Tiden flyver af sted, for det virker bestemt ikke som lang tid siden, at vi fra Planet Pulp sidst var til Danish Metal Awards i Amager Bio (læs mere om det her). Men her i november var der faktisk gået et helt år, for nu var det igen tid det årlige Metal Awardshow, og naturligvis var Planet Pulp igen med.
Mange lighedspunkter med sidste år
Set i forhold til sidste år var der mange lighedspunkter med dette års Danish Metal Awards. Selve lokalet var indrettet på samme måde som sidste år. Et podium med tilhørende gangbro ude midt blandt publikum, lige overfor scenen, hvorfra Carsten Holm igen kyndigt ledte showet som konferencier. Samt en VIP-lounge for de nominerede i den øverste halvdel af balkonområdet.
På begge sidevægge var der også igen to storskærme, der viste alskens former for grafik, billeder og tekster med de nominerede. Alt sammen med samme professionelle look som sidste år. Der er heller ingen grund til at ændre på noget, der virker. Specielt ikke ved så ung en institution som Danish Metal Awards, hvor det i denne omgang kun var den tredje gang, det blev afholdt.
Som nævnt styrede P3’s Carsten Holm igen slagets gang som konferencier af showet. Og ligesom Amager Bio, lignede han fuldstændigt sig selv fra sidste år. Samme tøj (jakkesæt med åbenstående hvid skjorte), samme hår (halvlangt, lige ned over ørerne) og til dels også samme jokes og gimmicks. Som f.eks. den med at råbe: “Hvem her kommer fra Bornholm/Fyn/Ålborg osv.”, og så lade publikum brøle som svar. Men så længe det virker, er det jo godt – dog regner jeg stærkt med, at nogen sørger for, at Carsten i det mindste får et andet jakkesæt til næste år.
Powermetal
Det band, der åbnede showet, var Evil Masquerade, der er fra Danmark, men som åbenbart er store i Japan. De spiller, hvad jeg vil kalde klassisk powermetal med lige så klassiske læderbukser, powermetal-poses på scenen og operastemme. Ikke lige min kop te, men det gælder faktisk powermetal generelt. Jeg forstår ikke engang, hvordan man kan finde på at rubricere den slags under “metal”, endsige “rock” – hvorfor ikke bare “new-age/operette”?
Nå, enhver sin smag, og det så ud til, at en pæn mængde af publikum i hvert fald nød Evil Masquerade, og så kunne jeg personligt glæde mig over, at aftenens eneste powermetal-indslag var tidligt overstået.
De første to priser, der skulle uddeles, var prisen for årets metalcover (det er jo en vigtig ting ved metaludgivelser), og årets metaltalent, dvs. ikke-signede band.
Årets metalcover gik til Anubis Gates for deres Andromeda Unleashed. Her forstår jeg ikke 100%, at det er bandet, der går op og tager imod prisen og ikke kunstneren. Nå, fred være med det, de takkede ham i hvert fald (Bjørn fra Killustrations drejer det sig om). Samtidig forstår jeg heller ikke, at de ikke viste coverne på storskærmene, nu hvor de havde dem. Det gjorde de så til gengæld lidt bod på ved at bruge dem til videoprisen.
Prisen for bedste ikke-signede band/årets talent gik til Invisius med Edge Of Hostility-EP’en. Hvilket er supercool. For det første fordi Invisius i den grad er nogle virkelige unge kids med en gennemsnitsalder lige omkring de 16 – jeg tror det meste af salen følte sig virkelig gamle, da de gik op på podiet. Men samtidig rykker de igennem i mindst lige så høj grad som ethvert af de “ældre” bands. For det andet fordi de er fra mit hjemlige Sønderjylland, nærmere bestemt Ribe, hvilket endnu engang viser, at jyder bare er tungere og hårdere…. i hvert fald at høre på.
Hatesphere med ny forsanger
Så var der blevet tid til lidt musik igen, og denne gang var det århusianske Hatesphere, der stod for underholdningen. Hatesphere havde en overraskelse til os alle sammen, nemlig en ny forsanger. Dette kan i sagens natur ikke overraske den hærdede danske metalfan, for det har jo i et stykke tid været kendt, at Jacob Bredahl har forladt Hatesphere som forsanger for i stedet at hellige sig Allhelluja og hardcore-bandet Barcode.
Derfor måtte det logisk nok være med en ny forsanger, de optrådte. Men det var altså første gang, at de viste ham frem i al offentlighed, og derfor var det lidt af en begivenhed. Den nye forsangers navn er Jonathan “Joller” Albrechtsen. En forholdsvis ung knægt på 19 år; altså ung i forhold til resten af bandet. Men man skal ikke skue hunden på hårene, og Jonathan Albrechtsen blæste nærmest hele salen væk og imponerede os alle med sin stemme, selvsikkerhed og showmanship.
Hatesphere har her helt sikkert fundet en værdig afløser for Jacob, der ikke bare fylder hans sko ud, men også kan lave sine egne spor med dem. Og Hatesphere er tydeligvis klar til at forsætte, hvor de slap med Jacob Bredahl som forsanger. Det beviste de med deres fire sange ganske klart.
Mnemic med ny forsanger
Årets metaldebut gik til Pitchblack, med deres Designed to Dislike-plade, og de har da også ligget og ulmet i undergrunden et stykke tid. Derudover vandt Dawn of Demise prisen som årets liveband. Denne gang lige for næsen af Volbeat, som jo tog den sidste år, hvilket man måske kunne tolke som lidt ond stemning i forhold til de gyldne drenge fra Volbeat. Men man kunne naturligvis også bare se det som at de unge og vilde kræfter fra Dawn of Demise giver de lidt ældre baghjul og sætter mere kant på.
Efterfølgende blev det Mnemics tur til at spille, og de havde også, ligesom Hatesphere, en nyhed med. De havde også fået en ny forsanger. Guillaume Bideau hedder han og har tidligere været i det franske tech-metalband Scarve. Men han er dog ikke mere ny, end at han er med på deres nyeste plade Passenger fra starten af i år. Men derfor er det sikkert en del af publikum, der mødte ham for første gang denne aften.
Han gjorte det bestemt også godt, særdeles professionelt, og det var også tydeligt, at Mnemic var stolte af ham. Med god grund, da Guillaume tydeligvis også er noget af en showman med karisma. Mnemic leverede varen i deres helt karakteristiske industrialiserede metal med nu-metal tendenser.
Hædersprisen
Så var der Hædersprisen. Sidste gang gik den til Merciful Fate, hvilket også var fuldt fortjent, for hvem har dog i samme grad haft indflydelse på ikke bare den danske, men hele den internationale metalscene? Hvor de fleste ganske udmærket kender Merciful Fate i forvejen, så blev prisen i år brugt på en helt anden måde til at hædre én, der ligeledes har gjort en stor indsats for metal- og rockmusikken i Danmark, men som de fleste nok ikke umiddelbart kender.
Eller rettere, de genkender nok ikke hans navn, men de genkender helt sikkert nogle af de koncerter, han har været med til at arrangere, da mange af dem er blevet legendariske i dansk rockhistorie og rockmytologi. Det er koncerter med alt fra Alice Cooper i tresserne over Led Zeppelin, Motörhead, Sex Pistols og Metallica til Pantera i halvfemserne.
Manden bag disse koncerter er, eller rettere var, Erik Thomsen, for han døde nemlig for nyligt, så prisen blev uddelt posthumt. Til at tage imod prisen var Erik Thomsens søn og enke. Det er helt fortjent og formålstjenende med Hædersprisen, at en af de mere ukendte helte og kræfter på den måde bliver hædret. Det er bare en skam, at Erik Thomsen ikke kunne få den i levende live. Men som altid: Bedre sent end aldrig.
En ufed overraskelse
Så var det blevet tid til at afsløre aftens overraskelse, og overraskelsen var…. Banjos Likørstues Lars Elhøj. Nærmere bestemt i skikkelse af én af hans karakterer, metalbonghovedet Ilmer. Personligt må jeg sige, at det ikke var den fedeste overraskelse, måske også fordi Elhøj/Ilmers show virkede ret så improviseret og uforberedt BEGGE gange, han var på scenen. Uden gode punchlines eller morsomme pointer – bare lidt rodet og kedeligt. Måske gjorde det heller ikke overraskelsen bedre, at det sidste år var hans makker, komikeren Simon Jul, der var surprisen.
Carsten Holm fik også lidt tid til at tale om sin manglende medvært fra de forrige år, nemlig Anne Lindfjeld, kendt som den rødhårede og overtatoverede kvindelige vært fra den danske udgave af Headbangers Ball. Hvilket netop var grunden til, at hun ikke agerede kuvertpige i år, fordi nu skulle hun jo dække eventen og interviewe stjernerne.
Hvor er der sket en masse i løbet af det forgange år, når man tænker på, at den danske udgave af Headbangers Ball kun har været der et lille år. Samtidig sker der virkelig noget på den danske metalscene, må man sige, hvilket Annes Headbangers Ball jo også er et udtryk for.
En fed overraskelse
Prisen for bedste produktion gik til de tidligere optrædende Mnemic for deres allerede nævnte Passenger-plade fra starten af i år, som er produceret af Christian Olde Wolbers (fra Fear Factory), og Warren Riker.
Bedste metalvideo gik til The Psyke Project for deres video til “I Get Paralyzed”, og i modsætning til ved albumcoverne, blev det visuelle potentiale i storskærmene udnyttet til fulde, da vi fik lov til efterfølgende at se hele videoen. Nogen synes måske, at fem minutter er lidt lang tid, men jeg synes nu nok, det er cool at se, hvad folk egentlig får deres pris for.
Ved bedste internationale album-prisen sidste år tog arrangørerne fusen på alle, ved at Satyr fra Satyricon faktisk var til stede for at modtage prisen. Derfor regnede vi ikke med, at det var muligt for dem at lave et lignede stunt i år (vi spejdede ihærdigt efter udenlandske stjerner), men arrangørerne tog igen i år fusen på os alle sammen.
For ikke nok med, at der bare var en eller to fra bandet, nej HELE Machine Head var der for at tage imod prisen for bedste internationale metal album i 2007. Det var virkelig en overraskelse, der, ligesom den internationale overraskelse sidste år, var med til at give showet kaliber og en følelse af, at DMEA og den danske metalscene er en del af en større, international scene. At DMEA-showet dermed ikke bare er en prut i den hjemlige andedam, men rækker ud over den.
Volbeat på scenen
Efterfølgende skulle metal-Elvis-rockerne Volbeat på scenen og spille. Det var lidt underligt at se Volbeat spille live til DMEA. De, og dermed mener jeg forsanger Michael Poulsen, virkede mere tilbagetrukket og lidt sky. Specielt i forhold til da jeg så dem blot et par dage før, hvor de spillede på Train i Århus. På Train var de helt hjemme på scenen og nåede storsmilende ud til publikum, mens vores allesammens erstatnings-Elvis, Michael Poulsen, jokede og underholdt mellem numrene.
Til deres DMEA-optræden var de anderledes fåmælte og sagde så godt som intet mellem numrene. Generelt synes jeg, at der var en underlig stemning, hvad angik Volbeat, hele aften. Når de var nominerede i en kategori og deres navn blev nævnt, var det til tider svært at høre, om der i jubelbrølet ikke også var en vis mængde, der buh’ede?
Spørgsmålet var, tænkte jeg flere gange den aften, om Volbeat var blevet for store og for folkelige for den danske metalscene, og om mange nu ser på dem som sell-outs, pop-metal og røvballeheavy?
Michael Poulsen plejer altid at fremhæve de andre danske bands fra scenen, som de har touret sammen med. Men da han i aften sagde, at vi skulle give en hånd til Hatesphere, Invocator, Urkraft osv. virkede det næsten sådan lidt nervøst, som for at bekræfte at de var del af samme scene. Eller sådan hørte jeg det i hvert fald.
