Daniel Hvid
Ingen kommentarer

Brain Damage

Brain Damage
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Brain DamageEn talende orm ved navn Aylmer, der lever af menneskehjerner. Dette er, hvad Frank Henenlotters anden spillefilm handler om. Efter succesen med Basket Case, følger han op med en klassiker af en komediesplatter, der under overfladen har et vigtigt budskab. Kunne man lide Basket Case, vil man sikkert være godt underholdt af Brain Damage.

Kigger man nærmere på Frank Henenlotters repertoire, finder man kun en ganske lille håndfuld film, hvilket nok vil undre de fleste fans. Udover hans mest kendte film, Basket Case (1982), har han lavet relativt få film. Ja, det er faktisk ikke blevet til mere end otte film og et afsnit i TV-serien Joe Bob’s Drive-In Theater (1987). I skrivende stund venter vi stadig på hans seneste film, der har fået titlen Bad Biology.

Med Basket Case (1982) fik Henenlotter skabt sig et navn, men succesen var ikke nået endnu. Mange af filmens blodige scener blev klippet ud, så den kunne sælges i større omfang, uden at den skulle have hævet censurgrænsen. Da de saftige scener var klippet ud, var det meste af plottet væk, og filmen blev solgt som en komedie til diverse biografer og videomarkeder. Filmen solgte ikke så godt, som man havde turde håbe, så efter nogen tid, blev filmen fuldendt med de oprindelige scener sat ind på deres plads, og med tiden er den blevet noget af en kultklassiker i stil med The Evil Dead (1981).

Hjerneparasit

Vores hovedperson Brian (Rick Hearst)

Der skulle gå seks år, før Henenlotter igen lavede en spillefilm, og denne gang var plottet endnu længere ude og mere vanvittigt, end vi så i Basket Case. Hvor vi i sidstnævnte film følger to siamesiske tvillinger, der er på hævntogt over de læger, som skilte dem, har vi nu at gøre med en parasitorm, der ligner afføring, som lever af menneskehjerner og sprøjter en blå væske ind i hjernen på sin vært! Så hvis du regner med at komme et skridt nærmere realismen i Henenlotters næste film, kan du godt tro om igen.

Filmen starter i en lejlighed med et ældre ægtepar, som har forberedt en stor tallerken friske hjerner med persille (fint ska’ det være), men da går det op for dem, at deres kæledyr er væk. Forvirret render de to rundt i deres lejlighed, og smider med tingene for at finde deres kæledyr. Vi kan se panikken sprede sig, imens de løber rundt og råber efter dyret, og til sidst ender de liggende på gulvet med fråde om munden.

Hjerneparasitten Aylmer

I lejligheden ved siden af ligger Brian (Rick Hearst) med et voldsomt ildebefindende, da kæresten Barbara (Jennifer Lowry) kommer forbi for at hente ham. Brian bliver dog nødt til at aflyse deres aftale, og senere viser det sig, at Brians ildebefindende er værre, end han troede. Hans hovedpude og nakke er smurt ind i blod, og pludselig begynder hallucinationerne. Da han vågner igen har han stadig blod i nakken og på sine hænder. Ude på badeværelset er badekaret fyldt med vand, og det går op for Brian, at der er nogen eller noget sammen med ham i lejligheden. Da han råber personen eller tingen frem, dukker en pølselignende orm ved navn Aylmer (udtales Elmer), frem på hans skulder med et venligt “Hi” og et blink i øjet. Aylmer fortæller Brian at han vil give Brian et helt nyt liv: “.. a life without worry or pain or loneliness, a life filled instead with colors and music and euphoria, a life of light and pleasure” . Brian stoler blindt på ormen, og sætter Aylmer tilbage på sin nakke, hvorefter ormen sprøjter det blå euforiserende stof ind i hjernen på ham. Det er selvfølgelig alt sammen vist i et dejligt close-up, så vi ikke går glip af noget.

Menneskehjerne til middag

Aylmers blå juice bliver skudt ind i Brians hjerne

Hvad Aylmer dog ikke har fortalt Brian, er at hans livret er hjerner, og helst menneskehjerner! Så alt imens Brian render rundt i byen, høj på Aylmers blå juice, får den lille hjerneparasit en snack eller to i nogle af filmens mest blodige (og til tider sjoveste) scener. I en af scenerne, får en lidt for villig luder således suget hjernen ud, da hun skal til at give Brian et blowjob. Til hendes store skuffelse, er det Aylmer, der kommer ud af Brians bukser og lige ind i munden på hende.

Da Brian kommer til sig selv senere på aftnen, finder han et blodigt spor i sine underbukser efter Aylmers lille snack. Eftersom Brian var høj på Aylmers stoffer, kan han ikke huske noget af, hvad han har lavet, og tvinger sig selv til at tage en kold tyrker for at blive clean og få kontrol over både Aylmer og hans afhængighed af den blå juice. Men kan Brian blive clean og kontrollere sin trang til et fix af den lille muntre hjerneparasit, eller vil han bryde sammen og finde nye ofre til ormen? Slutningen skal selvfølgelig ikke røbes her, men det kan dog siges, at filmen ikke bliver mindre vanvittig som vi nærmer os filmens slutning.

