Troels Bording
Ingen kommentarer

Karanlik Sular

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

En unik og på mange måder fascinerende tyrkisk film, der minder lidt om de asiatiske gysere, og som giver sin helt egen fortolkning af vampyrmyten.

Karanlik SularKaranlik Sular, eller The Serpent’s Tale som den er blevet døbt internationalt, er en forholdsvis obskur gyserfilm, til trods for at den er blevet kaldt den bedste tyrkiske gyserfilm nogensinde. Det lyder jo sådan set meget godt, men spørgsmålet er, om den udtalelse ikke siger mere om størrelsen af den tyrkiske gyserfilmproduktion, end den gør om filmens kvaliteter. Det var i hvert fald min første tanke, da jeg læste udsagnet på DVD-omslaget. Men nuvel, lad os da lade udsagnet komme an på en prøve og dykke ned i filmen.

Starter i en tyrkisk biograf
Fra åbningsscenen i biografen.

Fra åbningsscenen i biografen.

Den starter med en voice over, som fortæller os om baggrunden for den film, vi skal til at se. Den bygger på en islamisk fortælling, der efter sigende skulle bringe død og fortvivlelse til alle, som hører den. Derefter åbner filmen med et billede af en kvinde, som kaster en ting ud i noget vand. Det viser sig, at dette billede er fra en film, som bliver vist i en biograf i Istanbul, og spørgsmålet er nu, om den indledende voice over refererede til filmen inde i filmen, eller den film, vi ser. Takket været et smart lille filmisk kneb viser det sig faktisk at være begge dele, men lad os nu vende os mod handlingen.

Lamia og Richie.

Lamia og Richie.

Det er tilsyneladende en meget sørgelig film, som bliver vist i biografen, for der er næsten ikke et øje tørt i salen. Dog er der tre mænd, som er upåvirkede. Da en lille pige rejser sig, og forlader salen, følger de alle tre med. Ude i foyeren går den ældste mand op til pigen, og den næste mand, amerikaneren Richie Hunter, skal lige til at gå over til dem, da han bliver stoppet af den sidste mand, Haldun. Haldun fortæller Richie, at det ikke er så uskyldigt, som det virker, og da Richie kigger igen, er pigen væk, og den gamle mand ligger død med to små sår i halsen.

Haldun fortæller ham, at “de” prøver at forføre ham. Han fortæller også, at den lille pige, Theodora, i virkeligheden er en Byzantisk prinsesse. Han giver også Richie en gave; en æske, der indeholder et stykke af et papir og adressen til hans mor, hvorefter han forsvinder. Dagen efter tager Richie ud til Halduns mor, men her bliver det blot endnu mere mystisk. Han bliver budt velkommen af Lamia, Halduns mor, men hun fortæller Richie, at Haldun har været død i mange år. Dog hvisker hun til ham at “de” prøver at overbevise hende om, at hendes søn er død, men hun tror ikke selv på det.

En anden version af vampyrmyten
Offer for en vampyr.

Offer for en vampyr.

Alt i alt er det en meget lovende start på filmen, og hvad der derefter følger er en kompliceret fortælling om en skriftrulle, som indeholder sandheden. Men sandheden er fordærvende, og hvert eneste ord af skriftrullen er gift for sjælen. Denne skriftrulle bliver eftersøgt af en del grupper, først og fremmest en profet, som er i stand til at male fremtiden. Han har tænkt sig at bruge den til at opbygge en ny religion, og han har derfor grundlagt en fanatisk kult, som ikke skyer nogen midler i deres søgen efter sandheden. En stor amerikansk koncern er dog også interesseret i skriftrullen, men den bliver beskyttet af en bande af vampyrer.

En kult med skumle hensigter.

En kult med skumle hensigter.

Vampyrerne i denne film er dog væsentligt anderledes end dem, vi normalt kender. De er meget kryptiske og også en anelse poetiske. Hvor “normale” vampyrer ofte forbindes med noget seksuelt, så bliver de her forbundet med noget religiøst. En spåkone fortæller en historie om en kvinde, der var så fortvivlet over sin søns død, at hun tiggede Gud om at bringe ham tilbage til hende igen, men Gud blev rasende over hendes ønske, fordi hun derigennem indirekte anfægtede hans plan. Han vækkede hendes søn, men sønnen havde intet blod i sin krop, så da han omfavnede sin mor, satte han tænderne i hendes hals og sugede alt hendes blod.

Spåkonen slutter af med at understrege, at sønnen derved blev et instrument for Guds hævngerrighed. Den historie er en effektiv og original måde at introducere vampyrerne på, og så er det fortalt med et meget poetisk sprog. Jeg kan specielt godt lide tilføjelsen af, hvorfor sollys er farligt for vampyrer: A single ray of sunlight will penetrate your skin and burn your unprotected soul to ashes. Det lyder altså godt.

Helt sin egen
Stakkels kameramand.

Stakkels kameramand.

Karanlik Sular har meget lidt til fælles med vestlige gyserfilm, men den minder faktisk på mange måder om de asiatiske teknogysere. Dels er der plottet om en forbandet skriftrulle, som medfører undergangen for alle, der kommer i kontakt med den, og dels er uhyggen i filmen meget snigende og afdæmpet.

En af de mest effektive scener i filmen omhandler en kvinde, der bliver angrebet af en vampyr, mens hun kører rundt med en indkøbsvogn. Idet hun bliver angrebet, slipper hun vognen, som derefter triller ned af en bakke. Der krydsklippes herefter mellem vognen og kvinden, og lige da kvinden falder død om med to bidemærker i halsen, vælter vognen omkuld, og det sidste billede i scenen er et nærbillede af vognens ene hjul, som langsomt holder op med at dreje rundt.

Selvom filmen har en del tilfælles med de asiatiske gysere, så er den helt sin egen, og det er ret svært at sammenligne den med nogen anden. Specielt scoret er unikt og stemningsfyldt. Dog har filmen også sine svage led. I særdeleshed er skuespillet ikke noget at råbe hurra for, hvilket nok også til dels skyldes, at der skiftes mellem både tyrkisk og engelsk tale i løbet af filmen, og hver gang, der bliver talt engelsk, så lyder det som en rigtig dårlig omgang eftersynkronisering. Den absolut dårligste præstation går til Daniel Chase som Richie Hunter, men de andre er nu kun marginalt bedre.

Når alt det så er sagt, så er Karanlik Sular en unik film, og ja, det er klart den bedste tyrkiske gyserfilm, jeg nogensinde har set. Indrømmet – nu er det faktisk også den eneste tyrkiske gyserfilm, jeg nogensinde har set, så det udsagn kan du, kære læser, selvfølgelig ikke bruge til meget. Nej tag du hellere at se filmen, så du kan danne din egen mening.

Karanlik Sular er venligst stillet til rådighed af Onar Films.

3 stjerner

Titel: Karanlik Sular
Andre titler: The Serpent’s Tale
Instruktør: E. Kutlug Ataman
Manuskript: E. Kutlug Ataman
Cast: Gönen Bozbey (Lamia), Metin Uygun (Haldun), Daniel Chace (Richie Hunter) Beste Cinarci (Theodora)
Foto: Chris Squires
Klip: Chris Squires
Musik: Blake Leyh
Spilletid: 100 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Stereo
Sprog: Tyrkisk, engelsk
Undertekster: Engelsk, græsk
Produktionsland, år: Tyrkiet, 1993
Produktionsselskaber: Temasa Filmcilik
Distributør (DVD): Onar Films
Udgave/region: 0

Anmeldt i nr. 24 | 13/10/2007

Stikord: Okkultisme, Turkish Cinema, Vampyrer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *