Fury of Dracula

Et glædeligt gensyn for gamle fans, men også nytilkomne vil kunne begejstres over dette brætspil, der formår at fange ånden og stemningen fra Bram Stokers oprindelige roman Dracula (1997), og kombinere det med, for sin tid, innovative pseudorollespilselementer, der stadig holder.

Svendestykke

Fury of Dracula udkom i sin første udgave i 1987, og blev efterfølgende et ret så etableret hit blandt brætspilsfans. Det er oprindelig lavet af Stephen Hand, der på et tidspunkt midt i firserne var GW’s ypperste brætspilsdesigner, og Fury of Dracula må betegnes som hans svendestykke. Vi har tidligere haft med Stephen Hand at gøre her på Planet Pulp, i anmeldelsen af Chaos Marauders, der også skulle vise sig at blive hans endeligt som designer, eftersom selve mekanikken i Chaos Marauders var mere eller mindre løftet fra et tidligere, ukrediteret spil. Men før Hands karriere fik denne bratte ende, lavede han altså det fremragende Fury of Dracula. Hand lavede kort tid efter spillet Curse of The Mummy’s Tomb, som på mange måder minder om Fury of Dracula, og prøvede på at følge op på succesen. Men desværre er dette ikke så helstøbt et spil som Fury of Dracula.

Det unge, men allerede nu ret veletablerede og kvalitetsbevidst spilfirma Fantasy Flight Games, har de sidste par år genudgivet nogle af de bedste firserklassikere så som Chaosiums The Arkham Horror og GW’s Warrior Knights. Det er næsten ikke til at forstå, hvordan det er lykkedes for Fantasy Flight at få lov til det af det ellers meget restriktive GW, men man kan kun lykønske dem for deres succes. Et af de seneste skud på stammen er genudgivelsen af Fury of Dracula, og man kan kun håbe, det ikke er den sidste firserklassiker-genudgivelse Fantasy Flight står for.

Fearless vampire hunters (og én vampyr)

For at komme lidt nærmere ind på selve spillet, så går Fury of Dracula i al enkelhed ud på, at hver af spillerne antager en af karaktererne fra Bram Stokers oprindelige Dracula-roman. En af spillerne skal være Dracula, mens de resterende kan vælge mellem Professor Abraham Van Helsing, Madam Wilhelmina Harker, Dr. John Seward og Arthur Holmwood – der kan altså være mellem 2 og 5 spillere. For at skildre mekanikken overordnet, så minder den i grove træk om, hvad de fleste nok kender fra spillet Scotland Yard, med en skjult spiller, som de andre spillere i fællesskab skal prøve at fange på spillepladen. Dog naturligvis en tak mere kompliceret, og selvsagt meget mere stemningsfuldt end Scotland Yard. Dracula-spilleren spiller altså mod alle de andre spillere, og de andre spillere, vampyrjægerne, spiller altså sammen som et team mod Dracula.

Vampyrjægerne vinder som et team, hvis Dracula tilintetgøres, og Dracula-spilleren vinder ved en kombination af at såre vampyrjægere, skabe nye vampyrer, og ved at overleve så lang tid som muligt. Rent teknisk får han points på sin vampire-track for de ovennævnte ting, og når han når 6 points er han i stand til at skabe et vampyr-imperium, og har vundet spillet. For vampyrjægerne gælder det om at reducere Dracula til 0 blood points, hvilket er ensbetydende med, at han er tilintetgjort.

Tema og spilmekanik går op i en højere enhed

Selve spillepladen er et kort over Europa i 1888, med byer, veje, søruter og jernbaner indtegnet. Det er gennem disse ruter, at vampyrjægerne jagter Dracula tværs gennem Europa. Dracula-spilleren starter altid i en given runde, og bevæger sig naturligvis skjult – ved hjælp af kort – før de andre spillere. Efterfølgende er det så vampyrjægernes tur til én for én at flytte i deres forsøg på at opspore Dracula, og gætte på hvor han er henne. Som nævnt foregår rejsen enten af vandvejen, landvejen, eller med jernbanen. Undervejs kan Dracula efterlade diverse ubehagelige overraskelser på sin vej i form af forskellige encounters, så som andre, nye vampyrer, ulve, sabotage, tåge, spioner og nogle af hans loyale undersåtter, f.eks. østeuropæiske bønder.

Når én af vampyrjægerne støder ind i Dracula, eller Dracula for den sags skyld bevidst støder ind i/lander på et felt med en vampyrjæger, eller når en vampyrjæger pludselig står over for en af Draculas håndlangere, så betyder det ikke automatisk, at den ene eller anden part er “slået hjem”. Nej, her kommer der et kampsystem ind. Ikke noget kompliceret – ikke for folk der er vant til rollespil i hvert fald – hvilket naturligvis altid betyder, at det kan gå begge veje. Nok er Dracula en hård modstander, og har mange tricks i ærmet, men vampyrjægerne kan også skaffe sig visse fordele i form af både udstyrskort og lignede. Endelig har begge parter, både vampyrjægere og Dracula, en række points, de kan miste, før de går helt under. Og faktisk kan vampyrjægerne ikke blive helt udslettede. Ryger de på nul, mister de “blot” deres ejendele, springes over en tur, og kommer ind på et hospitalsfelt, hvorfra de kan starte igen, men nu har Dracula en øget indflydelse på dem, og det giver visse fordele for Dracula-spilleren. Dette er jo slemt nok, men betyder reelt set, at der aldrig er en spiller, der ryger tidligt ud af spillet, og ikke er med mere, mens de andre forsætter.

Samtidig er spiltiden i et omfang begrænset, eftersom Dracula samler points jo længere, det er lykkedes ham at overleve, og derfor kommer der også en begrænsning på, hvor langt spillet kan trække sig over. Fury of Dracula har i lang tid gået som en af de ypperste eksempler på tema og spilmekanik, der går op i en højere enhed. Dette er bestemt ikke uden grund, for Fury of Dracula er en sand klassiker.

Små, men klare forbedringer

Det åbenlyse spørgsmål melder sig naturligvis: hvad er der blevet lavet om på i Fantasy Flights nye udgave? Forskellene på den gamle og den nye udgave er så små, at de ikke ændrer spillet radikalt eller grundlæggende. Det er stadig det samme spil, og samtidig er ændringerne så gode, at de er klare forbedringer. En af ændringerne fra den gamle til den nye udgave er kampreglerne, der er blevet klart forbedret. De var også et af de elementer, som ofte blev kritiseret som et af problemerne i det gamle. Nu er kamp blevet mindre tilfældigt, indeholder flere taktiske overvejelser, og er også blevet farligere.

En anden ændring er den måde, som Dracula-spilleren laver sine skjulte moves. Det er nu blevet lettere for de andre spillere at finde Dracula – de kan nu se, om han er til vands, lands eller med jernbanen – hvilket er en forbedring, fordi det måske var en tand for svært i den gamle udgave. Der er naturligvis også kommet en ekstra spiller med i den nye udgave i forhold til den gamle, hvilket jo kun er en god ting. Alt sammen meget velovervejede ændringer og forbedringer, som spildesigner Kevin Wilson har stået for. Kevin Wilson er en af Fantasy Flights fremadstormende brætspildesignere. Han har blandt andet stået for dungeoncrawl-hittet Descent: Journey into Darkness og Doom: The Board Game.

En anden åbenlys ændring i den nye udgave er illustrationerne og den overordnede stil. Her er der nok både dem, der vil foretrække den nye udgave, og dem der synes, den er for glossy, og vil foretrække den gamle. Personligt savner jeg det gamle, røde cover, som er min favorit, men jeg ved godt, at en del af det selvfølgelig er ren nostalgi, og at Fury of Dracula på de fleste områder ser ud som professionelle brætspil nu engang ser ud i starten af det 21. århundrede, sådan er det bare. Det er ikke sådan, at jeg synes den nye udgave ikke er flot, det var bare den gamle udgave med dens illustrationer, der i første omgang vakte noget i mig i min pure ungdom.

En klassiker er tilbage

Spillet er i den grad blevet en så stor klassiker, at det før Fantasy Flights genudgivelse gik for rigtig mange penge på eBay og andre steder. Det gør det da stadigvæk, men bare ikke for helt så mange penge mere, med mindre man har den limited edition udgave, der indeholder metalfigurer i stedet for papbrikker, for i så fald er ens udgave stadig en pæn slat penge værd – sådan i størrelsesordenen 400 til 500 kroner.

For dem der ikke i den grad er grebet af nostalgi, men kan lide vampyrer, tematik og spilmekanik i en sublim blanding, kan man roligt gå ud og investere i den nye udgave. Man kan nemlig kun være taknemlig for Fantasy Flight Games’ initiativ. En klassiker er tilbage, intet mindre.

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Ameritrash, Dracula, Vampyrer