Velskrevet dialog

Endnu et mellemmåltid

Brain Damage er en sprudlende film, der fanger sit publikum med det samme, og holder dem tryllebundet ved tossekassen for at se, hvad der sker med den veltalende hjerneparasit og hans vært. I disse tider kan man måske se lidt skævt til Aylmer-dukken, der ikke ligefrem virker realistisk, når man sammenligner med computerskabte væsner som vi er blevet så vant til. Men hvad Aylmer mangler i fotorealisme, vejes der op for med personlighed og charme. Personligt foretrækker jeg til enhver tid en dukke frem for CGI, da dukker, trods deres kunstige udseende, ofte giver en mere virkelighedstro præstation, om man vil.

Det der gør Aylmer til en alletiders figur, er hans sjove form samt den behagelig stemme, som man absolut ikke forbinder med en pølseformet hjerneparasit. Stemmen bag er for øvrigt den lidet kendte TV-skuespiller og -vært John Zacherle. Det er en skam, at Aylmer ikke får lov til at sige mere, end han gør, for dialogen er velskrevet, og mange af de sjove scener skyldes netop dialogen mellem Aylmer og Brian. For at ridse lidt af dialogen op, har jeg valgt at tage et udpluk fra scenen, hvor Aylmer fortæller Brian om deres tur i byen dagen før:

Brian: “You sucked out her brains?”
Aylmer: “Yeah, right through her mouth.”
Brian: “Is she dead?” Aylmer: “Of course she’s dead. What, are you kidding?”

Eksemplet er ikke enestående, da sådanne replikker bliver ved med at komme igennem hele filmen, og det er derfor ikke uden grund, at Henenlotter kan kaldes en mand med mange talenter. Vi får både serveret komik, en vanvittig historie, et farverigt persongalleri (ofte helt ned til de mindste bipersoner), splat og alle tiders underholdning i én og samme film!

Splat og mandlig nøgenhed

Brian er begyndt at blive rigtig syg

Brain Damage er en horrorfilm med en del splat, men det er komediedelen, der virkelig trækker filmen op på et niveau over andre lowbudget splatterfilm, der er at finde på markedet. Dette skal ikke forstås, som om at de splattersekvenser, der er med, er dårlige eller kedelige, tværtimod. Til fans af Henenlotters første film, Basket Case, bør man ligge mærke til Kevin Van Hentenrycks cameo i toget nær filmens slutning. Her sidder han overfor Brian med en stor kurv på skødet – en reference til hans rolle som Duane Bradley i netop Basket Case. Andre cameos, der er værd at nævne, er Joseph Gonzalez, der senere spillede med i Frankenhooker (1990) samt Beverly Bonner, der spiller Casey (luderen med et hjerte af guld) i Basket Case.

Klassisk Henenlotter-splat

Mange fans har været noget forargede eller pinligt berørte over brugen af mandlig nøgenhed i filmen, da der er en del indslag, hvor vi enten ser en mands bagdel eller det meste af en nøgen mandekrop. Ligefrem at dømme filmen på den baggrund er ikke helt fair, for der er på ingen måde tale om noget pornografisk. Snarere skal det ses som Henenlotters måde at vende konventionerne fra de mere sleazede horrorfilm på hovedet, hvor det jo typisk er kvindelig nøgenhed, der indgår. Forsøger man at kigge bag om den groteske og humoristiske facade i Brain Damage, handler filmen om en persons forhold til stoffer og stofmisbrug, samt hvordan man tackler det, både fra familiens side (kæresten Barbara og broderen Mike) og stofmisbrugeren selv (Brian). Henenlotter pakker sit budskab fint ind i en syret fortælling om en hjerneparasit, men selvom filmen er underholdende og sjov, har den også et budskab, som stadig er aktuelt i dag.

Vi har at gøre med en lowbudgetfilm, men som sædvanlig får Henenlotter så meget, som muligt, ud af næsten ingenting. Det vil sige, at vi ikke får halvfærdige settings, effekter eller manuskript, men en flot film, der er gjort noget ud af i hver scene. Er man til horrorfilm fra slutfirserne, der ikke tog sig selv alt for seriøse, og har nogle syrede historier, bør man unde sig selv den tjeneste og få skaffet Brain Damage hurtigst muligt! Og så håber vi, at Henenlotter vender stærkt tilbage med sin Bad Biology, der skulle få premiere senere på året.

5 stjerner

Titel: Brain Damage
Instruktør: Frank Henenlotter
Manuskript: Frank Henenlotter
Cast: Rick Hearst (Brian), Gordon MacDonald (Mike), Jennifer Lowry (Barbara), Theo Barnes (Morris), Lucille Saint-Peter (Martha), Vicki Darnell (Blonde in Hell), Joseph Gonzalez (Guy in shower), Bredlee Rhodes (Night watchman), Michael Bishop (Toilet Victim), Beverly Bonner (Neighbor), Ari M. Roussimoff (Biker), Kevin van Hentenryck (Man with basket), Michael Rubentstein (Bum in alley), Angel Figueroa (Junkie), John Reichert (Policeman)
Producere: Edgar Ievins (producer), Ray Sundlin (associate producer), Andre Blay (executive producer), Al Eicher (executive producer)
Foto: Bruce Torbet
Klip: Frank Henenlotter & James Y. Kwei
Musik: Clutch Reiser & Gus Russo
Spilletid: 86 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: USA, 1988
Produktionsselskaber: Palisades Partners
Distributør (DVD): Mackinac Media
Udgave/region: Region 1 (USA) Bruce Torbet
Klip: Frank Henenlotter & James Y. Kwei
Musik: Clutch Reiser & Gus Russo
Spilletid: 86 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: USA, 1988
Produktionsselskaber: Palisades Partners
Distributør (DVD): Mackinac Media
Udgave/region: 1 (USA)

Anmeldt af: Daniel Hvid | 13/08/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *