Michael Gylden-Damgaard
Ingen kommentarer

Fede tider med Flip-kompani’et

Fede tider med Flip-kompani’et
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Tiden er løbet af de tjaldrygende bonghoveder i Gilbert Sheltons striber og kortere historier om Flip-kompani’et, og heller ikke tegningernes charme er længere så overbevisende.

Fede tider med Flip-kompani'etOm det har været et udslag af overdreven nostalgi, en omtåget idé affødt af en ordentlig rygertur eller et bevidst forsøg på at lukrere på fordums tiders undergrundshits vides ikke. Men det er MEGET længe siden Flip-kompani’et – eller the Fabulous Furry Freak Brothers – var ”moderne” eller rettere relevante.

Ved du ikke, hvad jeg snakker om, så tjek anmeldelsen af Interpresses danske udgave af to amerikanske striber fra ’72 og 75 ud. Det var nemlig dengang i 60’erne og 70’erne, at hippiebølgen skyllede hen over det meste af den vestlige verden og satte gang i safterne hos de langhårede pacifister samt pisset i kog hos de mere konservativt orienterede samfundslag.

Det var dengang hippieslang fra den amerikanske undergrunds hashtåger flød over Atlanten og listede sig ind i ’68-generationens ordforråd. Og det var dengang tegneserier om hele dette miljø var sjove, vedkommende, provokerende og ikke mindst, en del af et verdensomspændende hippiefælleskab.

30 år senere
En af de lidt sjovere enkeltsideshistorier - hippiernes svar på flyterror.

En af de lidt sjovere enkeltsideshistorier – hippiernes svar på flyterror.

Nu – godt og vel en 20-30 år senere – udgiver Carlsen Comics så et 96-siders opkog af en af de mest kendte serier fra det tidspunkt. Den nye udgivelse har de så valgt at kalde Fede tider med Flip-kompani’et.

Det er en samling striber fra Interpresses Underground-serie, nærmere bestemt fra numrene 1, 5, 7, 9, 11, 12 og 13, med en tegnet introduktion og epilog af og med Gilbert Shelton himself, såvel som en 5-siders oversigt over Gilbert Shelton og hans virke, skrevet af Rune T. Kidde – det gamle hippeøg (sagt med kærlighed i stemmen). Det er også Rune T. Kidde, der denne gang har været med til at oversætte i samarbejde med Uno Krüger, men det er en historie helt for sig.

Albummet består i al sin enkelthed af en lang række énsides-striber, der ikke har den store sammenhæng. Derudover er der strøet en håndfuld længere, men stadig meget korte, historier ud over albummets sider og det er her albummet kommer til sin ret. Historien med titlen ”Spjæld – tur/retur – i Cowpiss” er en af disse; brødrenes trofaste tjaldleverandør Country Cowfreak er blevet snuppet af panserne og han skal brydes ud af spjældet.

De tre hippier er – noget uvant(!) – bevæbnet til tænder og pløkker sig gennem en flok strømere, før de ender nede i Cowfreaks celle og finder ud af, at han har det som blommen i et æg (gratis mad, tee-vee og tjald), og ikke har tænkt sig at smutte nogen steder hen. Strømerne render dem over ende, og tamper livet ud af stakkels Fat Freddy – indtil læseren finder ud af, at det hele kun var en drøm, forårsaget af indtagelsen tre dusin hashkager og den korporlige vrede, Freddy får at føle fra de to andre.

Småinteressant biografisk information
Spjæld - tur-retur i Cowpiss

Spjæld – tur-retur i Cowpiss.

Det er i historier som disse, at der er noget at komme efter. De enkeltstående sider er da også meget sjove, men de blegner helt i forhold til de andre. Det var bl.a. også de lange historier, der gjorde Underground nr. 5 så fabelagtig. Her er det bare tegnede versioner af småjokes, der stikker til systemet, samfundet, lovgivningen og endda også til hippiemiljøet selv, men det er og bliver en tam omgang – man glemmer dem lige så hurtigt, som man læser dem.

Heldigvis er der lidt at komme efter for fans af Flip-kompani’et. Rune T. Kiddes korte og præcise gennemgang af Gilbert Sheltons arbejde er i det mindste småinteressant. Det fortæller historien om, hvordan Shelton begyndte i Texas og hvordan hans tidligste tegninger blev offentliggjort i Texas Universitets humorblad. Om hvordan det var Shelton, der overtalte selveste Janis Joplin til at droppe folksingerstilen og slå sig på rock and roll-bølgen.

Det er historien om San Francisco, om deres første trykkeri-enterprise, om censurlovgivningen, der ikke blev til noget, om headshops der forhandlede tegneserierne og om hippiernes exodus til Nordcalifornien i løbet af 70’erne. Og det er historien om Sheltons liv i Frankrig med konen Lora og hans samarbejde med franskmanden Pic på serien Not Quite Dead, der kører den dag i dag.

Fortidslevn
Check oversættelsen ud - jeg krummer tæer, gør du?

Check oversættelsen ud – jeg krummer tæer, gør du?

Alt i alt må det desværre siges at Fede tider med Flip-kompani’et er en noget uinteressant omgang. De tilhører en tid, der for nogen måske stadig har en vis nostalgisk værdi, men for den generelle befolkning er ved at være et afsluttet kapitel. Verden har ændret sig siden Phineas, Freddy og Franklin første gang fik kogeren på, og de er ved at være antikverede.

Charmen ved serien – Shelton og Sheridans sort/hvide tegninger – er endda heller ikke længere så charmerende. Man sidder og forvirres over al roderiet og frustreres endda til tider over inkonsekvensen i oversættelserne. Nogle gange oversættes der ikke engang – og mange andre gange oversættes der rent ud sagt så usigeligt dårligt, at det ikke engang er sjovt. Det føles mest af alt som om, der slet ikke er blevet brugt den tid på serien, som den kunne have fortjent.

Nå… min pointe? Længes du tilbage til trompetbuksernes, tjaldpibernes og tegneserieroderiets storhedstid, så investér endelig i Fede tider med Flip-kompani’et. Men din samling bliver ikke mere værd af den grund – hverken indholdsmæssigt, stilmæssigt eller betydningsmæssigt. Carlsen Comics’ flipper-opsamling er et fortidslevn, som jeg ikke forstår, de har trykt.

Fede tider med Flip-Kompani’et er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.

2 stjerner

Titel: Fede tider med Flip-Kompani’et
Forfatter: Gilbert Shelton
Tegner: Gilbert Shelton
Redigeret af: Rune T. Kidde
Forlag, år: Carlsen Comics, 2006
Albumlængde: 96 sider
Dansk oversættelse: Uno Krüger og Rune T. Kidde

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *