La orgía nocturna de los vampiros

Den europæiske vampyrfilm tilhører en unik niche af film, der havde sin storhedstid i 70’erne. Det er film af den type, som man enten hader eller elsker; nogen rigtig mellemvej er der ikke.

De bedste af slagsen, er så klichéfyldte og burleske, at de hverken appellerer til den typiske horrorfan eller vampyrfans i almindelighed, mens de dårligste mere end noget andet er fladpandet softporn. Spanske La orgía nocturna de los vampiros fra 1973 er et rigtig godt eksempel på den første type.

Måske er der ikke helt så meget nøgenhed og blod, som man finder det i andre af slagsen, men den grundlæggende tone lever fuldt op til det man kan forvente af genren. Instruktøren, Léon Klimovsky, er bestemt ikke en ukendt herre, når vi taler eurotrash. Han stod bag flere genrefilm gennem sin karriere, før han døde i 1996 – 90 år gammel. Især titler som Dr. Jekyll y el Hombre Lobo (Doctor Jekyll and the Werewolf) eller La saga de los Drácula (Dracula’s Saga) , begge fra 1972, kan her trækkes frem.

Overspillet slagtilfælde

Handlingen i La orgía nocturna de los vampiros er ganske lige til. En gruppe rejsende er med bus på vej gennem et øde bjerglandskab et sted i Spanien. Ingen af de rejsende kender hinanden, men deres skæbner er knyttet sammen ved, at de alle er nyligt ansatte hos en rig familie, der lever isoleret på et stort landsted. Det hører man nu ikke mere til, og det vigtige ved dette er sådan set bare, at selskabet har brug for en grund til dels at holde sammen og dels til at komme frem hurtigst muligt.

Her skal det indskydes, at der i flere omtaler af filmen står, at selskabet er turister. Det er de ikke, og folk som skriver dette, har enten blundet mens de så filmen, eller bare kopieret blindt efter det, andre har fyret af på nettet. Tilbage til bussen. Bedst som de rejsende begynder at glæde sig til at nå frem, omkommer buschaufføren ved et slagtilfælde. Et af de mere overspillede af slagsen vel at mærke. Faktisk så overspillet, at man er lidt i tvivl om, hvad det er der sker med den stakkels mand.

Chokket over den døde chauffør, tager hårdt på dem alle. De beslutter sig derfor for, at overnatte i en lille landsby, der ligger som en kort afstikker fra hovedvejen. Landsbyen er helt mennesketom, trods flere vidnesbyrd om, at der for ganske nylig har været folk i byen. Mystisk, tænker de fleste i selskabet, men de indkvarterer sig alligevel i byens kro. Den nat forsvinder den første i gruppen, men det bemærker ingen.

Klassisk vampyrhistorie

Næste morgen er alle indbyggerne pludselig tilbage i byen, og med overstrømmende venlighed tager de imod deres gæster. Kun alt for sjældent kommer der besøgende til landsbyen, og de vil derfor gøre hvad de kan, for at selskabet føler sig hjemme. Da de endelig skal af sted, virker bussen ikke, og alt synes at ville forhindre dem i at rejse. I landsbyen lader man velvilligt gæsterne overnatte, og den følgende nat forsvinder endnu flere.

Ja, der er vitterligt noget på færde, og da de resterende rejsende bliver kontaktet af den ensomme baronesse der styrer byen, hjulpet af den sleske borgmester Boris, er ringen sluttet.

La orgía nocturna de los vampiros er nemlig en historie skåret præcis efter det mønster, som Bram Stoker stak ud i sin allestedsnærværende skabelon for vampyrfortællinger i Dracula fra 1897. Som en edderkop i sit spind sidder vampyren og venter tålmodigt på ofret, der intetanende vader direkte i fælden. Først må vampyren fjerne enhver frygt hos sit bytte, men så, når ofret mindst venter det, er det sket. Vi har set mønstret genbrugt utallige gange, og som sagt, er La orgía nocturna de los vampiros blot endnu et eksempel.

Her må man imidlertid give Gabriel Burgos og Antonio Fos, mændene bag historien og manuskriptet, noget ros. De har nemlig formået at give hele herligheden et twist, der virker ganske godt. I filmen er det nemlig ikke blot baronessen der, selvfølgelig, er vampyr. Hele landsbyen er vampyrer, så da rejseselskabet ruller ind i byen, havner de bogstavelig talt i en turistfælde.

Her stopper det bare ikke, for Burgos og Fos har føjet endnu et lag til handlingen, som dog først afsløres i filmens sidste fem minutter. Det skal naturligvis ikke udpensles her, men man kan roligt sige, at hverken Burgos, Fos eller instruktør Léon Klimovsky lader sig begrænse af alt for snævre genrekonventioner.

Vellykket billedside, knap så vellykkede skuespillere

Handlingen udspiller sig som sagt i en øde bjergegn. Rent visuelt formår holdet bag filmen at udnytte dette vældig godt. Scenerne der finder sted om dagen, er badet i en grå og klam tåge, der farver alt mørkt, og gengiver en stemning af håbløshed. Tilmed er bjergene særdeles trøstesløse – kun brun klippe og knudrede, små tornekrat danner baggrund for begivenhederne. Landsbyen selv er ligeledes alt andet end opmuntrende. Husene er forfaldne, skumle og besynderligt arkaiske. Nærmest som lå byen uden for tid og rum, i en gotisk tidslomme, skjult mellem de tågede bjergtinder.

Der hvor alt dette gerne skulle pege hen er, at La orgía nocturna de los vampiros på billedsiden har meget at byde på. Den sælger sit miljø på bedste vis, og her må navnlig de klaustrofobiske scener på den store kirkegård fremhæves som ovenud vellykkede.

Skuespillet er derimod hvad man kan forvente. Det ret store persongalleri, i form af rejseselskabet, er rent faktisk en smule forvirrende. Vi får kun introduceret få, og flere dør før vi for alvor når at lære deres ansigter at kende. Der flyver omkring med navne og folk, som man ikke helt kan relaterer til. Det er nu ikke skuespillernes skyld, men de fortjener ej heller megen ros.

Jack Taylor spiller Luis, den klassiske helt, der gennemskuer ondskaben og sætter sig til modværge. Rollen er tynd og pinlig, men hvad er en helt uden heltinde, og her kommer Dyanik Zurakowska ind i billedet som Alma. Hun er blond, og er kun med, så Luis kan belure hende hver nat. Resten af holdet er ikke nævneværdigt, da de dels spiller ganske forfærdeligt og dels fordi deres roller reelt bliver sorteret fra ganske hurtigt, af de mange blodsugere i byen. Man må dog nok kort nævne Helga Liné som Baronessen. Sensuel, vampyrisk og grænseløst stereotyp – kan man andet end at elske en rolle som denne?

Perlerække af stærke scener

Nu kan man måske foranlediges til at tro, at La orgía nocturna de los vampiros er en gennemtænkt film, men det er den slet ikke. Kun sjældent bliver man præsenteret for en handling så gennemhullet og fyldt med løse ender, som her. Der er vitterligt tale om en film, der rejser flere spørgsmål end den besvarer, og det har med stor sandsynlighed ikke været Léon Klimovskys hensigt. Måske har han været klar over dette, måske ikke.

Jeg tror personligt, at han var splitterragende ligeglad, men det forbliver gætværk. Det kan ikke betale sig, at begynde en opremsning af de mange løse ender, lige så lidt som det kan betale sig at efterrationalisere over dem og forsøge sig med forklaringer. Der findes ingen forklaringer, og længere kommer man nok ikke i den sag.

Trods alle indvendinger mod genren som sådan, samt filmens utallige tåbeligheder i almindelighed, har den en perlerække af stærke scener, der er langt mere virkningsfulde end filmen som helhed. Her tænkes navnlig på de scener, hvor vampyrerne serverer menneskekød for hele det sultne rejseselskab. Léon Klimovsky leverer her et fabelagtigt psykologisk spil, der både teknisk og narrativt virker stærkt frastødende. Der er tale om storhed, hvor man måske ikke ventede det.

Det samme gør sig gældende i de spøgelsesagtige scener hvor den lille pige Violet, spillet af Sarita Gil, møder en besynderlig dreng. Da de sammen leger begravelse på kirkegården og gravlægger Violets dukke, når Klimovsky atter helt uventede psykologiske højder, der er blandt det bedste set inden for denne genre.

Svær at holde af

La orgía nocturna de los vampiros vil falde mange for brystet. Det er en film som er svær at holde af, men den har kvaliteter som rækker langt ud over sin genre. Her må man dog erkende, at disse kvaliteter er så dybt begravet i eurotrash, at man skal søge hårdt og længe, for at finde frem til dem.

Tør man give Léon Klimovsky en chance, gemmer der sig både en dyster og ubehagelig fortælling under overfladen. En historie der emmer af død og efterår, spøgelser og forfald. Gå derfor til La orgía nocturna de los vampiros med åbent sind, for den har meget mere end Dyanik Zurakowskas bare bryster at byde på.

La orgía nocturna de los vampiros er venligst stillet til rådighed af Eclectic DVD.

Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006

Stikord: Vampyrer