Volbeat som vindere
Heldigvis kan man jo tage fejl, for da den sidste del, selve hovedprisen for årets danske metaludgivelse, skulle gives, gik den til ingen ringere end Volbeat. De havde været nomineret til næsten alt hele aften, og indtil videre ikke fået noget. Men da vi så endelig kommer til den vigtigste af alle priserne, så får de den – fuldt fortjent. Det var tydeligvis også folks opfattelse, for det gav et enormt jubelbrøl gennem publikum, da vinderne blev læst op.
Alle mine (og Michael Poulsens?) bange anelser om, at Volbeat var blevet for mainstream og poppede for den danske metalscene, blev gjort til skamme. I stedet blev de lokale helte, som man jo alle har kendt fra begyndelsen, godt og grundigt hædret. Hvilket viser, at det danske metalpublikum er stort nok til ikke at gå i små sko og tænke på Janteloven. I stedet kan man på bedste broderlige vis glædes over, at nogle fra egne rækker har en succes, der rækker langt ud over scenen. Noget mange andre af de danske undergrundscener godt kunne lære noget af.
Volbeat har også gjort et stort stykke arbejde for dansk metalmusik. Deres album Rock the Rebel/Metal The Devil er da også noget for den danske musikscene og for dansk metal, hvis lige ikke er set i mange år. Helt, helt fortjent, mere er der ikke at sige om det.
Showet blev afsluttet af svenske Soilwork, der spiller tight hård og aggressiv metal med tendenser af noget hardcore. De kan ubetinget deres kram og fik sparket folk i gang og ud af døren lidt over 23.00. Der var afterparty på Stengade, men desværre var det blevet udsolgt for lang tid siden, da Stengade jo også er et betydeligt mindre sted. Hvilket godt kunne være en lille anke mod arrangementet. Men o.k., halvdelen af publikum havde nok alligevel ikke godt af flere øl anyway.
Alt i alt endnu et godt arrangement og en sejr for de frivillige kræfter bag noget, der heldigvis ser ud til at udvikle sig til en institution i det danske musikliv.
Årets Metal Album:
Anubis Gate – Andromeda Unchained
Hatesphere – Serpent Smiles and Killer Eyes
Mnemic – Passenger
The Psyke Project – Apnea
Volbeat – Rock the Rebel/Metal the Devil
Vinder: Volbeat – Rock the Rebel/Metal the Devil
Årets Metal Debutalbum:
Boil – Vessel
Downlord – Random Dictionary Of The Damned
Pitchblack – Designed To Dislike
Spectral Mortuary – From Hate Incarnated
Victimizer – The Final Assault
Vinder: Pitchblack – Designed To Dislike
Årets Internationale Album:
Deftones – Saturday Night Wrist
Down – Over The Under
Machine Head – The Blackening
Neurosis – Given To The Rising
Type O Negative – Dead Again
Vinder: Machine Head – The Blackening
Årets Metal Produktion:
Anubis Gate – Andromeda Unchained
Hatesphere – Serpent Smiles and Killer Eyes
Mnemic – Passenger
The Psyke Project – Apnea
Volbeat – Rock The Rebel/Metal the Devil
Vinder: Mnemic – Passenger
Årets Metal Cover:
Anubis Gate – Andomeda Unchained
Compos Mentis – Gehennesis
Hatesphere – Serpent Smiles and Killer Eyes
Volbeat – Rock The Rebel/Metal The Devil
Wuthering Heights – The Shadow Cabinet
Vinder: Anubis Gate – Andomeda Unchained
Årets Metal Video:
As We Fight – “Annihilation”
Hatesphere – “Drinking With the King Of the Dead”
Mercenary – “My World Is Ending”
The Psyke Project – “I Get Paralysed”
Volbeat – “Radio Girl”
Vinder: The Psyke Project – “I Get Paralysed”
Årets Metal Talent:
In All Her Ruin – The First Charm Offensive
Invisius – Edge of Hostility
Nembience – Demise
Palt – Demo:Borgir
Rageborne – DNA Overdose
Vinder: Invisius – Edge of Hostility
Årets Metal Liveband:
As We Fight
Dawn of Demise
HateSphere
Mercenary
Volbeat
Vinder: Dawn of Demise
Æresprisen: Erik Thomsen
Udgivet i nr. 26 | 13/12/2007
