Eyes of Laura Mars

Den 10. september 2021 var der premiere på James Wans Malignant, som i øvrigt åbnede i biograferne samme dag, den kunne streames på HBO Max. Sådan er det jo nu om stunder.

Efter at have instrueret mere mainstream-film som Fast & Furious 7 (2015) og Aquaman (2018), var det Wans tilbagevenden til horrorgenren.

James Wan fik sit gennembrud i 2004 med den voldsomt populære Saw. Ikke et ord mere om Malignant, for den er ganske forfærdelig.

Interessant er det dog, at alle umiddelbart troede, at filmen var baseret på Wans egen graphic novel Malignant Man fra 2011, men Wan hævder selv, at inspirationen kom fra 1970’ernes italienske giallofilm, men at kernen i filmen, den kvindelige hovedperson, der har morderiske visioner/syner, var fra en amerikansk film fra 1978. Og DEN er værd at snakke om!

Visioner af mord

Eyes of Laura Mars, som er filmens titel (på dansk kom den kort og godt til at hedde Øjne), handler om mode-/kunstfotografen Laura Mars (Faye Dunaway), som er den hotteste person indenfor mode i New York anno 1978.

Alle vil hyre hende, men hendes fotos er genstand for stor debat. Kunstnerisk og stilistisk portrætterer de kvinder i situationer og positioner, der tematisk omhandler vold, omfavner vold, og som kritikere finder nedværdigende for kvinder.

I filmens start konfronteres Laura af kriminalbetjent John Neville (Tommy Lee Jones) fra NYPD. Han kan vise Laura tilbageholdte fotos taget af CSI på steder, hvor der er begået bestialske mord.

Disse fotos af virkelige mord har foruroligende ligheder med de kunstnerisk opstillede fotos, Laura har taget. Ingen har haft adgang til politiets fotos, så hvordan er det, Laura kan gengive disse mord i hendes opstillede fotos nærmest ned til mindste detalje?

Vi finder nu ud af, at Laura får visioner. Hun har syner, hvor hun ser mord blive begået – fra morderens synspunkt. Laura har haft disse syner i flere år og har brugt dem til at skabe en glamourøs karriere og leve i New Yorks fineste kredse.

Først da hun præsenteres for politiets fotos, og da mordene begynder at være i hendes inderkreds (i filmens start myrdes hendes kollega/veninde), forstår Laura, at hun har “adgang” til en psykotisk seriemorders øjne, når denne udøver sine grusomme handlinger.

Og denne morder ved nu, at Laura kan “se”, og han kommer nærmere og nærmere. Naturligvis har politiet svært ved at “sluge” dette.

Fra low budget til big budget

Eyes of Laura Mars er baseret på en original 11-sider lang synopsis af selveste John Carpenter under titlen Eyes. Det var en idé til en lille film, der opstod mellem hans mindre gennembrud Assault on Precinct 13 (1976) og filmen, der skulle ændre alt, Halloween (1978).

Producer John H. Harris, som Carpenter arbejdede med under sin debutfilm, Dark Star (1976), ønskede at lave en independent lavbudgetshorrorfilm udenom de store studier. Men efter John Carpenters idé først blev set af producer Jon Peters og siden Peter Gruber fra Columbia, ændrede projektet sig hurtigt til at blive en stor studieproduktion, fyldt med A-klasse-skuespillere.

Irvin Kershner fik instruktørjobbet, og man fik Faye Dunaway i titelrollen som Laura Mars. Det var den første film for Dunaway, efter hun vandt en Oscar for sin præstation i Sydney Lumets mesterværk Network (1976). Hun var på toppen af hendes karriere her.

For Tommy Lee Jones var det en af karrierens første hovedroller, og ved gensyn ser man, hvor stærk en karakterskuespiller han var også i sine unge år (faktisk bidrog Jones til udviklingen af dialogen i filmen).

Og så er der fantastiske Brad Dourif som Lauras chauffør, Tommy Ludlow, der bliver en af politiets hovedmistænkte, samt fænomenale Raul Julia (der døde alt for tidligt) som Laura Mars’ eksmand, Tommy Reisler, der er en anden hovedmistænkt.

Det er et ensemble, der byder på mange velspillede scener og går ind i rollerne realistisk, det overnaturlige tema til trods.

Giallo efter giallo

John Carpenter står krediteret som forfatter, men hans oprindelige idé blev omskrevet en del. Carpenter har senere fortalt, at i hans version var Laura Mars kriminalfotograf. Det er svært at finde udtalelser fra ham (Carpenter) ellers, omend han har sagt, oplevelsen med at være involveret “ikke var rar”.

Men uanset, så var inspirationen de italienske mordmysteriefilm fra 1960’erne og starten af 1970’erne, der blev sin egen subgenre indenfor horror: Giallo.

Der er mange meninger om, hvad en giallofilm er, men et krav er, der skal være mord og et mysterium. Og Eyes of Laura Mars er lige præcis dét.

Det er helt bevidst, at der i denne anmeldelse ikke afsløres for meget af handlingen, for som det fremgår ovenfor er der flere mistænkte gennem filmen, der hele vejen bygger op til den afslørende (og chokerende) finale.

Et andet kendetegn ved de italienske giallofilm er øjne: Evnen til at opfatte og observere og ofte over grænsen til voyeurisme.

Så øjne er symbolsk centrale i disse film, hvilket også fremgår af adskillige af filmenes engelsksprogede titler, f.eks, Evil Eye (1963) (originaltitel: La ragazza che sapeva troppo), Seven Deaths in the Cat’s Eye (1973) (originaltitel: La morte negli occhi del gatto), Eye in the Labyrinth (1972) (originaltitel: L’occhio nel labirinto), Cold Eyes of Fear (originaltitel: Gli occhi freddi della paura) (1971) og Eyeball (1975) (originaltitel: Gatti rossi in un labirinto di vetro).

Symbolsk åbner Eyes of Laura Mars med et kæmpe close-up af Faye Dunaways øjne. Og Laura er en voyeur. Godt nok ufrivilligt. Men da morderen bliver klar over, at han bliver “betragtet”, får mordene karakter af symbolske advarsler, idet ofrene udsættes for grusomme dolkninger direkte i øjnene.

Men Eyes of Laura Mars er historisk lidt af en kuriositet. Et tredje kendetegn ved de italienske giallofilm er, at de altid foregik i samfundets fine kredse. Blandt de rige og berømte. Smukke huse med ekstraordinært design og smukke mennesker.

Men de italienske giallofilm var lidt døet ud i første halvdel af 1970’erne, og i USA var horror begyndt at blive grynet og rå og på vej i en helt anden retning. Film som The Texas Chainsaw Massacre (1974), The Hills Have Eyes (1977) og Day of the Woman (1978) (bedre kendt som I Spit on Your Grave) havde gjort deres mærkbare indtog.

Og John Carpenter selv flyttede jo samme år, han skrev Eyes, mordene ud i forstæderne til de “almindelige” mennesker, hvor maskerede Michael Myers stalker babysittere i Halloween – og starter herefter den amerikanske slasherbølge, der fortsætter op gennem 1980’erne.

Så på en måde lander Eyes of Laura Mars tidsmæssigt mellem nogle stole, hvor det virker som om, man forsøger at fange den italienske stil fra starten af årtiet, hvor amerikansk film var et helt andet sted. Så filmen bliver lidt et (meget vellykket!) forsøg på en giallofilm, efter giallogenren reelt var passé.

Baseret på en virkelighedens enfant terrible

De fiktive fotos af Laura Mars, man ser i filmen, er i den grad kunstværker i sig selv. De er alle fotos kreeret (specifikt til filmen) af den tyskfødte fotograf Helmut Newton (1920-2004), der var med til at revolutionere Vogue og andre af de store modepublikationer gennem 1960’erne og 70’erne.

Helmut Newton var på grund af sine fotografier under konstant kritik for at udstille kvinder som sexobjekter, ofte med undertoner af vold og underkastelse. Flere af hans fotografier skabte nærmest ramaskrig.

I en af filmens startscener hører men én af Lauras modeller, Lulu (Darlanne Fluegel) forsvare Laura:

“I think what Laura is saying with her work is like – Hey America. Hey world. You are violent. You are pushing all these murders on us. So here it comes right back at you. And we’ll use murder to sell deodorant so that you’ll just get bored with murder. Right?”

Det er sjovt og tydeligvis hentet fra den polemik, der var omkring Helmut Newton. Inspirationen fra Helmut Newton kan sagtens være den reelle grund til, at Laura Mars blev flyttet fra krimi til mode.

Lækker discoslasher

Eyes of Laura Mars var en stor økonomisk succes. Men måske fordi filmen stilmæssigt var ude af sync med samtiden, er den nærmest totalt forsvundet i glemslen. Og det er virkelig en skam.

Irvin Kershner skabte en film med et unikt look, der virkelig rammer New York og dens modeverden i slutningen af 70’erne: Smuk, med masser af symbolik, spejle og øjne. Og det er SÅ fedt at se Laura Mars’ fotosessions i New Yorks gader og i kæmpe, dressede studielejligheder med lækre 70’er-modeller med crepet hår, der “går til den”, akkompagneret af overdådig discomusik.

Filmen har masser af det sidste! Det var jo tiden efter Saturday Night Fever (1977), og klassikeren “Let’s All Chant” af The Michael Zager Band er skrevet til filmen. Det er som at se en stort anlagt musikvideo.

Barbra Streisand var oprindelig i betragtning til rollen som Laura Mars, men hun trak sig. Hun bidrager dog med sangen “Prisoners (Love Theme from Eyes of Laura Mars)”.

Eyes of Laura Mars er langt fra uden fejl, og plotmæssigt er der store ubesvarede spørgsmål, hvilket afspejles i det antal stjerner, der gives nedenfor. Men den er i den grad godt for både øjne og ører, og simpelthen en fest! Og gensynet hænger ved én længe efter.

Så jeg anbefaler alle at finde filmen og få den støvet af i en fart. Eyes of Laura Mars har uden tvivl været inspiration for de horrorfilm, der skulle følge, og deres Scream Queens.

Men det mest interessante eftermæle er dog, at George Lucas efter sigende så råbånd af filmen, inden den overhovedet var færdig, og fandt disse optagelser så lækre, at han hyrede instruktøren Irvin Kershner til at instruere The Empire Strikes Back (1981) – en kæmpe overraskelse i branchen dengang! Men Empire vurderes fortsat af mange Star Wars-fans som den stærkeste film i franchisen.

Helmut Newton mindes i dokumentaren Helmut Newton: The Bad and the Beautiful, der kom ud sidste år. Her kan man se flere af Newtons kendte og prominente modeller forklare, at man ikke kan bedømme en kunstner som person ud fra hans kunst. En kunstner gengiver blot de tendenser, denne ser i verden omkring sig. Ligesom Laura Mars.

Anmeldt i nr. 194 | 13/12/2021

Stikord: Giallo