Rasmus Rosenørn
Ingen kommentarer

Back to the Grave

Back to the Grave
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Opsamlingsalbummet Back to the Grave er et lækkert genhør med Flaming Sideburns.

Back to the GraveDer er spændende nyt fra finske Flaming Sideburns. På pladefronten har der været forholdsvis roligt fra de gæve finner siden Sky Pilots (2003). Det bliver der rådet bod på nu med udgivelsen af compilationalbummet Back to the Grave.

Blandet pose

De to første numre på Back to the Grave er helt nye. Derudover indeholder pladen seks uudgivne numre, som er indspillet i perioden mellem det klassiske Hallelujah Rock’n’Rollah (2001) og Sky Pilots, et par udgivne, men yderst svært tilgængelige numre, og en lille håndfuld coverversioner af mere eller mindre glemte numre. Endelig er der en video til nummeret “Evil Woman”, som Flaming Sideburns har lånt af de gamle (men stadigt aktive) blues-syrehoveder Canned Heat.

Der er yderligere tre covernumre på Back to the Grave. En udgave af James Gang-nummeret “funk # 49”, som de fleste nok vil nikke genkendende til, Bill Haleys “13 Women”, fra før han og kometerne opfandt rock’n rollen, og endelig Grand Funk Railroads “Are You Ready”. Det er måske frækt med hele fire covernumre på en plade, men det kan man tillade sig på en compilation, og bandet formår at gøre dem til deres egne.

Retrorock

For de uindviede skal det kort nævnes, at Flaming Sideburns bærer en stor del af æren for den skandinaviske garagerockbølge. Flaming Sideburns spillede retrorock, før nogen havde opfundet udtrykket. Coveret til Back to the Grave viser, at bandets musikalske inspirationsåre er perioden fra 1965-1975. Inspirationskilderne er en lystig blanding af Rolling Stones, Kinks, The Who, Stooges, Jethro Tull, Country Joe & The Fish, Ten Years After, Sonics og en masse andre gamle, obskure og for længst glemte tresserbands.

Det hele er spillet råt, beskidt og energisk som bare fanden. Flaming Sideburns er nok det af de moderne garagebands, der har rendyrket den gammeldags lyd mest, hvilket Back to the Grave er et glimrende udtryk for. Hvor mange andre garagebands især på lydsiden også skæver kraftigt til både punk og metalscenen, holder Flaming Sideburns sig til et mere skramlet og vintageklingende lydbillede.

Tungt svingende rock ’n’ roll

Back to the Grave er en pose blandede bolcher. Det kan næsten ikke undgås, når materialet er indspillet over en periode på fem år, men posen er blandet godt, og det er det vigtigste. Det nyskrevne “Runnin’ on Fumes”, der åbner pladen, er en uptempo, sprælsk rocker, der giver gode forudanelser om et forhåbentligt snarligt studieudspil fra bandet. Det samme gør den ligeledes nyskrevne, men langt mere syrede og dystre “Black Moon”, hvor forsanger Eduardo Martinez synger på spansk. Meget mærkeligt, men også meget stemningsfyldt.

Hovedparten af numrene på Back to the Grave er tungt svingende rock ’n’ roll. Flaming Sideburns mikser ubesværet bluesinspireret rock’n’ roll med mere psykedeliske inspirationskilder og til tider ret funky rytmer. Uanset om der er tale om hurtige eller lidt langsomme numre, har de dog alle det seje groove, der er så kendetegnende for Flaming Sideburns. Et andet varemærke for finnerne er, at man aldrig kan vide sig sikker for et flippet indslag i selv det mest straighte rocknummer.

Det er svært at fremhæve nogle numre, for det er godt materiale, der er på Back to the Grave. Hele vejen igennem bliver der spillet med en smittende energi, så det ikke kan undgås, at man kommer op af stolen. Det eneste nummer, hvor der er lidt tendenser til tomgang, er afslutningsnummeret “Leave Me Alone”, der efter min mening godt kunne være strammet lidt op. Men tilhængere af det lidt syrede og stenede vil sikkert være begejstrede.

Det der for alvor imponerer ved denne opsamling, er dog hvor sikre Flaming Sideburns er i deres musikalske udtryk. Det høres ret tydeligt, at numrene er indspillet over en længere periode. Der er stor forskel på lyden, og hvordan de enkelte numre er produceret.

På nogle numre som f.eks. “Black Moon”, “High Time” og “13 Women” er lyden stor og fyldig, mens der på andre numre som “Runnin’ on Fumes” og “Last Time Around” er tale om en meget mindre og barberet produktion. På trods af numrenes forskellighed er der ikke tale om nogen stilforvirring. Flaming Sideburns formår at have en stor spændvidde i musikken og samtidig have et ret rendyrket udtryk.

Lækkert genhør

Back to the Grave er et lækkert genhør med Flaming Sideburns. Der bliver leveret god musik hele pladen igennem, så der skal kun lyde roser herfra for at disse numre er blevet gravet frem og gjort tilgængelige for et bredere publikum. Pladen giver en god dokumentation af, hvad bandet har fået tiden til at gå med de sidste fem år, og de to nye numre peger i retning af, at der er godt i vente til efteråret, hvor der skulle være et nyt album på vej. Vi glæder os.

Back to the Grave er venligst stillet til rådighed af Bad Afro Records.

Nummerliste:
1. Runnin’ on Fumes (Flaming Sideburns) (3:04)
2. Black Moon (Flaming Sideburns) (4:08)
3. Bad Trip (Flaming Sideburns) (2:27)
4. Evil Woman (Canned Heat) (3:15)
5. High Time (Flaming Sideburns) (2:57)
6. Let Me Go (Flaming Sideburns) (3:06)
7. Funk # 49 (James Gang) (3:54)
8. 13 Women (Bill Haley) (3:40)
9. Are You Ready (Grand Funk Railroad) (3:27)
10. Last Time Around (Flaming Sideburns) (3:23)
11. Bama Lama Loo (Flaming Sideburns) (2:24)
12. Leave Me Alone (Flaming Sideburns) (6:34)

Total spilletid: 42:24

5 stjerner

Titel: Back to the Grave
Kunstner: Flaming Sideburns
Udgivet: 2006
Label: Bad Afro Records

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *