Lasse Grønborg
Ingen kommentarer

Astérix et les Vikings

Astérix et les Vikings
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Tegnefilmudgaven af Astérix et les vikings er blevet udsat for så mange ændringer af den oprindelige historie, at det ender helt galt.

Astérix et les vikingsDa jeg fik at vide, at det kommende tema var barbarer, faldt mine tanker straks tilbage på en ungdom fyldt med diverse tegneserier, hvor specielt de farverige Conan-hæfter skiller sig ud. Det var underholdning, der ville noget. Her var store svedige, muskuløse, rigtige mænd. Ikke noget metroseksuelt pis, men uhyrer, vold og en enkelt veludstyret skønjomfru. Men da jeg desværre ikke er i besiddelse af disse hæfter længere, faldt mine tanker på det næstbedste, nemlig Asterix-tegneserierne. Her var det godt nok så som så med uhyrer og vold, men de metroseksuelle mænd var stadig bandlyst, og det blev da til en skønjomfru i ny eller næ.

Sellerispisende slapsvans
Gode gamle Asterix og Obelix.

Gode gamle Asterix og Obelix.

Asterix-tegneserierne er kendetegnet ved at være ganske uskyldig underholdning, der via nogle gode historier og masser af opfindsomme påhit var et must til ungdomsårenes middagsmad. Da der er blevet udgivet en ny Asterix-tegnefilm, og denne netop omhandlede mødet med vikingerne, syntes jeg, at denne ville være perfekt til denne måneds tema.

Den metroseksuelle Provoix.

Den metroseksuelle Provoix.

I Astérix et les Vikings får Asterix og Obelix, af landsbyens høvding Majestix, til opgave at passe på hans nevø Provoix, der kommer på besøg. Asterix og Obelix takker ja til opgaven og lover, at de nok skal få gjort en mand ud af ham.

Denne opgave ser dog knap så let ud, da Provoix ankommer til landsbyen og mest af alt minder om et fortidigt svar på den metroseksuelle mand. Han kan ikke slås, er en lille splejs, hører disco, spiser ikke kød, kun selleri, og er vant til at feste hele natten og sove dagen lang.

Men han skal nu gøres til en mand alligevel og snart er han i gang med sin træning, der består af at løfte bautasten, fange vildsvin, tæske pirater og de romerske soldater, der har den uheldige tjans at være udstationeret i nærheden. Intet af dette har dog den store indvirkning på Provoix, der i stedet reagerer ved at blive sygeligt bange for Asterix og Obelix.

Vikingerne der drog ud for at lære frygten at kende
Vikingerne.

Vikingerne.

Netop frygten bringer os til et andet element i historien, for i det høje kolde, kolde nord, går vikingerne rundt og forbander, at de folk der skulle røves, plyndres og voldtages, når at flygte, før de kommer, og derfor har byttet været begrænset. Da vikingerne en aften sidder med deres mjød og kød og brokker sig over det magre udbytte, bryder deres troldmand Runograf ind med flosklen om, at frygt kan give vinger.

Da vikingerne i denne fortælling til sammen har en IQ, der ikke ville kunne bestå en første klasse i dag, så tager de ordene bogstaveligt og får den idé, at hvis de lærer frygten at kende, vil de kunne flyve og dermed kunne nå ud og plyndre hurtigere end før, da ofrene ikke ville kunne undslippe dem. Troldmanden må dermed gå med på vikingernes idéer, og da området hvor folk er mest frygtslagne skal lokaliseres, udpeger han straks området hvor Asterix’ landsby ligger.

Girl power-pigen.

Girl power-pigen.

Da vikingerne ankommer til Gallien får de med det samme øje på Provoix, og indser at her er det kujon af et skvat, der kan lære dem frygten at kende. Dermed bliver det besluttet at kidnappe ham, og en tidlig morgen da Provoix finder på at stikke af fra lejren, overmander de ham og slæber ham med på en rejse til det kolde, kolde nord.

Asterix og Obelix står nu overfor en Provoix, som de havde ansvaret for, der er stukket af og sørme om ikke også Provoix’ far lige pludselig indfinder sig for at se sin søn. Denne fortællermæssige genialitet betyder selvfølgelig, at Asterix og Obelix må drage ud og redde Provoix fra de grumme halvhjernede vikinger.

Unødige ændringer
Den slags har vi da set før!

Den slags har vi da set før!

Jeg har siden min barndom nydt Asterix-tegneserierne og specielt tegnefilmen Astérix et Cléopâtre (1968) er efter min mening et mesterværk, som både børn og os lettere barnlige sjæle på 30 stadigvæk kan se. Men i tilfældet med Astérix et les vikings går det om ikke helt galt, så alligevel ret galt.

Plusserne ved filmen er, at den er flot tegnet, og det betyder, at man ikke har lyst til at smutte fra den på trods af, at handlingen fjerner sig mere og mere fra det originale album. Det er der ikke noget galt i, men det originale album var så godt, at det ikke er nødvendigt at ændre handlingen og slet ikke i den grad, det er tilfældet her.

Trubadurix.

Trubadurix.

Jeg kan godt se logikken i at opdatere Provoix, så han kommer til at minde om en nutidig teenager, men at vikingernes chef skal have en datter, der på vaskeægte Spice Girl-manér vil med ud og plyndre og hærge, nej der stopper jeg altså. Dermed bliver disse mange ændringer af den oprindelige historie mere en belastning for denne anmelder end de sikkert nyskabende tiltag, de var tænkt som.

Der er en del sjove replikker, men disse findes desværre i starten af filmen, og dermed bliver det sidste af Astérix et les vikings en prøvelse af ens tålmodighed, og jeg tog mig flere gange i at finde mit sygesikringsbevis frem for at tjekke, at jeg da ikke var så gammel. Dette tog til gennem hele filmen, og til sidst sad jeg og sagde “Jeg er ikke gammel, jeg er ikke gammel”, nærmest som en form for mantra.

Jo, jeg er gammel
Giver frygt mon vinger?

Giver frygt mon vinger?

Men jeg måtte til sidst drage den konklusion, at jo det var jeg vist desværre alligevel, eller også hørte jeg bare ikke ind under filmens målgruppe. Ja, det sidste må være tilfældet. Nu skal jeg bare have opsnuset de gamle Conan-tegneserier antikvarisk, og så skal jeg bevise en gang for alle, at jeg ikke er gammel.

2 stjerner

Titel: Astérix et les Vikings
Dansk titel: Asterix og Vikingerne
Instruktør: Stefan Fjeldmark & Jesper Møller
Manuskript: Jean Luc Goossens, Stefan Fjeldmark, Philip LaZebnik baseret på Rene Goscinny og Albert Uderzos tegneserie
Cast: Martin Brygmann, Dejan Cukic, Jesper Asholt, David Owe, Søs Egelind, Peter Aude, Helle Fagralid, Niels Weyde
Producere: Thomas Valentin (producer), Bernard Majani (associate producer), Lillian Klages (line producer), Romi Roolf (line producer), Andre Clavel (creative producer), Natalie Altmann (executive producer), Malika Brahmi (executive producer), Anders Mastrup (executive producer), Florent Mounier (executive producer)
Musik: Alexandre Azaria
Spilletid: 75 minutter
Aspect ratio: 1.78:1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital 5.1, Dolby Surround 2.0
Sprog: Engelsk, Dansk, Svensk, Finsk
Undertekster: Dansk, svensk og finsk
Produktionsland, år: Danmark/Frankrig, 2005
Produktionsselskaber: M6 Films, Mandarin SAS, 2d3D Animations, A. Film, TPS Star, M6
Distributør (DVD): SF Film
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 16 | 13/02/2007

Stikord: Tegnefilm, Vikinger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *