James Horner 1953-2015

4 minutters læsetid

James Horner døde i går, den 22. juni 2015, da han styrtede ned i det sydlige Californien i sit enmotorsfly. Horner var en ivrig flyentusiast og en erfaren pilot, der ejede tre fly og to helikoptere.

Horner blev født i Los Angeles i 1953 og kom allerede fra fødslen i kontakt med filmindustrien, da hans far Harry Horner (1910-1994) var production designer og instruktør (bl.a. var han production designer på Paul Newman-klassikeren The Hustler, 1961).

Som femårig startede James Horner med at spille klaver og senere blev han uddannet ved Royal College of Music i London. Efterfølgende vendte han tilbage til staterne og og færdiggjorde sin uddannelse ved UCLA.

Debut

Han fik sin debut som filmkomponist med scoret til indiefilmen The Watcher fra 1978, men hans første større opgave var musikken til gangsterfilmen The Lady in Red fra 1979.

Herefter tog Roger Corman Horner under sine vinger og hyrede den unge komponist til at komponere musikken til Humanoids From the Deep og Battle Beyond the Stars (begge 1980).

Herefter tog Horners karriere for alvor fart. I 1981 leverede Horner musik til fire film, bl.a. Oliver Stones The Hand og Michael Wadleighs Wolfen.

Gennembruddet – og de produktive 80’ere

Det helt store gennembrud kom i 1982, da Nicholas Meyer hyrede Horner til at komponere musikken til Star Trek II: The Wrath of Khan. Horner kvitterede med det, der kun kan kaldes et mesterværk, og derefter var Horner at betragte som én af Hollywoods store drenge indenfor filmmusikken.

Op gennem 1980’erne komponerede Horner musik til en lang række film, der måske ikke alle var lige fremragende, men som alle nød godt af Horners enorme musikalske talent. 48 Hrs. (1982), Krull (1983), Gorky Park (1983), Star Trek III: The Search for Spock (1984), Cocoon (1985), Commando (1985), The Name of the Rose (1986), Willow (1988) og Glory (1989) er bare et beskedent udsnit af Horners enorme output op gennem 1980’erne.

I 1986 komponerede Horner musikken til James Camerons Aliens, og selvom samarbejdet skal have været særdeles stormfuldt, valgte Cameron ni år senere alligevel Horner til at komponere musikken til Titanic, hvilket resulterede i to Academy Awards (Oscars) til Horner – for bedste score og bedste sang – og verdens hidtil bedst sælgende soundtrack album.

Samtidig er cuet “Bishop’s Countdown” fra netop Aliens-scoret gået hen og blevet én af filmhistoriens mest anvendte cues som trailer-musik.

1990’erne

Horner var ikke mindre produktiv i 1990’erne. Fra dette årti fik vi bl.a. The Rocketeer (1991), Patriot Games (1992), The Man Without a Face (1993), Legends of the Fall (1994), Braveheart (1995), Apollo 13 (1995), Titanic (1997), Deep Impact (1998) og The Mask of Zorro (1998) – igen for bare at nævne nogle få.

Det var også i 1990’erne, at Horner etablerede sit samarbejde med Mel Gibson, da Gibson slog ind på instruktørgerningen. På nær The Passion of the Christ (2004) har Horner været Gibsons faste komponist, og var det ikke for Horners alt for tidlige død kunne vi nok forvente, at Horner også var manden bag musikken, når Gibson en dag igen stiller sig bag kameraet.

Foruden The Man Without a Face og Braveheart, leverede Horner også scoret til Gibsons indianerdrama Apocalypto (2006).

2000’erne – og reduceret output

2000’erne begyndte for Horner som 1990’erne sluttede med musik til bl.a. The Perfect Storm (2000), A Beautiful Mind (2001), The Missing (2003), Troy (2004), The Legend of Zorro (2005) og The New World (2005).

I anden halvdel af årtiet blev hans output mindre, og fra 2006 har han maksimalt leveret musik til to film om året, flere år kun én – og i 2013 og 2014 slet ingen.

Derudover var det lidt som om, Hollywood overså Horner, der derfor ikke helt fik den slags titler, hans talent gjorde ham berettiget til. I 2010 komponerede Horner således kun ét score, og det var til Harald Zwarts Karate Kid-remake. Samtidig sagde Horner dog også, at han indenfor de senere år var blevet mere kræsen med de opgaver, han sagde ja til.

I 2009 komponerede Horner dog musikken til James Camerons vildt succesfulde Avatar, og han fik stor ros for sit score til Spider-Man-rebooten The Amazing Spider-Man fra 2012.

2015 så ud til at være en tilbagevenden til tidligere tideres produktivitet for Horner, der her var tilknyttet fem film – heraf to dog dokumentarer. Han har høstet mange rosende ord for sit score til Jean-Jacques Annauds Wolf Totem, og har også leveret musikken til Antoine Fuquas sportsdrama Southpaw, der netop har haft premiere på Shanghai International Film Festival.

Endelig stod Horner til at skulle komponere musikken til dramaet The 33, der får premiere i november. Ifølge det amerikanske nyhedsmedie Entertainment Tonight Online nåede Horner også at komponere musikken til denne film.

Foruden sit arbejde indenfor filmmusik, komponerede Horner også diverse andre ting. Bl.a. leverede han i 2006 temaet til den amerikanske tv-kanal CBS’ Evening News – temaet blev anvendt frem til 2011. Og Horner komponerede også originale orkesterværker, bl.a. Pas de Deux, der blev bestilt til fejringen af London Philharmonic Orchestras 175-års jubilæum i 2014, og hornkoncerten Collage, der blev uropført i marts i år.

Én af filmmusikkens helt store stemmer

James Horners kompositoriske stil var klassisk og inspireret af de klassiske romantiske komponister, men han var ikke bange for at eksperimentere. Hans lån og inspiration fra klassiske værker har været genstand for visse kontroverser, og det samme har hans tendens til at låne fra sine egne scores.

Disse kritikpunkter til trods, kan ingen seriøse filmmusikfans benægte, at Horners musik er blandt noget af det bedste filmmusik, der er kommet ud af Hollywood. Horner var en mester i at fortælle historier med sin musik og i modsætning til mange andre komponister, var han en mester til at komponere cues, der hver især fungerer som enkeltstående stykker med en klart defineret begyndelse, midte og afslutning.

Foruden sine to Oscars for bedste musik og bedste sang til Titanic var han Oscar-nomineret yderligere otte gange, sidst for musikken til Avatar. Han var desuden nomineret til et hav af andre priser, og vandt to Golden Globes, tre Satellite Awards og tre Saturn Awards.

James Horner var en komponist i samme liga som John Williams og Jerry Goldsmith for nu bare at nævne to navne – men vi kunne også sagtens nævne Horner i samme sætning som en Herrmann, en Newman (Alfred), en Steiner og en Korngold uden at nogen burde hæve øjenbrynene af den grund.

Det er virkelig én af filmmusikkens helt store stemmer, vi nu har mistet, og Hollywood vil aldrig blive det samme igen.

Heldigvis lever Horners musik evigt, og der er så mange mesterværker at vende tilbage til.

Vi lader Horner selv få det sidste “ord” her – med End Credits-musikken fra mesterværket Star Trek II: The Wrath of Khan

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.