Filmmusikfredag: Bond-musikkens fremtid

4 minutters læsetid

De fleste kan vist være enige om, at Sam Smiths sang til den kommende Bond-film, Spectre, er en jammerlig omgang. Men sådan har det længe været med sangene til Bond-filmene.

I hvert fald fra starten af 1970’erne har det været hit and miss og det har i udpræget grad været tilfældet fra midtfirserne, hvor hovedansvaret for Bond-sangene blev lagt ud til de solister og bands, der stod for sangene.

Men med selve filmenes scores har det været en lidt anden sag. Selvfølgelig har der her også været opture og nedture, men her har serien nydt godt af, at musikken i lange perioder har været komponeret af den samme komponist.

Der har været perioder, hvor komponisterne vekslede fra film til film, men ud af de indtil videre 23 Bond-film (Spectre er nummer 24), har John Barry stået for musikken til 11, mens David Arnold har komponeret musikken til 5.

Thomas Newman – exit efter to scores?

Med Spectre står Thomas Newman til at blive den kun tredje komponist, der leverer musik til mere end én Bond-film, men til gengæld er det også et spørgsmål om ikke Newmans engagement i Bond-serien slutter her.

Det var i hvert fald næppe producerne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, der bragte Newman ombord på Skyfall (2012); Newman er Sam Mendes’ faste komponist, og det er meget muligt, at Mendes simpelthen gjorde det til en forudsætning for at lave filmen at han kunne få lov til at vælge sin egen komponist.

Mendes står som bekendt også bag Spectre, så Newman leverer også musikken til den nye film. Men hvad så derefter?

Helt utænkeligt er det selvfølgelig ikke, at Broccoli og Wilson beder Thomas Newman om at blive ombord, men det er svært at forestille sig. Dels skal Newman levere et brag af et score til Spectre, hvis dette skal ske – hans score til Skyfall var funktionelt, men ikke ligefrem fantastisk.

Og dels er det svært at forestille sig lige præcis Thomas Newman binde sig til en filmserie, hvor han ikke selv kan vælge den instruktør, han skal arbejde sammen med.

Bond 25: The Return of David Arnold

Vil Broccoli og Wilson bede David Arnold vende tilbage? Eller kommer vi i en situation, hvor det er instruktøren bag hver enkelt Bond-film, der vælger komponisten?

Det er måske lidt svært at se Arnold vende tilbage – i hvert fald kan man godt forstå, hvis han er en kende utilfreds med, at hans ansættelse på Bond-serien stoppede så brat, da Sam Mendes kom ombord på Skyfall. Men heller ikke her skal man selvfølgelig afskrive muligheden helt.

Til gengæld vil det efter min mening være ærgerligt, hvis vi kommer i en situation, hvor det er en ny komponist fra film til film. Det er en situation, vi har set i mange franchises, og det betyder sjældent noget godt for seriens musikalske kontinuitet.

Tre kandidater

Men hvad så? Hvem ville være en oplagt kandidat til at overtage taktstokken fra Thomas Newman?

Jeg har tre kandidater, som jeg tror kunne komponere nogle absolut fremragende Bond-scores.

De er:

1. Michael Giacchino. Udover at han er en glimrende komponist, punktum, så har Michael Giacchino tidligere vist, at han er i stand til at gå til en eksisterende filmserie og behandle dens musikalske arv med stor respekt og opfindsomhed.

Her tænker jeg naturligvis på Mission: Impossible-serien, hvor Giacchino stod for musikken til seriens nummer tre og fire. Det er begge fremragende action- og suspensescores, der udviser stor respekt for Lalo Schifrins klassiske temaer, samtidig med at begge scores formår at lyde moderne. Giacchino ville kunne levere absolut formidable Bond-scores.

2. Joe Kraemer. Vi bliver hos Mission: Impossible-komponisterne. Her den ellers lidet kendte Joe Kraemer, der stod bag den forrygende musik til Mission Impossible: Rogue Nation.

Foruden Rogue Nation har Kraemer leveret musik til Chris McQuarries to foregående film, The Way of the Gun (2000) og Jack Reacher (2012), men derudover har han kun komponeret musikken til otte film.

Det er trist, at Kraemer aldrig er slået rigtigt igennem i Hollywood (man kan håbe, at succesen med Rogue Nation åbner nogle døre for ham), for Kraemer er en ekstremt dygtig komponist. Hans musik til Rogue Nation demonstrerer til fulde, at han er i besiddelse af samme evne som Giacchino til at behandle Mission: Impossible-seriens musikalske arv med respekt.

Kraemer komponerede til gengæld et mere old school-filmscore til Rogue Nation end de lidt mere moderne scores, Giacchino leverede til Mission: Impossible 3 og Mission: Impossible: Ghost Protocol. Det er imidlertid slet ingen ringe ting og i Bond-sammenhæng måske endda en fordel.

Hvis man skal tage d’herrer Giacchino og Kraemers tilgange til Mission: Impossible-musikken som udtryk for deres generelle tilgang til eksisterende franchises, er der ingen tvivl om, at et eller flere Bond-scores fra én af de to vil byde på en betydelig hyppigere brug af Bond-temaet end vi har hørt i mange år, og det er efterhånden hård tiltrængt.

https://www.youtube.com/watch?v=4X8C9tuKXwk

3. John Powell. Helt tilbage, da jeg i 2007 skrev anmeldelsen af John Powells score til Paycheck (2003), skrev jeg, at jeg mente, Powell kunne tilføje Bond-serien noget nyt. Det mener jeg stadig, han kan, og at Powell kan begå sig indenfor spionageverdenen har han også vist til fulde med sine scores til de tre første film i Bourne-serien.

Risikoen ved at hyre John Powell til at komponere musikken til James Bond-serien ville dermed også være, at hans musik kom til at minde for meget om de tre scores, han komponerede til Bourne-serien.

Spørgsmålet er imidlertid, om det ville gøre det helt store, for Powells Bourne-scores er faktisk ganske fremragende – og hvis man forestillede sig liberale doser af Bond-temaet tilsat, er Bond a la Powell faktisk noget, der kan få mine tænder til at løbe i vand.

Det var altså mine bud på tre komponister, der kunne overtage komponisttjansen efter Thomas Newman og gøre det fremragende. Hvad mener Planet Pulps læsere? Har jeg glemt eller overset nogle oplagte bud?

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.