Filmmusik - Page 22

John Barry havde et forrygende årti i 1960’erne. Ikke alene slog han igennem med et brag som filmkomponist; han leverede også en stribe scores, der i dag står som absolutte klassikere inden for musikformen. På trods af senere mesterværker, f.eks. Out of Africa (1985) og Dances With Wolves (1990), er…

Som jeg skriver i min anmeldelse af filmen, blev den tredje James Bond-film, Goldfinger (1964), tilsyneladende produceret under en heldig stjerne. Alt faldt simpelthen i hak for producenterne, og resultatet blev en formidabel spændings- og actionfilm. Et af de vigtige elementer ved Goldfinger, der fungerer perfekt, og som er en…

Historien om scoret til den første James Bond-film, Dr. No (1962), er lang og kompliceret. Den korte version er, at producenten Albert R. Broccoli valgte den britiske komponist og sangskriver Monty Norman til at komponere scoret, fordi Broccoli godt kunne lide Normans musik og sange til musicalen Belle or The…

Da Monty Norman ikke kunne levere varen til Dr. No (1962) og producenterne bragte John Barry ombord for at arbejde på filmens hovedtema, greb den unge komponist forståeligt nok chancen. Barry havde haft succes med sit beatorkester The John Barry Seven, og før Dr. No havde han leveret musik til…

Det skal ikke være den store hemmelighed, at jeg ikke er den store fan af den græske komponist Vangelis (rigtige navn Evangelos Odysseus Papathanassiou – og ja, hans mellemnavn ER Odysseus!). Dette gælder vel at mærke for hans musik, når man hører det i kontekst af de film, han har…

De der har fulgt Christopher Nolans karriere, og som samtidig interesserer sig lidt for filmmusik, vil formentlig have bemærket, at Nolan er én af de instruktører, der ikke er den store fan af tematisk orienteret filmmusik. Musikken i hans film er langt mere konstrueret omkring at bibringe en stemning ved…

Flesh+Blood markerede første gang, Basil Poledouris leverede musik til en film af Paul Verhoeven. De to skulle kun arbejde sammen tre gange – foruden Flesh+Blood på RoboCop (1987) og Starship Troopers (1997) – alle tre scores er ekstremt vellykkede, og særligt Flesh+Blood må fremhæves som et fremragende eksempel på den…

Da jeg i sin tid skrev anmeldelsen af Avatar (2009) konstaterede jeg, at James Horners score var funktionelt om end noget uoriginalt. Det udsagn står jeg ved, sådan som musikken fungerer sammen med billederne. Men jeg må indrømme, at scoret udgør en betydelig bedre lytteoplevelse som selvstændigt album. Når man…

Jeg har sagt det flere gange før i forbindelse med filmmusik: At Hollywood ofte ikke formår at værdsætte ægte talenter. Case in point: Den sydafrikanske komponist Trevor Jones, der op gennem 1980’erne og 1990’erne leverede glimrende musik til film som Angel Heart (1987), Mississippi Burning (1988), The Last of the…

The Abyss markerer første og hidtil eneste gang, at Alan Silvestri har leveret musik til en James Cameron-film. Om det alene skyldes, at James Horner havde for travlt til at komponere musikken, eller om det anspændte forhold mellem Carmeron og Horner på Aliens (1986) også spillede ind, skal jeg ikke…