Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Fatale Vol. 1: Døden jager mig

Fatale Vol. 1: Døden jager mig
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Forførende, blodig, uhyggelig og underholdende tegneserie, som er en velfungerende hybrid mellem noir og horror.

Fatale Vol. 1: Døden jager migI Danmark er vi heldige. Ikke på grund af det netop overståede folketingsvalg (som kan vise sig at blive fatalt). Og heller ikke på grund af vejret. Nej, vi er heldige, fordi vi har tegneserieforlaget G. Floy Studio.

På mange måder har deres udgivelser løbet som en rød tråd igennem Planet Pulps tegneserieanmeldelser. Vi har fulgt dem fra starten, hvor det væltede ud med lækre udgivelser, til de stille år under krisen og frem til nu, hvor de blandt andet har lanceret danske oversættelse af to store serie: Saga og Fatale.

Seje hybrider

Og tak for det. De to serier er noget af det fedeste, jeg har læst i mange år, og selvom de ved første øjekast ikke har meget tilfælles, så er der nogle af de samme ting på spil. For det første den basale glæde ved at fortælle en god historie og for det andet en kærlig og frisk tilgang til det at blande genrer.

I Saga er det science fiction og fantasy, og i Fatale er det horror og noir. Det er ikke fordi, det er banebrydende, langt fra, men kvaliteten i de to serier er bare så høj, at det føles friskt og originalt.

Fatale Vol. 1: Døden jager mig (Death Chases Me) samler de første fem hæfter i serien, der begyndte i USA i 2012 og stoppede i september 2014 efter 24 hæfter. Det er så blevet til fem trade paperbacks, hvoraf indtil videre de første to er oversat til dansk.

Tilbage til 1950’erne

Historien starter med en prolog. Vi er i nutiden (2011) til en begravelse. Den afdøde er forfatteren Dominis Raines, der skrev detektivromaner. Historiens førstepersonsfortæller, i noir-stil, er Nicolas Lash. Han møder til begravelsen en mystisk kvinde, en rigtig femme fatale, og så begynder der ellers at ske mystiske ting, som trækker spor tilbage til 1950’erne, og senere 1930’erne, hvor okkultisme, korruption og en mystisk kvinde er nogle af ingredienserne.

Historien er ved første øjekast kompleks. Præcis som den type noirfortællinger skal være, hvor man som læser kommer på dybt vand eller på glat is, og hvor man som de mandlige hovedpersoner ofte lader sig forføre af fortællingens altdominerende kvinde.

I Fatale er der bare også noget andet på spil. Noget overnaturligt. Og dette mix af to forskellige typer af pulp, noir og horror, fungerer perfekt.

Ed Brubakers tekst og handling bliver aldrig til en pastiche, som den slags hybrider ofte bliver til, og Sean Phillips streg lader skarpe jakkesæt, dybe skygger og tentakler spille godt sammen. Hverken Raymond Chandle eller H. P. Lovecraft har levet forgæves.

Fra Criminal til Fatale

Du kender sikkert samarbejdet mellem Brubaker og Phillips fra krimiserien Criminal (2006-), hvor både form og indhold minder om det, vi ser i Fatale. Fatale er bare skarpere og stærkere, og projektet fremstår mere oprigtigt, hvis man kan tillade sig at bruge det ord.

Brubaker fik idéen til Fatale for mange år siden, men så kom Criminal og tog hans tid. Men idéen om “den evige femme fatale” holdt han fast i.

Han fik Sean Philips med på idéen, og sammen skabte de dette herlige koncept, der på en måde bliver til en mytisk krimi, en horrorfortælling forankret i krimigenren. Jeg er meget spændt på, hvordan serien udvikler sig, men jeg håber, at den kan holde den høje standard og den friskhed og frækhed, som man finder til overflod i dette første bind.

Lækker dansk udgivelse

Den danske udgivelse er i en lækker hardcover med et efterord af Ed Brubaker og en god oversættelse af Tue Gaston, der indfanger stemningen og jargonen fra originalens noirstil. Som her hvor “And there’s nothing left here now… if there ever was. No hidden photo album. No cigar box of old love letters. Just me, in a house filling with shadows”

bliver til

“Og hvis der nogensinde havde været noget her, er det væk nu. Intet skjult fotoalbum, ingen cigarkasse med gamle breve. Kun mig, i et hus fyldt af skygger.”

Hvis du ikke har læst Fatale vil jeg anbefale, at du køber den danske udgivelse. Fin oversættelse, hardcover og trykt på bedre papir, som får de flotte farver til at træde skarpere frem.

Men i sin essens, forskellige udgivelser eller ej, så er Fatale Vol. 1: Døden jager mig en fremragende udgivelse og en spændende start på en serie, som jeg glæder mig meget til at komme videre med. Blodig, sexet, brutal, overraskende og forbasket underholdende.

Fatale Vol. 1: Døden jager mig er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

5 stjerner

Titel: Fatale Vol. 1: Døden jager mig
Originaltitel: Fatale Book One: Death Chases Me
Forfatter: Ed Brubaker
Tegner: Sean Phillips
Forlag, år: G. Floy Studio, 2015
Forlag, år (originaludgivelse): Image Comics, 2012
Albumlængde: 144 sider
Format: Hardcover
Dansk oversættelse: Tue Gaston
hvid
Udkom i 5 hæfter på Image Comics i 2012.
Udkom som trade paperback på Image Comics i 2012.

Stikord: Noir, Okkultisme, Pulp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *