Listen: Fiktionens fem værste madvarer

3 minutters læsetid

Danmark vader i Michelin-stjerner, og hvert eneste ugeblad og avis har sin egen højt profilerede mad-sektion. TV er fyldt med bagekonkurrencer og programmer, hvor folk gror, samler og skyder deres mad.

Mad er blevet både kult og mainstream. I fiktionens verden har folk til gengæld ret ofte travlt med at indtage ting, som de fleste rigtige mennesker ville holde sig lang afstand af. Martin Schjönning har skrevet sit bud på de fem værste. Vi må hellere advare om, at beskrivelsen af “vinderen” indeholder en gevaldig spoiler.

Bertie Bott's Every Flavour Beans5. Bertie Bott’s Every Flavour Beans
Harry Potter-universet er proppet med fabelagtigt slik. Der findes animerede chokoladefrøer, godbidder, der giver dig damp ud af ørerne og endda et sortiment af søde sager, Weasley-tvillingernes Skiving Snackbox’es, der gør dig fysisk syg, så du kan pjække fra skole.

Der følger dog modgifte med til dette sortiment, noget der ikke er tilfældet med Bertie Bott’s Every Flavour Beans, en form for uforudsigelige jellybeans der vitterligt smager af hvad som helst.

Kendte smagsvarianter tæller, udover normale ting som citron og honning, hvis man medregner kortspil, videospil og Pottermore-artikler: Udkogt kål, ørevoks, rådne æg, bussemænd, regnorm og opkast. Dette er i øvrigt det eneste produkt på listen, du kan købe:

https://www.jellybelly.com/harry-potter-trade-bertie-botts-every-flavour-beans-1-2-oz-box/p/98101

4. The Whizzo Quality Assortment
The Whizzo Quality AssortmentVi holder os indenfor slikkategorien med Monty Python-sketchen “Crunchy Frog”, der handler om arrestationen af en chocolatier.

Terry Jones spiller ejeren af Whizzo Chocolate Company hvis Quality Assortment indeholder delikatesser som Ram’s Bladder Cups med ægte vædder-blære pyntet med lærke-opkast, den selvforklarende Cockroach Cluster, en bonbon ved navn Anthrax Ripple, som man må formode indeholder miltbrand, og den titulære Crunchy Frog-snack, der består af hele babyfrøer overtrukket med chokolade.

Python-flokken har generelt et lidt forkvaklet forhold til mad. Bare tænk på titelkarakteren i Life of Brian og hans lækre udbud af oddernæser, ulvebrystvorter, ocelotmilte og friturestegte flagermus.

Gagh3. Gagh
Klingon-racen fra Star Trek-universet er generelt kendt for at være barbarisk, og deres køkken er et legendarisk eksempel på hvorfor.

En Klingon-buffet ligner noget, en Lovecraft-antologi har kastet op på bordet, og skylles ned med rigelige mængder af afsindigt stærk alkohol. Rå rumblæksprutte og blodtærte hører til de mere almindelige ting, men ægte Klingons foretrækker naturligvis Gagh.

Der findes mindst 51 variationer over denne ret, men der er enighed om, at den skal serveres varm og … levende. Gagh består grundlæggende af skål fuld af bugtende “serpent worms”, og det nævnes faktisk, at selv Klingons finder det ekstremt frastødende, men spiser det for at vise mod, og fordi de nyder fornemmelsen af ormenes dødskamp i munden og maven. YlSop!

2. Slurm
SlurmVi bliver vist nødt til at slukke tørsten, inden vi når til “vinderen”, og hvorfor ikke gøre det i Slurm, verdens mest afhængighedsskabende drik?

Slurm er, ikke overraskende, en meget udbredt vare i Futurama-universet, og er vel fremtidens svar på Coca Cola, komplet med sponsorerede superstjerner og en tophemmelig opskrift.

Hvorfor opskriften holdes hemmelig finder man ud af i afsnittet Fry & the Slurm Factory, hvor det afsløres at Slurm ikke bliver produceret som normale sodavand gør – det skides ud af røven på en gigantisk snegl.

Slurm er dog så vanedannende, at Fry stadig drikker det efter denne ubehagelige opdagelse. Senere i serien finder man forresten ud af, at det også er stærkt radioaktivt.

Soylent Green1. Soylent Green (Spoiler Alert!)
Den tvivlsomme ære for førstepladsen tilfalder Soylent Green, en kultklassiker af en dystopisk fremtidsfilm fra 1973.

Verden er et gennemforurenet, overbefolket og på alle måder væmmeligt sted at befinde sig. Der er mangel på alt, inklusive fødevarer, og de fleste overlever på kikse-lignende madrationer, heriblandt den populære, angiveligt planktonbaserede Soylent Green.

Men der foregår skumle ting hos eliten – som der så ofte gør – og gennem en mordefterforskning, finder politidetektiven Frank Thorn frem til den groteske sandhed om Soylent Green. Rationerne bliver i virkeligheden lavet af mennesker!

Interessen for statsassisteret selvmord er enorm i dette helvede af en fremtidsvision, og selvmordernes lig køres direkte til The Soylent Corporations produktionshaller. Soylent Green topper listen, fordi retten ikke kun er fysisk ulækker, men også knusende demoraliserende – hvilket må siges at være ret unikt for et måltid.

Martin Schjönning er litterat, forfatter, rollespiller og generelt en inkarneret nørd – og stolt af det! Han debuterede som novelleforfatter i 2011 med Anonymt Bidrag i antologien Velkommen til Dybet, og har siden deltaget i flere antologier, blandt andet Vampyr, Pix og Varulv. Hans første kortroman, Deroute, udkom i maj 2015, efterfulgt af den første fulde roman, Afsind, i januar [..]

2 Comments

  1. !!!!! Også lidt i spoiler-land …

    … men Graham Mastertons roman RITUAL kræver en stærk mave at komme igennem. Det er lidt sådan en “æd dig selv”-historie. Her er et handlingsreferat, hentet fra forfatterens hjemmeside:

    When restaurant critic Charlie McLean and his son, Martin visit the little town of Allen’s Corners in rural Connecticut, little do they realise what they’re letting themselves in for. In the mood to try something different they stop at Le Reposoir, unaware that most of the meals on the menu are not the a-la-carte range they’re used to, but more a mixture of mundane dishes and human d’oves.
    Ritual is a horror book with a novel slant, and though well written, is at times stomach-turning. One of the most infamous scenes in the book witnesses Charlie being forced to cut off his own finger – and then cook and eat it!

  2. Vi kan heller ikke komme uden om cigurker fra Roald Dahls “Den store venlige kæmpe”.

    Alle kæmperne mæsker sig i menneskebørn undtagen SVK’en, som er for rar til den menu og i stedet er tvunget til at spise cigurker, der ligner en kæmpemæssig sortgrøn agurk med hår og svulster.

    – Her er den horritable cigurk! Jeg hader og beskyer den! Jeg forpagter den! Det er råddensomt, det er ormagtigt! Smag den selv, smag den vædervirdige cigurk!

    Citat: den store venlige kæmpe :-)

Skriv et svar

Your email address will not be published.