Af de mange – rigtig mange – Die Hard-kloner, der er kommet, siden John McClane ryddede op på Nakatomi Plaza tilbage i 1988, er Jaume Collet-Serras Carry-On (2024) bestemt én af de mere vellykkede.
Ethan (Taron Egerton) arbejder som sikkerhedsmedarbejder i LAX-lufthavnen i Los Angeles. Han er én af dem, der bemander metaldetektorerne eller gennemlyser håndbagage.
Han er ikke specielt glad for jobbet, men da han lige har fundet ud af, at han skal være far, tager han sig sammen og spørger chefen om en forfremmelse. Til en start får han lov til at afløse én af sine kolleger ved håndbagage-scanneren, og så begynder balladen.
Snart får han stukket en lille øresnegl i hånden, og en SMS instruerer ham i at stikke den i øret.
Derfra er han i kløerne på en fæl terrorist, der vil have ham til at lade en bestemt kuffert slippe igennem kontrollen.
Det sker naturligvis under alskens trusler, bl.a. rettet mod Ethans kæreste Nora, der også arbejder i lufthavnen. Det fremgår desuden tydeligt, at terroristen har adgang til lufthavnens overvågningskameraer, for han kan se alt, Ethan foretager sig.
Og så er gode råd ellers dyre, især da Ethan finder ud af, at det, der er i den pågældende kuffert, er Novitjok-nervegift.
Mange inspirationskilder
Die Hard er ikke den eneste film, Carry-On har ladet sig inspirere af – og her falder tankerne naturligvis først og fremmest på 2’eren (1990), der også finder sted i en lufthavn ved juletid.
Wes Cravens Red Eye (2005) må også have været en stor blip på manuskriptforfatterens radar, og det samme kan siges om indtil flere andre film og TV-serier, hvor en hovedperson tvinges til at gøre ting mod sin vilje af en uset gerningsmand, der kontakter vedkommende telefonisk.
I 24 (2001-10) er der flere sæsoner, hvor Jack Bauer eller nogen omkring ham bliver tvunget til at gøre, hvad terroristerne siger, og nu vi er ved Jack Bauer, så spiller Kiefer Sutherland selv skurken i Phone Booth (2002), hvor Colin Farrell er fanget i en telefonboks (kan I huske dem?) med gerningsmanden i røret.
Endelig kunne man også nævne Firewall (2006) som en inspirationskilde, hvor hovedpersonen (Harrison Ford) under overvågning tvinges til at udføre skurkens ordrer.
Underholdende og nervepirrende
Carry-On er med andre ord alt andet end original, men filmen er trods det både underholdende og nervepirrende.
Taron Egerton er fin i rollen som den ufrivillige helt, der naturligvis viser sig at være i besiddelse af mere koldblodighed og initiativ end han selv tror. Endnu bedre er dog Jason Bateman som den unavngivne skurk, Ethan har i ørerne.
Bateman er vi ikke vant til at se som psykopatisk skurk, men han gør det virkelig godt og formår at gøre The Traveler (som han blot identificeres i rulleteksterne) til en virkelig modbydelig bad guy.
Også Theo Rossi som The Travelers håndlanger er virkelig klam, og i en fin birolle ser vi Dean Norris (fra bl.a. Breaking Bad) som Ethans chef.
Det hele er effektivt, men også glat og upersonligt, iscenesat af Jaume Collet-Serra, der her viser sig som en effektiv journeyman director.
Kan man nøjes med et velfungerende eksempel på en type af thriller, som Hollywood vrider ud af ærmet uden stor fanfare, er Carry-On bestemt ikke den ringeste måde at tilbringe et par timer på.

Instruktør: Jaume Collet-Serra
Manuskript: T.J. Fixman
Cast: Taron Egerton (Ethan Kopek), Jason Bateman (Traveler), Sofia Carson (Nora Parisi), Theo Rossi (Watcher), Dean Norris (Phil Sarkowski)
Foto: Lyle Vincent
Klip: Elliot Greenberg, Krisztian Majdik, Fred Raskin
Musik: Lorne Balfe
Spilletid: 119 minutter
Aspect ratio: 2.00:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2024
Anmeldt i nr. 231 | 13/02/2025