Howling III

Howling III er en engelsksproget film, produceret i Australien. Men hvis det ikke lige var fordi, jeg kan læse det sort på hvidt på IMDb, ville jeg være fristet til at tro, at der var tale om en italiensk produktion fra støvlelandets storhedstid som storeksportør af billig trashhorror. Ja, jeg kunne sågar være fristet til at tro, at Howling III var instrueret af en nær slægtning af Bruno Mattei, men så vidt vides har Philippe Mora og Bruno Mattei ingen gener tilfælles. Mora var også manden bag den langt mere underholdende, men stadig ringe, Howling II: … Your Sister Is a Werewolf (1985).

Hvad Mora og Mattei til gengæld har tilfælles er evnen til at lave usammenhængende skodhorrorfilm, der er så kiksede på så mange niveauer, at det er svært at vide, hvor man skal begynde. Man er næsten fristet til at bruge termen “so bad it’s good”, men desværre er Howling III for det meste bare “bad”. Det må dog siges, at der er elementer undervejs, man ikke kan andet end grine højt af, og som er ganske fornøjelige. Helt spild af tid er filmen derfor ikke, men det er meget, meget, MEGET tæt på.

Australske varulve

Handlingen i Howling III krediterer Gary Brandner som ophav til historien, men til Brandners forsvar må det siges, at filmens handling intet har at gøre med forfatterens roman The Howling III (1985) – ellers var det stensikkert, at jeg skulle have fat i romanen ASAP, for det ville i givet fald have været trash af højeste karat. Brandner har blot givet filmfolkene tilladelse til at bruge hans navn, og det var smart af filmfolkene, men dumt af Brandner, og sådan lærer brændt barn jo at sky ilden.

Handlingen, ja hvordan skal man næsten genfortælle den? Efter en kort prolog med noget varulve-footage fra Australien anno 1905 og en tilsyneladende tilfældig scene fra nutiden med en varulv i Sibirien, møder vi professor Harry Beckmeyer (Bruce Otto). Det var hans bedstefar, der optog billederne fra Australien, og Beckmeyer er antropologiprofessor eller noget i den retning.

Han hidkaldes til Det Hvide Hus, hvor præsidenten (Michael Pate) vil udbede ham sin mening om nogle varulverygter fra Sovjetunionen, men præsidenten afskriver Beckmeyers mening som galskab. Beckmeyer tror nemlig på, at varulve findes.

Af årsager, der ikke bliver tydelige, tager Beckmeyer videre til Australien for at fortsætte sin bedstefars undersøgelser. I Australien introduceres vi nu for pigen Jerboa (Imogen Annesley), der bor i en lille by ved navn Flow (læs det bagfra) sammen med sin varulvefamilie, men hun flygter til Sydney, fordi hendes stedfar Thylo (Max Fairchild) vil voldtage hende. Her løber hun ind i fyren Donny (Leigh Biolos), der arbejder på et filmset. Han skaffer hende et job som scream queen i en film, og de forelsker sig.

Pungdyrsvarulve i nonnekostume

Imidlertid er familien på sporet af Jerboa, og hun hentes tilbage til Flow af en lille gruppe kvindelige varulve i nonne-outfit (no kidding!). Vi introduceres også for en anden varulv, balletdanseren Olga (Dagmar Bláhová), der kommer fra Rusland, og som har visioner om Thylo, som hun skal opsøge og parre sig med, så arten kan leve videre.

En masse mere eller mindre (hovedsageligt mindre) sammenhængende handling følger, hvor vi finder ud af, at der findes en speciel varulverace i Australien, der er halvt menneske, halvt pungdyrsvarulv (no kidding!), og at varulvene i Rusland er helt almindelige varulve. Varulvene er næsten udryddede efter en hemmelig international operation i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (det hænger på én eller anden obskur måde sammen med udryddelsen af den tasmanske ulv), og nu påtager professor Beckmeyer – der naturligvis bliver blandet ind i affæren – sig at sørge for, at varulvene ikke ender som ofre for etnisk udrensning.

Hele bundtet havner i bushen, hvor Jerboa i mellemtiden har født sit og Donnys varulvebarn, og de føjter en del rundt, inden de to specialtropper, den amerikanske regering har sat ind, får taget liv af sig selv, og alle kan leve lykkeligt til deres dages ende. Mere eller mindre.

Grinagtigt

Lyder det usammenhængende? You got it! Howling III er en miserabel omgang rod, der hænger uhyggeligt dårligt sammen. Plottet udvikler sig i øst og vest, effekterne er frygtelige, skuespilpræstationerne er grinagtige, og filmen kan ikke beslutte sig for, om den skal være spændende eller humoristisk eller begge dele på én gang. At Howling III er grinagtig er dog mest ufrivilligt, for de overlagte komiske elementer, der er lagt ind i filmen, er mestendels usjove – de tre varulvenonner er en undtagelse. Der måtte jeg grine højt.

Man griner også af de to amerikanske specialtropper – et såkaldt “Omega-hold” – der ikke lader italienske film noget tilbage, når det angår klichéer. Hvis man vil se en toptrænet dræbermaskine tage livet af sig selv ved at affyre en bazooka i et telt, skal man blive hængende til henimod slutningen. Nej, der er ikke meget godt ved Howling III. Selv den smule hud, der er undervejs, er ikke specielt godt, for den ellers nydelige Imogen Annesley har varulvehår over det hele, selv på forlygterne, så det er ikke så fedt at kigge på. Når man tænker på de lignende nøgenscener med behårede varulve i Howling II undgår man ikke at spekulere på, om den gode Phillippe Mora har én eller anden form for hår-fetisch.

Skod-udgivelse

Howling III er udsendt på dansk af skodfirmaet DVD-Danmark, og filmen ligner noget, der er kopieret fra en halvdårlig VHS-kopi. Det kunne den for så vidt sagtens være – den er også i full frame for at fuldende illusionen. Endvidere er underteksterne horribelt dårlige. Noget af det bedste, man kan sige om firmaets lancering af filmen er den ubehjælpelige bagsidetekst, der bl.a. staver varulv “vareulv”, mangler hele ord, og ikke beskriver handlingen i filmen. Bagsidebilledet stammer i øvrigt ikke fra filmen, men er et behind-the-scenes foto, som ikke engang kommer fra Howling III! Flot klaret, gutter.

Skuespillerne er der intet godt at sige om – filmen er et studie i overspil, og her skal man især lægge mærke til Dagmar Bláhová som Olga – men som et stykke ubrugeligt trivia kan jeg dog fortælle, at Barry Otto, der spiller professor Beckmeyer er far til Miranda Otto, som bl.a. er kendt fra The Lord of the Rings (2001-03), hvor hun spillede Eowyn.

Den marginale underholdningsværdi, der kommer af de mange dårligdomme ved Howling III er en pauver belønning for de 94 minutter af mit liv, der gik med at se den. Jeg fik Howling III foræret, og gud ske tak og lov for det. Min kammerat skulle have brugt sin 20’er på en cheeseburger i stedet.

Anmeldt i nr. 37 | 13/11/2008

Stikord: Formskiftere, Nonner, Varulve