Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Cycle of the Werewolf

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Cycle of the WerewolfStephen Kings varulvehistorie Cycle of the Werewolf er en hurtigt læst, men underholdende og stemningfuld lille sag, der især lever igennem de fine illustrationer af Berni Wrightson.

Cycle of the Werewolf (på dansk Varulvens år) var den første bog af Stephen King jeg læste. Der var helt tilbage i 1990, da jeg gik i syvende klasse, og jeg har ikke genlæst den før nu, mere end 200 fuldmåner senere.

Det er en ganske interessant oplevelse at vende tilbage til et værk, man kun har læst som barn, og nu har muligheden for at revurdere med andre øjne. Jeg husker bogen som længere, end den er, og jeg husker Berni Wrightsons stemningsfulde illustrationer som langt mere ulækre, end de reelt er. Men nu er Cycle of the Werewolf i virkeligheden heller ikke børnelitteratur, så de ting er der nok en meget naturlig forklaring på. Underholdningsværdien er til gengæld stadig fin, så på det punkt er min erindring i overensstemmelse med den oplevelse, jeg havde, da jeg genlæste bogen.

Tænkt som kalender

Én af Berni Wrightsons sort/hvide-vignetter, der afslutter hvert kapitel

Cycle of the Werewolf var faktisk ikke oprindelig tænkt som en bog. Det startede som en idé til en illustreret kalender, hvor Berni Wrightson skulle lave illustrationerne, og hvor King skulle skrive en kort vignet til hver måned. Nu er Stephen King jo, på godt og ondt, ikke kendt for at være en mand, der fatter sig i korthed, så hans vignetter blev hurtigt for lange til kalenderformatet. Derfor blev idéen skrottet, og Cycle of the Werewolf udkom som bog i stedet for – men stadig med Wrightsons billeder.

Det er ikke fordi, Cycle of the Werewolf er nogen lang bog – King har skrevet adskillige noveller, der er længere – men der er ingen tvivl om, at teksterne er for lange til en normal kalender. Grundkonceptet er imidlertid stadig intakt, og bogens tolv kapitler foregår derfor i løbet af et kalenderår, fra januar til december.

På grund af denne opbygning er kapitlerne tableauagtige, og har stadig et vignetpræg, og det er kun fordi King indsætter en minimal handling, at man i det hele taget kan tale om Cycle of the Werewolf som én sammenhængende historie. De fleste af kapitlerne er ellers enkeltstående små historier, hvor det varulven og dens ofre, der er i fokus. I de fleste af månederne handler teksten således om varulvens drab.

Minimal handling

Én af farveillustrationerne - her er det Tarker's Mills' politibetjent, der møder varulven

Handlingen kommer i spil, da King introducerer drengen Marty, der sidder i rullestol. I juli måned overlever han et møde med varulven, og derefter lykkes det ham at identificere, hvem af indbyggerne i den lille landsby Tarker’s Mills, der er varulven. Da han blev overfaldet af varulven ødelagde han nemlig én af varulvens øjne med sit 4. juli-fyrværkeri, og der er kun én indbygger i lillebyen, der i tiden derefter begynder at gå med klap for det ene øje.

Med hjælp fra sin hyggelige onkel Al forbereder Marty sig på sit endelige møde med varulven nytårsaften, og så er spørgsmålet naturligvis om han overlever dette angreb, der finder sted i bogens sidste kapitel.

Cycle of the Werewolf er letvægtsunderholdning – kapitlerne er korte, bogen er lynhurtigt læst, og den vil ikke andet end at underholde. Men missionen lykkes til gengæld også, for de korte kapitler er hele vejen igennem både stemningsfulde og krydret med blodige detaljer, godt hjulpet af Berni Wrightsons illustrationer.

Stemningsfulde illustrationer

Forsiden af førsteudgaven fra 1983

Faktisk er det svært at forestille sig Cycle of the Werewolf fungere ordentligt uden Wrightsons tegninger, der dels kommer i form af en række farveplancher, sort/hvide-vignetter, der afslutter hvert kapitel og sort/hvide tosides-illustrationer, der indleder hvert kapitel. Alle illustrationerne er rigtig fine, men det er naturligvis især farvebillederne, der sætter prikken over i’et. Det er kun nogle få af dem, der er rigtig blodige, men de er ekstremt stemningsskabende, og varulven er naturligvis med på næsten alle.

Wrightson er naturligvis velkendt af tegneseriefans, men han har derudover illustreret flere af Stephen Kings romaner. Foruden Cycle of the Werewolf, hvor Wrightsons tegninger må siges at være bogens raison d’être, har han bl.a. illustreret udgaver af The Stand (1978), og den femte bog i Kings Dark Tower-serie, Wolves of the Calla (2003). Endvidere har Wrightson også arbejdet som production designer (til tider ukrediteret) på film som Ghost Busters (1984), The Faculty (1998), Spider-Man (2002) og Land of the Dead (2005). Wrightson havde også en finger med i spillet i pre-production fasen på den skrottede filmatisering af Lovecraft-novellen The Shadow over Innsmouth (1931), og da projektet senere blev realiseret som Dagon (2001), fandt nogle af Wrightsons idéer vej til filmen.

Cycle of the Werewolf er hverken stor kunst eller stor litteratur, men det er en fin lille varulvefortælling, der overholder genrekonventionerne og samtidig er stemningsfuld. Specielt uhyggelig er den ikke, men den er fin at sætte sig i lænestolen med i fuldmånens knogleskær.

4 stjerner

Titel: Cycle of the Werewolf
Forfatter: Stephen King
Udgivet: 1983 (denne udgave 1985)
Forside og indre illustrationer: Berni Wrightson
Forlag: Signet Books
Format: Paperback
Sideantal: 128
hvid
Udkom oprindelig på forlaget The Land of Enchantment i 1983. Denne udgave er baseret på Signet Books-udgaven fra 1985.
hvid
Cycle of the Werewolf er udkommet på dansk som Varulvens år på forlaget Artia i 1988, og forlaget Lademann i 2003.

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/11/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *