Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Chakushin ari final

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Chakushin ari final er på alle måder en frygtelig film, og det skæmmer serien at få denne afslutning.

Chakushin ari finalMed filmens titel må man håbe på, at dette vitterligt er den sidste film i Chakushin ari-serien. De to foregående film var på hver deres måde ganske tiltalende film, som fortjente et publikum. Begge havde tvetydige slutninger, som på ingen måde frasagde folk muligheden for at lave en efterfølger, og det er så præcis, hvad instruktøren Manabu Asou har valgt at gøre. Det spændende er så, om den “sidste” film fuldender det, man nødtørftigt kan betegne som en trilogi, eller om den blot er en ligegyldig fodnote i den store pengemaskine som J-horror er blevet til.

Videresend eller dø
Et kig ind i et hønsebur.

Et kig ind i et hønsebur.

Filmen starter med, at en ung pige i skoleuniform står foran et hønsebur og ser på, hvorledes en gruppe høns hakker en hane til blods. Der klippes til et klasselokale, hvor vi ser en pige blive smidt ned på gulvet, og en gruppe drenge slår og mobber hende. Dette krydsklippes sammen med hønseburet, og man er som tilskuer ikke i tvivl om, at mobning vil blive et centralt element i denne fortælling.

Scenen skifter, og vi ser pigen fra før, denne gang låst inde på et toilet, hvor en gruppe piger står uden for og mobber hende. Meget symbolsk klippes der til at pigen, der åbner hønseburet op, redder hanen, og tager den op sin favn. I baggrunden ser man en person hænge og dingle i et reb, og den karakteristiske ringetone fra de to foregående film kommer ind over lydbilledet. Pigen sætter hanen ned, og går hen under den hængte person.

Her finder hun en mobiltelefon, der ringer! Hun åbner den, og nu sker der noget nyt med mobilplagen: På displayet står der “videresend eller dø”, så nu er SMS-problematikken også kommet med. Efter denne lille modbydelige indledning, som faktisk er det bedste ved Chakushin ari final, kommer filmens introtekster.

Mobning og kæde-SMS’er
Den forfærdelige mobning.

Den forfærdelige mobning.

Der klippes til en havn, og teksten “6 februar, 19.15” toner op på skærmen, hvor en stor færge sejler igennem billedet. Så ser man en gruppe unge mennesker på udflugt med deres skole. De leger med deres mobiltelefoner, mens en af pigerne filmer dem med et kamera. Efterfølgende ser vi pigen fra indledningen, der sidder og kigger på en computerskærm, hvorpå man ser et klassebillede.

Pigen sidder og snakker ud i luften til en pige ved navn Pam, som ikke er der, men viser sig at være den person, vi så var hængt i filmens indledning. Pigen slår hånden ned i bordet og er fortørnet over, at skolekammeraterne hurtigt glemte Pams død, og nu pønser hun på hævn. Motiv: Mobning. Våben: Kæde-SMS. Meget aktuelt og ganske plat i mine øjne.

Tilbage på færgen ringer en piges mobil pludselig med den velkendte ringetone, og så ved vi godt, at folk snart begynder at dø. Pigen tjekker, hvem der har ringet, og det er naturligvis hende selv. Det lille twist er så, at det ikke er tre, men kun én dag ude i fremtiden. Efterfølgende modtager pigen en billedbesked, der viser en hængt pige, og pigen er naturligvis hende selv, og de kloge unge mennesker konkluderer, at det ligner den måde Pam døde på. Det viser sig også, at de andre unge har modtaget det samme billede og på klassisk facon metapjatter en af pigerne med, at billedet kunne være en forbandelse videresendt fra Pam.

Trættende
'Videresend eller dø' - for jer, der ikke forstår japansk.

‘Videresend eller dø’ – for jer, der ikke forstår japansk.

Da den første pige dræbes, følger pigen fra indledningen – vi finder senere ud af hun hedder Asuka – dette på sin computerskærm! Og efterfølgende ser man den døde pige på klassebilledet blive forvredet i klassisk J-horror stil. Det lader til, at pigen fra indledningen styrer mordene fra sin computer og den mobiltelefon, hun fandt under den hængte Pam.

Kort efter ser vi da også hende køre musen hen over billedet på skærmen, og der klippes til en af de unge mænd, som får en SMS, hvorpå der står “videresend eller dø”. Han laver pjat med tingene, men dør naturligvis kort efter.

Og så begynder de unge ellers at dø én efter én, mens de overvejer, om det er en konsekvens af deres mobning samtidig med, at de skal finde ud af, hvem de skal videresende beskederne til, så de selv kan undgå at dø. Denne handling, og filmen i det hele taget, bliver ret hurtigt trættende.

Plat, plat, plat
Den lille ting som det hele handler om.

Den lille ting som det hele handler om.

Næste skridt bliver, at den tåbelige lærer indsamler alle de unges mobiltelefoner, da han ikke tror på den slags mobilterror og ikke længere gider høre på dem, selvom tre af hans elever lige er blevet myrdet på mystisk vis. Mage til ignorant skal man lede længe efter i filmhistorien. Han siger bl.a. til en elev: “Hvor gammel er du egentlig? Tror du man kan dræbe folk pr. telefon?”- det ved vi andre jo godt, at man kan, og det ved de faktisk også godt i filmens univers. Dum replik oveni i et tåbeligt manuskript.

Emiri, som må siges at være hovedpersonen blandt de unge, ringer til Asuka, som giver hende en opsang om mobning, det onde i mennesker og hævn. Det er plat og et ynkeligt forsøg på at give handlingen substans, og det hele drukner i død og dårligdom. Disse samtaler fortsætter de to piger med som handlingen slæber sig frem, og Asuka bliver ved at lave sine høneallegorier, hvor hun sammenligner mennesker med høns. Emiri fatter ikke en skid af det hele, og bliver mere og mere bange, mens hendes venner dør omkring hende som fluer.

Den frygtelige lærer.

Den frygtelige lærer.

Uden at røbe slutningen er Asuka og Pam naturligvis én og samme person, og Asuka ligger i koma på et hospital, samtidig med at hun i en “anden verden” sidder foran computerskærmen og styrer hvornår og hvordan, mobberne skal dø. Emiri må så sammen med sin døvstumme kæreste Yoni – der konstant fyrer plat lommefilosofi af gennem sit tegnsprog – forsøge at stoppe Asuka og forbandelsen, samtidig med at hun må gøre op med sig selv, hvad hendes rolle i mobningen var.

Mere spændende og originalt bliver det vist ikke vel? Det viser sig også at Mimiko, der spiller en rolle i de to andre film, da hun har startet forbandelsen, muligvis er opkoblet som et spøgelse i Asukas computer. Så nu skal de have hjælp fra hele den internetbrugende japanske ungdom. Hør blot her en latterlig replik: “Den kommer fra en IP-adresse, som er besat af en ond ånd. Send så mange mails I kan for at overbelaste serveren.”.

Da handlingen tog denne computerdrejning, stod jeg for alvor helt af. Plat og en frygtelig omskrivning af den ellers nogenlunde troværdige myte, som ligger bag de mistede opkald. Og så ellers ikke et ord mere om den handling.

En prøvelse at se
Alle giver en hånd for at overbelaste serveren.

Alle giver en hånd for at overbelaste serveren.

Mobilspøgelset myrder hurtigere end nogensinde før, og på trods af det er det en prøvelse at se filmen til ende. En time inde i filmen sad jeg faktisk og kiggede på min mobil og håbede på at få et opkald. Det skete bare ikke.

Filmen er rent visuelt mere amatøragtig end sine to forgængere, og gysereffekterne er langt fra optimale, bl.a. ser man en neongrøn spøgelsesarm, lyssætningen er katastrofal dårlig, og selv musikken skar i mine ører. Og det trækker voldsomt ned i min bog, da netop disse elementer skal være i top for at en J-horror film fungerer og bryder med sin tåbelige handling. Endvidere er skuespillet lettere pinligt, og det virker i det hele taget som om den er lavet i hast for at ride med på de to forgængeres succes.

Lommefilosofi på tegnsprog.

Lommefilosofi på tegnsprog.

Chakushin ari final er et forsøg på en mere psykologisk forklaring på, hvordan vreden opstår, og hvorfor en forbandelse kan manifestere sig ud af et ønske om hævn. Det virker bare ikke, og de psykologiske dele falder til jorden hånd i hånd med de dårlige replikker og de amatøragtige teenageskuespillere.

Et andet stort problem er, at dødsulykkerne er dårligt lavet, og de bærer tydeligt præg af en dårlig økonomi i produktionen, så filmen må se sig til takke med dårlige computereffekter, som bestemt ikke er uhyggelige.

Førsteklasses makværk

Chakushin ari final er på alle måder en frygtelig film, og det skæmmer serien at få denne afslutning. At filmen så er kedelig, langtrukken og har en længde på hele 104 smertefulde minutter trækker heller ikke op, og jeg vil til hver en tid hellere snakke i telefon med min bankrådgiver i små to timer end at se den film en gang til.

Da vi på Planet Pulp modtog filmen fra Sandrew, undrede det mig til at starte med, at Another World Entertainment ikke havde skaffet sig rettighederne til den tredje film, når de nu har de to første i deres katalog, men efter at have set filmen, forstår jeg det godt. Vi har nemlig her at gøre med et førsteklasses makværk. Hold jer væk fra den, og se hellere de to første igen og igen og igen, før I overvejer at se Chakushin ari final.

Chakushin ari final er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

1 stjerne

Titel: Chakushin ari final
Dansk titel: Mistet Opkald 3
Andre titler: One Missed Call Final (USA)
Instruktør: Manabu Asou
Manuskript: Miwako Daira & Jiro Shin
Cast: Maki Horikita (Asuka), Yun-seok Jang (Yoni)
Producere: Yoichi Arishige, Akira Yamamoto
Foto: Kazunari Tanaka
Klip: Akimasa Kawashima
Musik: Koji Endo
Spilletid: 104 minutter
Aspect ratio: 1.85: 1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Japansk
Undertekster: Dansk
Produktionsland, år: Japan, 2006
Produktionsselskaber: Kadokawa Herald Pictures
Distributør (DVD): Sandrew Metronome (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 20 | 13/06/2007

Stikord: 3’er, Forbandelser, Fortsættelse, J-Horror, Japan, Mobiltelefoner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *