Inquisición

6 minutters læsetid
Inquicisión

Heksejægerfilm var en populær exploitationgenre i 70’ernes anden halvdel. Ikke alene havde man her mulighed for at vise uanede mængder nøgne damer, man kunne tilmed også lade dem blive tortureret i en grad, som kun nazisplotationfilmene ellers skabte mulighed for.

Dertil kom at heksefilm naturligvis både gav manuskriptforfatteren og instruktøren masser af provokerende satanisk materiale, der sikkert kunne garantere salget af et par ekstra biografbilletter.

Alt dette var Spaniens ukronede gyserkonge Jacinto Molina, der nok er bedre kendt under kunstnernavnet Paul Naschy, helt og aldeles klar over. Det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse, at hans bidrag til heksejægergenren, Inquisición (Inquisition på engelsk) fra 1976, rummer alt det ovenfor nævnte til overflod.

Hekseproblemer

Storinkvisitoren
Storinkvisitoren.

Handlingen fører os tilbage til et ubestemmeligt tidspunkt i middelalderen. Der bliver aldrig angivet noget årstal, og kostumer såvel som de kulturhistoriske referencer er så forvirrende, at der ikke kan udledes noget nærmere af disse. Hvornår handlingen udspiller sig er sådan set også bedøvende ligegyldigt. Alt vi behøver at vide er, at historien finder sted i Sydfrankrig, pesten hærger, og det samme gør Satans sorte horder.

Den ældste datter
Den ældste datter.

Det er usikre tider, hvor døden lurer lige om hjørnet. Midt i alt dette kæmper den fanatiske storinkvisitor Bernard de Fossey, spillet af Naschy selv, mod heksene. Med sine håndlangere opsøger han sataniske brandpunkter og uddriver djævlene med bålets rensende flammer. Alle frygter de Fossey som Fanden selv, og da han med sine hjælpere kommer til en øde bjergegn, er det ikke ligefrem med smil han bliver mødt.

Vores inkvisitor er kommet til egnen, da det rygtes at flere hekse holder til i en lille landsby. Det må have sin ende, og de Fossey bliver indkvarteret hos den lokale herremand. Denne er enkemand og må opdrage sine to smukke døtre alene, dog hjulpet af den ligeledes smukke husbestyrerinde.

Viet til Satan

Heksetortur
Heksetortur.

De Fossey er ikke blind for den ældste datters skønhed, men Catherine, som hun hedder, har kun øjne for den unge bondekarl Nicolas Rodier. I al hemmelighed springer hun jævnligt i høet med ham, vel vidende at hendes far ville gøre hende arveløs, hvis han fandt ud af det.

Nicolas vil giftes med Catherine, men først må han have noget jord at dyrke. Derfor drager han bort for at få penge af et fjernt familiemedlem. På vejen hjem fra denne rejse overfaldes den unge mand og dolkes ihjel. Ude af sig selv over dette, mister Catherine modet på livet. Husbestyrerinden har dog råd mod melankoli, og sammen opsøger de en gammel heks, der lever alene ude i ødemarken.

Heksen viser Catherine en måde, hvorpå hun kan finde frem til sin elskedes morder ved hjælp af magi. Denne magi kræver dog, at hun vier sig til Djævlen selv. Det gør pigebarnet uden at tøve, og dermed kan tragedien begynde.

Liderlig inkvisitor

En stakkels pestramt
En stakkels pestramt.

Imens Catherine udlever sin personlige krise, hærger de Fossey med sine håndlangere egnen. Landsbyen han er ankommet til, har tilsyneladende et utømmeligt antal af smukke piger, der alle skal brændes. Helt på egen hånd kæmper storinkvisitoren dog ikke mod byens hekse. Den hæslige og vansirede staldkarl fra herremanden husholdning er nemlig mere end villig til at udlevere byens små hemmeligheder.

Naturligvis er dette krøblingens hævn over det samfund, der aldrig har accepteret ham. Det opdager de Fossey bare ikke, så vi har fornøjelsen af at se en lang række ungpiger få flået tøjet af og blive pint i finurligt udtænkte S/M-scener.

Sådan kunne det hele jo fortsætte til der ikke var flere piger i byen, men skæbnen vil at de Fossey forelsker sig i Catherine. Han kan ganske enkelt ikke holde nallerne fra hende, og selv ikke pisk kan rense de urene tanker fra hans sind. Det betyder at mens inkvisitoren bliver mere og mere liderlig, bliver Catherines sataniske aktiviteter til stadighed mere åbenlyse. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det hele vil ende galt, men hvordan og hvornår skal ikke afsløres.

Visuelt betagende

Klip!
Klip!

Visuelt er Inquisición en forbandet betagende film. Naschy, der mere eller mindre egenhændigt har udtænkt næsten alt omkring filmen, har her formået at skabe et visuelt udtryk, der i drømmende farver og barok symbolik går rent ind. Især er de sataniske seancer og hekseafbrændingerne stærke. Ikke fordi de er ubehagelige, men fordi de kompositorisk fremstår som farvemættede, smukke tableauer.

Paul Naschys scenografi når her næsten op på siden af Juan López Moctezumas kulisser i Alucarda (1978). At den klassiske Satan med gedehoved og glødende øjne ser ret jammerlig ud er sådan set lige meget. Nachys fortolkning af middelalderen er også interessant derved, at den kommer til at fremstå som en beskidt udgave af Hollywoods middelalder, som vi kender den fra Ivanhoe (1952) eller The Adventures of Robin Hood (1938).

Satan, jeg er din!
Satan, jeg er din!

Nu må man ikke glemme, at Naschys Inquisición i sin tid først og fremmest skulle forarge og fascinere, dernæst underholde og til sidst måske også skræmme. Der er dermed en hel del tortur, blod, og nøgenhed i filmen. Det meste af det er bare mere eller mindre stereotypt, og man har set det hele før. Muligvis er der lidt flere storbarmede piger i Inquisición end sædvanligt, men ellers er der ikke meget nyt at komme efter.

Man kan dog ikke komme udenom, at scenen hvor en stakkels bondepige får nappet en brystvorte af med en tang, udløser ufrivillige krampetrækninger selv nu, mens dette skrives.

Søvndyssende sneglefart

Til messe med Djævlen
Til messe med Djævlen.

Desværre for Inquisición vil Naschy meget mere med handlingen. I stedet for bare at affyre en omgang sleazy middelalder, vælger han at fortælle et drama pakket grundigt ind i exploitation. Næppe overraskende handler Inquisición om basale følelser som fremmedgørelse, begær og kærlighed.

Alle de psykologiske efterrationaliseringer, som så mange bøger om middelalderens hekseforfølgelser er fyldte med, bliver brugt i filmen. Naschy har tydeligvis glorværdige budskaber på hjertet. Kvindefrigørelse og næstekærlighed ligger og lurer lige under overfladen.

Det paradoksale i at præsentere sådanne budskaber i en genre, hvor kvinder næsten ikke kan blive nedværdiget nok, er åbenbart gået Naschy helt forbi. Nok fylder gyset og volden en del i handlingen, men der bliver brugt meget krudt på de Fosseys forbudte længsler. Man kan næsten fornemme, hvordan Naschy har set filmen som et forsøg på at skabe lidt Shakespeare-stemning.

Desværre slår alt dette helt fejl. Resultatet bliver mange, og meget lange, monologer. I det hele taget, er Inquisición fyldt til bristepunktet med pseudopoetisk middelaldersnak, som sænker handlingen til søvndyssende sneglefart.

Gudsjammerligt kedeligt

Fanden selv, close up
Fanden selv, close up.

Slutsummen af alt dette er desværre en ret kedelig film. Diverse enkeltscener taget i betragtning, har Inquisición meget at byde på. Torturscenerne er lige i øjet og de sataniske messer er meget betagende. Bindeleddet mellem alt dette er imidlertid gudsjammerligt kedeligt.

Ønsket om at lave en seriøs film har helt overskygget fremdriften i handlingen, og man mister ganske enkelt interessen i de Fosseys kvaler. Selv de store mængder nøgenhed formår ikke at løfte underholdningsværdien nævneværdigt.

Når Naschy således inviterer os til middelalderens Frankrig, er det nok bedst at takke nej. Inquisición kan kun anbefales til hårdnakkede Naschy-fans eller til folk som samler på film af netop denne genre. Her skal det afslutningsvis nævnes, at Inquisición ikke er blevet genudgivet i lang tid; hverken på VHS eller DVD. Den anmeldte udgave af filmen er dermed baseret på en DVD-Rom udgivelse fra Horror Theater Video, og det er på nuværende tidspunkt det eneste sted man har mulighed for at skaffe Inquisición. Her fås den dog også til billige penge.

Inquisición er venligst stillet til rådighed af Horror Theater Video.

2 stjerner
Titel: Inquisición
Andre titler: Inquisition (USA)
Instruktør: Paul Naschy
Manuskript: Paul Naschy
Cast: Paul Naschy (Bernard de Fossey og Satan), Daniela Giordano (Catherine), Mónica Randall (Madeleine), Ricardo Merino (Nicolas Rodier), Tony Isbert (Pierre Burgot)
Producer: Roberto Pérez Moreno (executive producer)
Foto: Miguel Fernández Mila
Klip: Soledad López
Musik: Máximo Barratas
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: Full frame
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: Spanien, 1976
Produktionsselskaber: Ancla Century Films, Anubis Films
Distributør (DVD): Horror Theater Video (USA)
Udgave/region: DVD-Rom

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Stikord: Hekse, Inkvisitionen, Satan, Satanisme, Tortur

Skriv et svar

Your email address will not be published.