Filmmusikfredag | Uge 4 | Star Trek

3 minutters læsetid

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, lå der en kuvert fra min foretrukne filmmusik-pusher, amerikanske Screen Archives Entertainment. I kuverten lå de to udvidede albums med Jerry Goldsmiths to sidste Star Trek-scores, Star Trek: Insurrection (1998) og Star Trek: Nemesis (2002).

Hermed er min samling af Star Trek-scores næsten komplet, om end jeg fortsat mangler La-La Land Records’ udgivelse af det komplette score til Star Trek: The Motion Picture (1979), også komponeret af Goldsmith, foruden udvidede udgaver af et par af de andre.

Star Trek-serien har levet en musikalsk noget omtumlet tilværelse og med langt mindre musikalsk sammenhæng end f.eks. Star Wars, hvor alle seks hidtidige film har haft musik af John Williams, der også skal levere musikken til den kommende trilogi.

Jerry Goldsmith komponerede musikken til den første film, The Motion Picture, og etablerede bl.a. et fantastisk hovedtema, men da den første film blev noget af en fiasko, ønskede producenterne i fortsættelsen at distancere sig så meget som muligt fra de kreative kræfter bag filmen.

Det kom altså også til at gælde musikken, og i stedet blev James Horner hyret. Horners score til The Wrath of Khan (1982) er et mesterværk, men blev også startskuddet til den påfaldende mangel på musikalsk kontinuitet i serien, da Horner ikke genbrugte Goldsmiths hovedtema.

Horner komponerede også musikken til treeren, The Search for Spock (1984), og etablerede en stærk musikalsk kontinuitet mellem de to film, men da tiden kom til fireren, The Voyage Home (1986), skiftede producenterne igen komponist, og Leonard Nimoy gav tjansen til sin gamle kammerat Leonard Rosenman, der kvitterede med et score, der måske nok er en fin lytteoplevelse som album, men som ikke fungerer specielt godt i filmen og som falder totalt igennem som Star Trek-score. Forudsigeligt nok anvender Rosenman ingen tematisk materiale fra hverken Goldsmiths eller Horners scores.

https://www.youtube.com/watch?v=Wz05P5H9KAo

Da Goldsmith vendte tilbage med musikken til The Final Frontier var det som om, han aldrig havde været væk, og han tog tråden direkte op fra sit score til The Motion Picture – men anvendte ingen af de temaer, Horner havde introduceret.

Og sådan kan man fortsætte over de næste to scores med en spøjs undtagelse i Cliff Eidelmans fine score til The Undiscovered Country (1991), hvor Eidelman faktisk anvender James Horners Spock-tema. Dennis McCarthy bruger ingen tidligere temaer i sit noget identitetsløse score til Generations (1994), og da Goldsmith overtog tjansen på ny med First Contact (1996), vendte han selvfølgelig tilbage til sit eget hovedtema.

Nu står jeg så overfor at skulle nærlytte Goldsmiths to sidste Star Trek-scores, som jeg ikke har hørt meget længe, men jeg husker ikke, at Goldsmith heri bruger materiale fra nogle af de øvrige komponisters scores.

Med rebooten af serien blev Michael Giacchino hyret, og han leverede musik til de to indtil videre seneste film i serien, Star Trek (2009) og Star Trek Into Darkness (2013). Hvorvidt Giacchino skal stå for musikken til den tredje film, med planlagt premiere næste år, er endnu uvist.

Men i sine indtil videre to scores, har Giacchino ført stilen videre og undladt at bruge tidligere temaer til fordel for sine egne – bl.a. et ganske glimrende hovedtema.

https://www.youtube.com/watch?v=EMu5jP2-c5U

Der er imidlertid ét tema, der er gennemløbende og som høres i (næsten) alle scores – om end det i nogle scores kun høres meget kortvarigt, fragmenteret eller under filmens rulletekster – og det er Alexander Courages tema fra den oprindelige tv-serie (1966-69). Eller rettere: Det man hører i alle filmene er Courages indledende fanfare fra temaet. Det er meget få gange, større dele af Courages tema høres i filmene – men det sker bl.a. i Horners The Search for Spock og Giacchinos to scores. Det eneste score, hvori Courages tema ikke indgår, er faktisk Goldsmiths første Star Trek-score, men efterfølgende indbygger Goldsmith Courages fanfare som indledning til sit eget hovedtema.

Således er det kun Courages oprindelige tema (og altså primært fanfaren), der giver Star Trek-serien en overordnet musikalsk identitet, selvom Goldsmiths hovedtema også er kommet til at spille en væsentlig rolle. Det må dels tilskrives det faktum, at Goldsmith trods alt stod for fem ud af de 10 scores, inden franchisens reboot og dels må det tilskrives det faktum, at producenterne af tv-serien Star Trek: The Next Generation (1987-94) valgte Goldsmiths hovedtema som seriens hovedtema.

Derfor er der næppe nogen tvivl om, at Goldsmiths hovedtema (der i de fleste af Goldsmiths scores, men ikke det første, også indleder med Courages fanfare), for mange står som Star Trek-seriens ”hovedtema” – også selvom det som sådan er forkert. Star Trek-serien har intet hovedtema som sådan – lige med undtagelse af Courages fanfare.

Jeg er i gang med at forberede anmeldelser af alle Star Trek-scores – samtidig med at vi her på Pulpen også er i gang med at forberede anmeldelser af samtlige Star Trek-film. Hele pakken vil blive lagt online i forbindelse med et stort tema senere på året.

Nu skal jeg i første omgang til at hygge mig i selskab med gode gamle Goldsmith – én af de bedste filmkomponister, der nogensinde har levet.

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.