Lasse Grønborg
Ingen kommentarer

Cecilie

Cecilie
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

CecilieGodt filmhåndværk og udmærkede skuespilpræstationer lades i den grad i stikken af et dårligt og letkøbt manuskript.

Det er lige før at de film jeg anmelder i denne måneds udgave af Planet Pulp har et tema. Grunden hertil er, at to af dem fik mig til at sidde tilbage, efter endt gennemkigning, med et stort “Hvorfor?” på læberne. Uden at afsløre mere, vil jeg berette hvorfor den danske gyser Cecilie er værdig (?) til det første store “Hvorfor”.
hvid
hvid
hvid

Begynder godt

Skolens mørke kælder

Det begynder egentlig ganske udmærket for filmen. Den har en stemningsfuld start hvori seeren præsenteres for parret Cecilie og Mads, der lige er flyttet fra storbyen og til provinsen. Det fremgår hurtigt, at Cecilie ikke har arbejdet i et stykke tid og at hun har psykiske problemer, selv om hun nu skal til at arbejde som lærer igen. Hendes mentale tilstand bliver dog gradvist værre, og da den pige hun jævnligt har mareridt om pludselig manifesterer sig i hendes klasselokale under en time, bryder Cecilie sammen.

Første dag på det nye job

Skolelederen er venlig og mener det bare er stress over at være startet ud med en 9. klasse, og forflytter derfor hende til en 2. klasse. Samtidig kommer hun i behandling hos psykiateren Per, der aner ugler i mosen, for kunne personen som Cecilie ser være den samme pige, der døde for snart 30 år siden?

Mareridtene stopper i en periode, men bedst som parret tror at alt går godt, begynder hun igen at se syner, og denne gang er det midt under en omgang sex mellem Cecilie og Mads. Hun flygter efterfølgende ud på toilettet, hvor hun forsøger at begå selvmord. Mads får hende dog reddet, og nu syntes både Mads og lægerne at den eneste måde at redde Cecilie på, er ved at indlægge hende.

Men psykiateren Per er overbevist om at Cecilie ikke er skør, og forsøger derfor at komme til bunds med sagen, for kan der være en sammenhæng mellem hendes mareridt og nogle voldtægter såvel som mord der har hærget egnen de seneste 30 år?

Dårligt manus

Skolens danskprøve er dødsvær

Genfortalt lyder filmen ikke som noget særligt og for at være helt ærlig; det er den heller ikke. Men i dette tilfælde er det noget af en skam, for håndværket er i orden. Filmen er stedvist stemningsfuld og billederne er flotte. Skuespilpræstationerne er der heller ikke det vilde at udsætte noget på. Nej, grunden til at filmen falder sammen, skyldes et eneste afgørende punkt – nemlig manuskriptet. Det er simpelthen for dårligt og ikke mindst alt for let.

Et selvmordsforsøg eller?

Jeg påstår ikke at være et geni, men når jeg allerede første gang at jeg ser en af personerne i filmen siger til mig selv, at vedkommende er den ansvarlige, så er det sgu’ et spørgsmål om at manuskriptet ikke har noget nyt at byde på (eller også ser jeg for mange film?).

Men det er som om at manuskriptet er ganske uambitiøst, og blot er tilfreds med at vise noget som vi har set en tusindvis af gange før. Suk. Lidt ligesom når en dansk manuskriptforfatter, der er vild med slutningen i Se7en (1995), får den idé at bruge tyve timers TV-tid søndag aften på en dansk TV til blot at sætte en person i det samme dilemma, som det, der plager Brad Pitt i slutningen af ovennævnte film. Det er altså for let.

Hvorfor?

Nabohygge

Sjovt at tænke, at når danske filmmagere skal lave seriøse film om politikere, så researcher de flere måneder i hvordan livet er på Christiansborg. Skal der laves genrefilm nøjes man blot med at se en enkelt eller to af de film som er oppe i tiden og vupti, et nyt manuskript er klar! Nej, fremover skal danske filmmagere, der vil lave genrefilm tvinges til at se The Woman in Black (1989) og The Descent (2005). For hvis du skal låne, gør det dog fra nogle af de bedste. Dermed undgår jeg at sidde tilbage med et rungende “Hvorfor”, når filmen er færdig.

Cecilie er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

2 stjerner

Titel: Cecilie
Instruktør: Hans Fabian Wullenweber
Manuskript: Nikolaj Arcel & Rasmus Heisterberg
Cast: Sonja Richter (Cecilie Larsen), Claus Ridis Østergaard (Mads Larsen), Anders W. Berthelsen (Per Hartmann), Kurt Ravn (Karsten Levinsen), Lars Mikkelsen (Lasse N. Damgaard), Morten Suurballe (Per Thomassen), Peder Holm Johansen (Michael Konnerup)
Producere: Stine Spang Hansen (Producer), Bo Ehrhardt & Birgitte Hald (Executive Producers)
Foto: Jacob Kusk
Klip: Kasper Leick
Musik: Trond Bjerknæs
Spilletid: 93 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1.
Sprog: Dansk
Undertekster: Dansk, engelsk, norsk, svensk
Produktionsland, år: Danmark, 2007
Produktionsselskaber: Nimbus Film Productions
Distributør (DVD): Nordisk Film (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Lasse Grønborg | 13/02/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *