La Nuit des traquées

4 minutters læsetid
La Nuit des traquées

Uden kendskab til andre af Jean Rollins film, er det tydeligt, at han med La Nuit des traquées (på engelsk kendt som Night Of The Hunted, hvilket også er den danske lanceringstitel) fra 1974 har forsøgt at lave en decideret psykologisk gyserfilm med sci-fi-elementer, afvigende fra hans typiske sleaze/gore/lesbiske vampyrfilm.

Pornostjerner i psykologisk gys

Robert hjælper ihærdigt og længe Elizabeth, på mere end én måde...
Robert hjælper ihærdigt og længe Elizabeth, på mere end én måde…

Rollin er den ukonventionelle filmmand bag titler som Lèvres de sang (Lips of Blood) fra 1975 og Les Frisson des vampires (Shiver Of The Vampires) fra 1971. Sleaze er der da også lidt af i denne film, men største fokus er lagt på det psykologiske gys. DVD-omtalen fokuserer en del på, at Rollin til denne film brugte mange pornostjerner, heriblandt Brigitte Lahaie i hovedrollen, samt at den er inspireret af Cronenberg, her tænkes vist på Shivers (1975). DVD-coveret er prydet af en scene og en skuespillerinde, der ikke findes i filmen; det er tydeligt, at filmens cover er forsøgt opdateret a la nutidens blockbustere indenfor gysergenren. Temmelig misvisende.

Resten af skyskraberens zombie-agtige beboere, hvoraf nogle prøver at hjælpe hinanden...
Resten af skyskraberens zombie-agtige beboere, hvoraf nogle prøver at hjælpe hinanden…

Filmens indledes med, at en ung mand kommer kørende på en mørk vej en aften, da en smuk ung kvinde, Elysabeth (Brigitte Lahaie), iført natkjole dukker op foran bilen. Hun husker ikke, hvem hun er, hvor hun er, eller hvorfor hun er der. Han, Robert (Vincent Gardre), tager hende med hjem til Paris, og det står klart, at hun konstant glemmer alt, hvad der sker, sekunder efter det er sket. Selvfølgelig sniger sleazemomentet sig ind her, og de to må uundgåeligt dyrke sex. Hun bliver dog senere ført tilbage, hvor hun kom fra, af en sær læge (Bernard Papineau) og hans assistent (Rachel Mhas) – stedet viser sig at være en skyskraber, hvori de holder et antal mennesker låst inde. Det vides først ikke, om disse mennesker er fanger eller patienter. Alle har de dog ét til fælles: de har mistet hukommelsen, balanceevnen, får panikanfald og lever egentlig kun, når de kan bruge vold eller dyrke sex. De begår derfor voldtægt og mord, når ikke de blot går hvileløse rundt som zombier.

Elysabeth glemmer og husker lidt igen for til sidst at se, at der er noget helt galt i hendes verden, og hun forsøger at flygte med veninden Veronique (Dominique Journet). Hun får tilkaldt Robert, der i første omgang kommer for sent, men han får ud af lægen, hvad der er sket med disse mennesker. Mere skal ikke afsløres, da slutningen i bund og grund byder på filmens eneste spændende udvikling.

Grå og trist science fiction-stemning

...mens andre er knap så hjælpsomme i huset med halvnøgne mentalzombier - resultatet er derefter!
…mens andre er knap så hjælpsomme i huset med halvnøgne mentalzombier – resultatet er derefter!

La Nuit des traquées er hverken fremsynet eller særlig original, rent visuelt, set i lyset af at den prøver at lege fremtidsvision. Første halvdel af filmen er fyldt med uendeligt langsomme scener, der trækker tænder ud, hvis man ikke er til den slags. Splatterscenerne er der få af, og de temmelig sølle effekter giver et godt grin. Der er selvfølgelig visuelt fokuseret på det sleazede element i Rollins univers, men umiddelbart ligger det visuelle fokus åbenbart langt fra hans stil. Mange scener er grå og triste for at understrege sci-fi-stemningen.

Scoret af Philippe Bréjean er tilpas dystert og spinkelt til emnet, men alligevel sidder man ofte og mangler det. Filmen er nemlig usædvanligt stille, og det virker som om stilheden skal fremhæve gysene. Den idé er jo udmærket, bl.a. Bornedal brugte jo tricket til perfektion i Nattevagten (1994). Det virker bare imod hensigten, når man i forvejen skal se på scener, der ofte er omkring tre minutter for lange og ikke er skræmmende. Den smule score, man får her, er repeterende skingre keyboardtoner og spinkle kvindestemmer, der synger sørgmodige sange. Ikke ligefrem et lydspor, jeg vil huske.

Forsøg på skuespil

Catherine stikker en saks igennem øjnene og ind i hjernen for at slippe for helvedet
Catherine stikker en saks igennem øjnene og ind i hjernen for at slippe for helvedet.

Med hensyn til skuespilpræstationerne prøver Lahaie og Journet åbenlyst at få noget ud af deres roller, men det hele er lidt omsonst. Især mandlige seere vil da uden tvivl nyde den smukke Lahaie, uanset præstationen, samt selvfølgelig filmens andre letpåklædte, smukke kvinder. Papineau forsøger vist en underspillet vinkel, men skræmmende bliver han altså aldrig i rollen som lægen. Resten af besætningen kan man ikke sige noget positivt om, da vi her taler om massivt overspil. Det er ikke karaktererne, men den sindssygt deprimerende stemning og uvisheden, der måske vil kunne skabe gys hos nogle. Personligt må jeg sige, at jeg ikke på noget tidspunkt under filmen følte mig skræmt, og nye eksistentielle tanker fik jeg heller ikke fremmanet ved at se den.

La Nuit des traquées er kedelig og langsom som et ondt år, men man kan da få sig et godt grin over de dårlige skuespillere og det faktum, at stort set ingen skuespillerinde når at få fem sekunder i billedet, før tøjet må smides. Jeg tror umiddelbart ikke, at fans af Rollin vil føle sig tilfredsstillet i sammenligning med hans andre og mere sleazy film. La Nuit des traquées er et mislykket, langtrukkent forsøg på en erotisk/psykologisk gyser tilsat lidt sci-fi-stemning, og den nåede – trods plottet – aldrig at fascinere mig.

La Nuit des traquées er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

2 stjerner
Titel: La Nuit des traquées
Andre titler: Night of the Hunted, The Night of the Hunted
Instruktør: Jean Rollin
Manuskript: Jean Rollin
Cast: Brigitte Lahaie (Elysabeth), Vincent Gardère, Dominique Journet (Véronique), Bernard Papineau (Le docteur Francis), Rachel Mhas (Solange), Catherine Greiner (Catherine), Nathalie Perrey (La mère), Christiane Farina (Christiane), Élodie Delage (Marie) (som Véronique Délaissé), Gregoire Cherlian (Le gardien), Jean Cherlian (L’homme de main)
Producere: Monique Samarcq (producer)
Foto: Jean-Claude Couty
Klip: Gilbert Kikoïne
Musik: Philippe Bréjean
Spilletid: 95 minutter
Aspect ratio: 1.66:1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital Stereo
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: Frankrig, 1974
Produktionsselskaber: Impex Films
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 31 | 13/05/2008

Stikord: Erotik, Fremtiden

NN er tidligere skribent for Planet Pulp, men har af personlige årsager bedt redaktionen om at anonymisere sine indlæg.

Skriv et svar

Your email address will not be published.