Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Bad Company: Kano

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Bad Company: KanoAlt i alt kan Bad Company: Kano ikke anbefales – find hellere dens forgænger eller én af de mange andre fede titler, der igennem tiden er kommet ud af 2000 AD.

I sidste måned anmeldte vi har på siden den ganske solide antologi Bad Company: Goodbye, Krool World (2007). Her fik drengene serveret en ordentlig omgang old school krigstegneserie, der foregår i en fjern fremtid, hvor krige kæmpes på fjerne planeter mod nederdrægtige aliens, der bærer navnet The Krools.

Bad Company er en deling hårde hunde, som blev anført af den Frankensteinlignende soldat Kano. Men han døde, troede man, og i slutningen af Bad Company: Goodbye, Krool World blev seriens hovedperson Danny Franks opslugt af The Krool Heart – som faktisk er den organisme, som styrer The Krools kollektive bevidsthed. Så umiddelbart skulle man tro, at den fortælling var slut.

Men sådan er det naturligvis ikke, når en serie bliver en succes, og forfatteren Peter Milligan, der åbenlyst var meget glad for karakteren Kano, vendte da også i prog 828 fra 1993 tilbage til Bad Company med udgangspunkt i Kano (den sidste prog, der afsluttede fortællingen The Krool Heart var prog 585 fra 1988). Og udover, at det er Milligan, der er forfatter på alle historierne i Bad Company: Kano, har han også benyttet de samme tegnere, Brett Ewins og Jim McCarthy, som var med til illustrere Bad Company: Goodbye, Krool World.

Ikke alt er, som det ser ud til at være

En smuk familie i smukke farver

Bad Company: Kano indledes af fortællingen Kano, som fylder mere end halvdelen af albummet. Rent visuelt adskiller Kano sig markant fra alt det, vi så i Bad Company: Goodbye, Krool World: Den er nemlig i farver!

En af de behagelige ting ved de gamle Bad Company-tegninger var netop, at de var holdt i sort/hvid, da dette støttede meget godt op om den åbenlyst tilsigtede old school-stil. Det lignede krigstegneserier fra 50’erne og 60’erne og gav det hele et ganske charmerende skær. Men jeg må ærligt sige, at den farvelagte Kano skærer i mine øjne. At historien så er ganske spændende er noget helt andet.

Vi finder Kano på en fredelig planet, hvor han ved første øjekast nyder livet som nybygger i et lille samfund sammen med kone og barn. At den grimme mand kan have så smuk en kone og et ganske normalt barn, studser man lidt over, men det har da også sin gode forklaring, som jeg dog ikke vil røbe her.

Et monster - og se, hvor grimt det er tegnet og farvelagt

Men der kommer naturligvis problemer, da nogle monstre begynder at angribe de fredelige nybyggere. Og som om det ikke var nok, dukker der nogle af de gamle medlemmer fra Bad Company op; folk som Kano alle så dø for år tilbage. Men Kano må tage kampen op med de onde monstre, og han får hjælp af soldaterne fra sin gamle deling. Alt er bare ikke helt, som det ser ud til at være, og hen mod slutningen sker der ganske mystiske ting, som vender op og ned på det hele. Mere skal der ikke røbes her.

Anden halvdel af albummet starter der, hvor Kano slutter, så jeg vil ikke røbe noget af handlingen her. Jeg kan dog nævne, at vi både møder en barnesoldat og Krools, og så dukker selveste Danny Franks også op igen.

Anbefales ikke

Dejligt med lidt klassisk sort/hvid 'Bad Company'-action

Historierne i Bad Company: Kano er ganske underholdende, men de når aldrig op på det niveau, man så i Bad Company: Goodbye, Krool World. Så hvorfor skal man egentlig investere både tid og penge i dette album? Ja, det vil jeg heller ikke mene, man bør gøre, med mindre man simpelthen ikke kan få nok af Kano og de andre.

Personligt begyndte Bad Company: Kano at kede mig en del, og det kan man ikke sige er nogen god ting, når denne type fortælling kræver, at den skal være underholdende som bare fanden. En anden ting er også, at karakteren Kano udvandes og afmystificeres på en måde, der gør, at han bliver menneskelig på en meget kedelig og søgt måde.

Det fede ved “den gamle Kano” var netop, at han var en modbydelig person, som på en god dag kunne få betegnelsen “antihelt” hæftet på sig. Et tredje problem er, at albummets første del, som har klart den bedste historie, er noget værre møg rent visuelt. Farvelægningen er ganske frygtelig, og den type tegninger bør slet ikke farvelægges. Det fjerner charmen og efterlader noget, jeg ikke rigtig bryder mig om at se på – jeg skal jo ikke kunne sige, om andre vil elske stilen, men for mig er det noget af det grimmeste, jeg har set i lang tid.

Så alt i alt vil jeg ikke anbefale Bad Company: Kano, men hellere henlede opmærksomheden på dens forgænger eller mange af de andre fede titler, der igennem tiden er kommet ud af 2000 AD.

Bad Company: Kano er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

2 stjerner

Titel: Bad Company: Kano
Forfatter: Peter Milligan
Tegnere: Brett Ewins & Jim McCarthy
Forlag, år: Rebellion, 2007
Albumlængde: 96 sider
hvid
Albummet samler historier, der oprindeligt blev udgivet i 2000 AD progs 828-837 (1993), 2001 (2000) & 1273-1277 (2002).

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/03/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *