi får en levende og dramatisk beskrivelse af Cairo.

Helt generelt er bogen spækket med illustrationer og sort/hvid-billeder fra filmen. Så vi får både udførlige kort over alt fra templet fra filmens indledning til en grundplan af Marions bar The Raven over kort over The Well og Souls og nazibasen fra filmens slutning. Kortene er ikke smukke at se på, men er ganske informative og brugbare.

Små skønhedsfejl

En af bogens fine detaljer: et storyboard fra filmen

Af andre små lækkerier bør det nævnes, at der ca. midtvejs i bogen er en sektion med hele 16 siders farvestills fra filmen – og de 16 sider tæller ikke med i bogens samlede længde. Endvidere er der også en lille guide, hvor Indy fortæller om det tyske sprog og brugbare gloser samt et fint handout, der beskriver Hitler og hans nærmeste – dvs. Rudolf Hess, Heinrich Himmler og Joseph Goebbels – og deres fascination af det okkulte. Selve handoutet er bygget op som et klassificeret dokument, forfattet af U.S. Army Intelligence.

Det er småting, som gør at Raiders of the Lost Ark: Sourcebook ikke kommer helt op på mesterværk-piedestalen. Designet er noget kluntet, og illustrationerne er ikke helt i top. Det er godt nok noget, som kan relateres tilbage til desginet af selve MasterBook-grundbogen, men det gør, at bogen ikke er helt lækker nok til at få 6 stjerner.

Men når de få negative sider er omtalt, så er bogen stadig fremragende, og noget som enhver Indy-fan, rollespiller eller ej, bør læse. Den er fyldt med brugbare informationer og detaljer, som gør, at man får lyst til at spille rollespil i Indianas “verden”. De varmeste anbefalinger herfra!

5 stjerner

Titel: Raiders of the Lost Ark: Sourcebook
Forfattere: Peter Schweighofer
Redaktion: Ed Stark
Layout: Stephen Crane
Udgivet: 1994
Forlag: West End Games
Format: Hardcover
Sideantal: 160

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/05/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *