Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Judge Dredd: Mandroid

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Judge Dredd: MandroidJudge Dredd: Mandroid er et solidt album, hvor specielt første del tager kegler – et underholdende og flot illustreret album.

Dette lækre album fra Rebellion er en todelt historie fra metropolen Mega-City One. Første del, Mandroid, udkom oprindeligt i 2000 AD prog 1453-1464 (2005), mens anden del, Mandroid: Instrument of War, udkom fra prog 1555-1566 (2007). Første del har en klart defineret afslutning, og anden del fortsætter er par år efter handlingen i første del.
hvid

Mere maskine end mand

De sørgelige rester af Nate - i forgrunden ses hans kone

På en fjern planet møder vi Sgt. Nate Slaughterhouse og hans deling elitesoldater. Én for én pløkkes Nates soldater i smadder, og snart står Nate ene mand og kæmper mod en overmagt af robotter. I sidste øjeblik kommer der soldater til undsætning, men da er det næsten for sent. Nates krop er komplet ødelagt – han har kun sin torso, sit hoved og stumpen af venstre arm tilbage.

Men hans kone Kitty, der også er i militæret, sørger for at kroppen bliver holdt i live, og snart går de dygtigste teknikere i gang med at “genskabe” Nates krop. De manglende dele bliver erstattet med mekanik, og snart er Nate mere maskine end mand, hvilket han da også gør klart for sin kone, da han vågner op efter operationerne: “Look at me, Kitty! I´m not a man anymore!”

Nate er blevet til det, man kalder en Mandroid, og de mekaniske justeringer har da også givet ham meget seje kræfter, som gør ham til noget af en krigsmaskine. Men på nuværende tidspunkt betyder det intet for Nate, da han ikke længere ser sig selv som et menneske.

Derefter bliver familien Slaughterhouse, der foruden Nate og Kitty også tæller sønnen Tommy, sendt til Jorden, nærmere bestemt Mega-City One, hvor de kan starte en ny tilværelse. Men snart forsvinder Kitty under mystiske omstændigheder, og så kommer selveste Judge Dredd ind i billedet.

Først fatter Dredd sympati for den stakkels Nate, men det stopper, da Nate begynder at tage sagen i egen hånd, og bliver til en vaskeægte selvtægtsmand. Ingen er hævet over loven, så snart har Nate hele dommerkorpset, anført af Dredd, på nakken. Langsomt begynder Nate at nærme sig sandheden om sin kones forsvinden, og det er ikke behagelige ting, Nate opdager, skal jeg hilse at sige.

Hvad der sker i Mandroid: Instrument of War vil jeg ikke røbe her, da det ville afsløre, hvad Mandroid slutter med.

Styrken i 2000 AD-konceptet

Nate og Dredd

Kev Walker, der har illustreret første del af albummet, han en enkel og dyster stil, som er meget langt fra den karikerede og manierede stil, som Simon Coleby og Carl Critchlow præsenterer os for i albummets anden del. Personligt er jeg helt pjattet med Walkers streg, som i mine øjne sublimt indfanger misantropien i Mega-City One, hvor specielt hans meget “kolde” skildring af storbyen er effektiv.

Med “kold” mener jeg, at den er meget enkel og sjælløs i modsætning til mange tegnere, som giver byen et meget sprælsk og varmt look. Det passer naturligvis også til historien, som er alt andet end varm og humoristisk. Det viser også den styrke, som ligger i hele 2000 AD-konceptet: Der kan fortælles alle typer af historier, hvad enten det er hårdkogte krimier, overdrevet sci-fi humbug, samfundssatiriske komedier eller noget helt andet. Mandroid har da også mere tilfælles med hårdkogte noirfortællinger end højtflyvende sci-fi, og til denne type fortælling passer Walkers streg helt perfekt.

Fortællingen i Mandroid: Instrument of War er meget anderledes end historien i Mandroid. I Mandroid: Instrument of War er der mere fokus på sci-fi, satire og tegneserievold, og hertil passer Coleby og Critchlows stil også ganske godt. Det viser også forfatteren John Wagners alsidighed, da han ikke bare gentager sig selv, men prøver at give serien nye aspekter. Det er så bare en smagssag, hvad man bedst kan lide, og jeg erkender blankt, at Mandroid er min personlige favorit i denne antologi.

Wagner er da også en af de helt store stjerner indenfor 2000 AD, hvor han bl.a. har været med til at skabe selveste Judge Dredd. Han er en dygtig forfatter, som formår at få det optimale ud af både personer og setting, og man kan godt mærke, at han muligvis er én af dem, der ved mest om Judge Dredd og Mega-City One.

Godt eksempel på den moderne prog-struktur

Hævntogt i Mega-City Ones gader

Judge Dredd: Mandroid er et meget godt eksempel på, hvordan den moderne prog-struktur i 2000 AD-regi adskiller sig markant fra det, man eksempelvis så i 2000 AD-progs fra 80’erne. I eksempelvis Bad Company: Goodbye, Krool World ser man, hvorledes hver enkel prog indeholder en klart defineret start og slutning – se artiklen om 2000 AD her på Planet Pulp for en grundigere gennemgang af prog-strukturen.

Men i nyere progs ser man også, at forfatterne har tænkt mere langsigtet på den store fortælling, og dette er Judge Dredd: Mandroid et godt eksempel på. Det gør også, at albummet langt mere egner sig til at blive læst ud i en køre, i modsætning til antologier af ældre progs, hvor det er mest passende at tage det en bid af gangen.

Judge Dredd: Mandroid er et solidt album, hvor specielt første del tager kegler. Jeg kan fint anbefale, at man anskaffer sig albummet, da det både er meget underholdende og flot illustreret.

Judge Dredd: Mandroid er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

4 stjerner

Titel: Judge Dredd: Mandroid
Forfatter: John Wagner
Tegnere: Kev Walker, Simon Coleby & Carl Critchlow
Forlag, år: Rebellion, 2007
Sideantal: 160 sider
hvid
Judge Dredd: Mandroid samler historier fra 2000 AD progs 1453-1464 (2005) og 1555-1566 (2007).

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/02/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *