Jacob Krogsøe
1 kommentar

De underjordiske

De underjordiske
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Lords of Misrule, der på dansk er blevet til De underjordiske, er en perle, et mesterværk og et album, man kan læse igen og igen.

De underjordiskeDenne tegneserie er én stor fornøjelse. Den er velfortalt, smukt illustreret og med denne oversættelse har vi nu fået en veloplagt dansksproget udgave. Endvidere er De underjordiskeLords of Misrule på engelsk – en historie, der besidder flere lag, som på smukkeste vis flettes sammen til en større helhed. Og det er en af den slags tegneserier som kræver flere gennemlæsninger for at få det fulde udbytte.

På overfladen er den en klassisk gyserhistorie, men når plottet folder sig ud, får vi elementer, som også peger i retning af H. P. Lovecrafts univers. Et univers hvor intet er, hvad det giver sig ud for at være, og hvor håndgribeligt gys kombineres med noget langt mere ubehageligt og indviklet. Desuden ser man i historien en sjælden troværdig og indviklet udvikling hos vores hovedperson Jack, hvilket giver oplevelsen et ekstra lag af indlevelse og empati for karakteren.

Ved første gennemlæsning får man gyset tæt ind på kroppen, og albummet fungerer som ren underholdning. Ved anden og tredje gennemlæsning giver historiens mange lag mere mening, og næsten alle brikker falder på plads. Og med næsten alle, mener jeg næsten alle. For De underjordiske er så kompleks en størrelse, at der ikke findes nogen endegyldig tolkning, og man vil hele tiden kunne finde nye facetter. Dette er en bedrift i sig selv, der gør albummet til en moderne klassiker, som fortjener en plads på alle samleres hylder.

Dræbt af monster
Callow - home, sweet home...

Callow – home, sweet home…

Albummet er opdelt i seks kapitler, indledt af en prolog. Kapitlerne har titler som London, Callow, Under jorden og Blodets kald. Historien tager sin begyndelse i London, nærmere bestemt på en nedlagt togstation. Vi følger en ung mand der skal mødes med pigen Briony. Hun har taget kontakt til vores hovedperson Jack Goodfellow, men denne har i stedet sent sin ven Greg for at mødes med hende.

Hun fortæller Greg, at Jack er i fare, og at hendes eget liv nærmer sig sin afslutning. Hun fortæller om sit liv og sin far Ulven Billy; en morderisk gangster, hvis oprindelse er kædet sammen med Jack. Briony, Billy og Jack er beslægtede, men hvordan dette hænger sammen, når Briony ikke at forklare, før et monster dræber hende.

Greg flygter op på gaden, hvor han fra en telefonboks beretter til Jack, hvad der er sket. Men faren er ikke forbi, og prologen slutter med, at Greg siger ”Selvfølgelig kommer han ikke tilbaaaaa”, og så er han død.

Grænserne mellem fantasi og virkelighed brydes ned
Fiktion eller virkelighed?

Fiktion eller virkelighed?

Handlingen skifter til et sindssygehospital, hvor Jack besøger sin syge bror Vincent. Vincent skød i sin tid hovedet af deres mor med et gevær, og Vincent blev indlagt, og Jack fik en plejefamilie. De blev begge født i den lille by Callow i det nordlige England, men blev adskilt efter hændelsen med moderen. Jack blev adopteret af Goodfellow-familen, og først for et år siden fik han kendskab til sin bror.

Vincent er dybt betaget af nogle fantasyromaner, som en kvinde ved navn Yolanda Marchant har skrevet. Hun kommer sjovt nok også fra Callow. Serien hedder “Wyrdfane-sagaen”, og Vincent sidder og læser i det første bind, “De underjordiske”, mens Jack er på besøg. Igennem hele historien får vi indblik i, hvad “Wyrdfane-sagaen” omhandler, og det hænger naturligvis sammen med, hvad der sker i vores historie.

“Wyrdfane-sagaen” foregår i en fjern fortid, hvor riddere og monstre lever side om side. Vi hører om den legendariske skabning Blue John, som er en af de underjordiske. Dette har Marchant beskrevet i sine fantasyromaner, men i bedste Lovecraft-stil, findes de underjordiske, og der sker ting og sager i Callow, som er beslægtet med handlingen i Marchants romaner.

Efter at endnu en af Jacks bekendte myrdes på bestialsk vis, beslutter Jack sig for at tage sagen i egen hånd. Han får Vincent udskrevet, og sammen tager de til Callow, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi langsomt brydes ned. Hvad forklaringen på det hele er, hvem de underjordiske er, og hvordan alt dette hænger sammen, skal naturligvis ikke afsløres her. Men som en appetitvækker kan det nævnes, at det hele kulminerer i nogle gigantiske huler under Callow, hvor der er tegn på en ældgammel civilisation.

Fortællemæssigt fantastisk
Lovecraftiansk gru

Lovecraftiansk gru.

Historien er på en og samme tid skræmmende og rørende. Vi føler med Jack, og som de forskellige lag af historien skrælles af, lever vi læsere os ind i afsløringerne om Jacks fortid. Rent fortællermæssigt er De underjordiske simpelthen fantastisk. De helt konkrete gyserelementer er leveret med timing og tempo, så man nærmest er bange for at læse videre, og de mere dramatiske dele er beskrevet levende og roligt, så man har tid til at dvæle ved de komplekse sider af handlingen.

Man kunne have frygtet, at for mange kokke fordærver maden, der er trods alt hele tre forfattere bag albummet, men det virker som om, de har suppleret hinanden på fornemste vis. Forfatterne veksler mellem voice over, fængende dialoger og fiktionsdele fra “Wyrdfane-sagaen”. Dette leder frem til det visuelle, hvor danske Peter Snejbjerg har udført intet mindre end en kraftpræstation.

Grafisk nydelse

Rent grafisk er albummet en nydelse. Layoutet er stramt, enkelt og effektivt og understøtter både stil og handling. Snejbjerg har fået det optimale ud af den sort/hvide udtryksform, som specielt er effektiv, når man som tegner arbejder med skygger. Stilen er meget ”tegneserieagtig”, men er udført med så tilpas meget evne, at den forbliver troværdig inden for sit eget univers.

Mere end blot et svin!

Mere end blot et svin!

Vi er langt fra naturalisme og fotorealisme, og ansigtsudtryk m.m., er ikke realistiske, men de virker. Snejbjergs skyggearbejde er helt i top, flere steder bedre end hvad man ser i Frank Millers Sin City, og gyserdelen af historien er meget velformidlet. Her kan man specielt glæde sig til scenerne i hulerne under Callow; jeg har aldrig set noget lignende.

Rent visuelt er gengivelsen af “Wyrdfane-sagaen” en lækkerbisken, hvor Snejbjerg rammer tonen og stilen fra fantasytegneserier samtidig med, at de bliver en del af selve den aktuelle historie om Jack. Som handlingen skrider frem, bliver de to dele også mere og mere afhængige af hinanden, og da de overlapper, bliver dette udført på bedste vis af Snejbjerg. Godt arbejde, og langt mere udfordrende og modigt end man så i hans illustrationer til eksempelvis Lysbrigaden.

Perle og mesterværk
På kollisionskurs med virkeligheden...

På kollisionskurs med virkeligheden…

Snejbjerg beskriver i forordet til den danske udgave, hvordan De underjordiske kom til verden. Den var i store produktionsvanskeligheder og var nær aldrig blevet udgivet, da selskabet Tundra gik konkurs. Heldigvis kastede Dark Horse Comics sig over den, og nu har Fahrenheit så givet os den på dansk. Snejbjerg har selv været inde over oversættelsen, og det er han sluppet godt fra. Man mærker tydeligt, at han har greb om historien, og han har haft en føling med, hvordan de enkelte ord skulle vælges.

Vi kan som danskere være stolte af Snejbjerg, hvor vi har en tegner af internationalt format. Samtidig kan vi takke Fahrenheit for, at de tog chancen med at udgive The Lords of Misrule på dansk. Det er en perle, et mesterværk og et album, man kan læse igen og igen.

De underjordiske er venligst stillet til rådighed af Forlaget Fahrenheit.

6 stjerner

Titel: De Underjordiske
Originaltitel: The Lords of Misrule
Forfattere: Dan Abnett, John Tomlinson og Steve White
Tegner: Peter Snejbjerg
Oversættelse: Andreas Pihl og Peter Snejbjerg
Forlag, år: Forlaget Fahrenheit, 2004
Forlag, år (originaludgivelse): Dark Horse Comics, 1999
Sideantal: 176 sider

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Én kommentar til De underjordiske

  1. Jesper Bech Pedersen 22. maj 2017 at

    Jeg er mest til bøger, men når jeg engang imellem lige skal have blæst hjernen ren, så går jeg ind på pulpens tegneseriemelderier og vælger tilfældigt et af værkerne med 5-6 stjerner.

    Det lokale biblo kan altid få det hjem, og mht. De Underjordiske, så kan jeg fuldt tilslutte mig Jacob Krogsøes varme anbefaling. It’s a goddamn masterpiece. Og så endda med dansk vinkel ;-)

    Tror den skal læses én gang til, inden biblioteket får den tilbage, for som det også fremgår af anmeldelsen, så har man en helt ny forståelse af handlingens nuancer allerede fra de første sider.

    Tak for anbefalingen! On to the next!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *