Rasmus Rosenørn
Ingen kommentarer

Action, mand!

Action, mand!
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Gennem en lang række anekdoter og et fint billedmateriale redegør Action, mand! fint og underholdende for rockerkulturens opståen og dens uskyldstab med rockerkrigen mellem HA og Bullshit.

Action, mand!Hvorfor anmelde en bog der handler om rockere på Planet Pulp? Svaret ligger lige for. Rockerne, og især den tidlige rockerbevægelse, er om noget sleaze. Personer som Tobe Hooper, instruktøren bag Motorsavsmassakren (1974), Charles Manson og Mogens Amdi Petersen må have set beundrende til på den frygt, foragt og forundring der mødte de første rockergrupper, der blomstrede frem i løbet af 60’erne og 70’erne.

Med forbillede i de amerikanske bikergrupper, hovedsageligt Hell’s Angels, begyndte unge mænd med hang til spænding og fart i løbet af tresserne at samles i grupper, der dyrkede motorcykler, fest, frihed og uafhængighed, men først og fremmest retten til at bestemme selv. I Danmark kaldtes disse grupper i begyndelsen læderjakker, men i slutningen af tresserne fik de betegnelsen “rockerne”.

Op gennem halvfjerdserne blomstrede rockerbevægelsen, men gik i slutningen af årtiet til i indre splid og stridigheder, der førte til krigslignende tilstande, mord og opdeling i fjendtlige grupperinger, der den dag i dag kaster et gustent, men fascinerende, skær over miljøet.

To dele

Det er denne udvikling Henrik Krüger beskriver i sin bog Action, mand!, der udkom første gang i 1976. På dette tidspunkt var rockerbevægelsen på sit højeste, og ingen kunne dengang forudse de begivenheder, der skulle påvirke miljøet i de følgende år. Det er tredje udgave af Action, mand! fra 1985, der ligger til grund for denne anmeldelse.

Denne udgave er en udvidelse af de to tidligere, som her har medtaget en gennemgang af de ulykkelige begivenheder, der førte til den endelige opsplitning af det danske rockermiljø. Omdrejningspunktet er Hell’s Angels-medlemmet Jønkes mord på Bullshit-præsidenten Makrel. På bogens udgivelsestidspunkt var Jønke endnu ikke pågrebet, og resterne af Bullshit havde endnu ikke samlet sig i til en dansk afdeling af de amerikanske Bandidos.

Action, mand! falder i to dele. Den første er et langt interview med nogle af pionererne i bevægelsen. Interviewet er opdelt i en række kapitler, der beskriver rockerbevægelsens udvikling fra halvtredserne og frem til 1976. Denne del er uforandret fra bogens to tidligere udgaver. Anden del er som nævnt ovenfor en tilføjelse, der beskriver de dramatiske udviklinger rockermiljøet gennemgik frem til 1985.

Knippelsuppe

Der er smæk for skillingen og fut i fejemøget fra første færd, når Henrik Krüger i bogens første del lader typer som Bjørn Andersen, Rensekarl, Syre, Kina og andre tidlige rockere fortælle om kulturens spæde skridt i retning af et decideret miljø. Den gennemgående fortæller er Bjørn Andersen, der var med helt fra begyndelsen i halvtredserne som en ledende skikkelse i det københavnske rockermiljø frem til et stykke op i halvfjerdserne.

Der bliver øst gavmildt ud af de saftige anekdoter fra Bjørn og de andre gutters liv og Bjørn Andersen havde ifølge ham selv altid krudt i røven, da han var en stor knægt i halvtredserne. Her begyndte han at hænge ud sammen med et af de første “sjak” af “læderjakker”, der på motorcykler drev rundt mellem Københavns kaffebarer. Den unge Bjørn blev hurtigt afhængig af kammeratskabet og frihedsfølelsen, motorcykellivet gav.

Læderjakkerne elskede fest og sjov i gaden, og ofte tog det ofte overhånd, hvis man eksempelvis i bar begejstring begyndte at kaste rundt med stolene til en rok-og-rul-koncert. Så rykkede politiet ud, men dengang blev det hele klaret ved at læderjakkerne plus nogle ekstra, bare for en god ordens skyld, én efter én blev hevet ind i et af de store Citroën-salatfade til en ordentlig omgang knippelsuppe, og så var det ellers ud på gaden igen.

De vilde engle

Den slags anekdoter vrimler det med i Action, mand!, og det karakteriserer glimrende hvilke typer, der blev tiltrukket af læderjakkesjakkene. Unge mænd med et overskud af energi, der ville have fest, farver, kammeratskab, men først og fremmest frihed fra det borgerlige samfunds krav og normer til korrekt opførsel. Fortællingen om rockerne i bogens første del er fortællingen om hvordan læderjakkerne i løbet af tresserne i afsky for samfundets borgerlige normer, begyndte at isolere sig i sammenholdet omkring motorcyklerne.

Uanset hvordan man vender og drejer Bjørn, Rensekarl og de andres udsagn i Action, mand!, er det livet omkring motorcyklen, der var i centrum. Der bliver ikke lagt skjul på, at inspirationen til livsstilen blev fundet i Jan Hudsons De vilde engle fra 1966 (The Sex and Savagery of Hell’s Angels and the One Percenters; den danske oversættelse udkom i 1967), der netop handler om de amerikanske bikergrupper – især Hell’s Angels. De vilde Engle blev hele den tidlige danske rockerkulturs bibel. Pressen adopterede hurtigt betegnelsen, og selv Bjørn Andersens eget “rockersjak” kaldte sig De vilde Engle.

Hjerneknipser

Action, mand! nøjes ikke blot med at beskrive rockerkulturens historiske udvikling i Danmark. Henrik Krüger lader også rockerne udtale sig om alle mulige emner fra kvinder – “de slappe skeder”, indvandrere – “fejlfarverne”, politik – antikommunisme og især holdningen til det omgivende samfund – foragt for “flippere” og “borgerdyr”. Dette giver et glimrende indblik i rockernes tankegang og verdensopfattelse.

Et vigtigt element i rockerkulturen er at give “borgerdyrene” en “hjerneknipser”. En hjerneknipser er en provokation, der kan få det borgerlige samfund op af stolen. Det var populært blandt rockerne at udsmykke deres tøj og klubhuse med nazisymboler. Ikke fordi rockerne var nazister, men fordi det var som at vifte en rød klud foran det omkringliggende samfund.

At “vise stil” var også vigtigt for deres selvforståelse. Når en rocker “viste stil” var det for at opnå respekt i gruppen og for at tilkendegive sin uafhængighed og ligegyldighed med, hvad borgerdyrene mente. At vise stil kunne være at køre motorcykel i vandretliggende flyverstilling, overnatte i en mudderpøl på et træf, og altid bære den obligatoriske “rockeruniform” bestående af store læderstøvler, jeans og lædervest med “sjakkets” rygmærker. Denne påklædning kaldtes en “original” og blev aldrig vasket, hvilket kunne give en stærk hørm, især fordi rockerne yndede at overpisse hinanden, når de var gået kolde til en fest eller på et træf!

Den mistede uskyld

Anden del af Action, mand! blev tilføjet til tredje udgave, der udkom efter rockerkrigen, som blev udkæmpet med den nyetablerede danske afdeling af Hell’s Angels og Bullshit som stridens hovedaktører. Her beskriver Henrik Krüger de begivenheder, der førte til radikaliseringen og kriminaliseringen af de danske rockere. Det er interessant læsning.

Der fortælles om hvordan de småstridigheder der traditionelt var indbyrdes mellem grupperne, pludselig voksede op til en ukontrollabel kamp om, hvem der skulle være den dominerende gruppe i København, hvor en del af miljøet ønskede oprettelse af en dansk afdeling af Hell’s Angels.

I løbet af disse år mistede rockerbevægelsen sin uskyld. Krigen kostede otte mennesker livet, og mange af de gamle rockere blev frastødte af den hårdere tone, mens en ny slags mennesker blev tiltrukket. Nok var rockerne ikke Guds bedste børn. Ingen rocker har nogensinde gået af vejen for et godt slagsmål eller en omgang ballade, men det var nok de færreste der havde forestillet sig, at gruppernes ukrænkelige æresbegreber i sidste ende ville medføre drab og andre ekstreme voldsudgydelser.

Ingen moraliseren eller skønmaleri

Action, mand! er en bog med mange kvaliteter. Først og fremmest er det ret underholdende at læse den første del, hvor de gamle rockere disker op med den ene listige anekdote efter den anden. Bogen er også udstyret med et glimrende billedmateriale, der illustrativt beskriver livet og stemning i rockerbevægelsens tidlige år.

Det bedste ved bogen er dog, at Henrik Krüger ikke forsøger at moralisere eller pege fingre af en til tider meget udskældt befolkningsgruppe. Han forsøger heller ikke at bortforklare eller bagatellisere de negative og voldelige sider ved rockernes kultur. Det er rockerne selv, der fortæller om deres liv og gerninger, og på baggrund af dette kan læseren af Action, mand! danne sit eget billede af denne subkultur, hvad den var, og hvad den er blevet til.

Man sidder som læser ikke tilbage med et indtryk af, at Henrik Krüger har frasorteret rockernes egne, mindre flatterende udtalelser om sig selv, for at male et skønmaleri af eller holde hånden over rockerkulturen. Der er masser af udtalelser, der virker frastødende, men samtidig får man tegnet et nuanceret billede af den tidlige rockerkultur.

Et uundgåeligt spørgsmål

Rockerne var indiskutabelt voldelige, og foretog sig uacceptable ting i den tidlige periode, men forfatteren rejser det yderst relevante spørgsmål: Hvorfor fik de lov til det? Nok svømmede pressen over med fordømmelser af “rockeruvæsnet”, men ingen gjorde noget konkret. I forhold til deres forsvindende lille antal har rockerne fået lov til at dominere en stor del af det borgerlige Danmarks bevidsthed i halvfjerdserne, og skabte grobund for et hysteri og en frygt ude af proportioner med problemets reelle omfang.

Hvorfor lod danskerne sig terrorisere af de få hundrede egentlige rockere, der var i halvfjerdsernes Danmark. Dette spørgsmål må stå hen i det uvisse, men konsekvensen af, at folk bøjede nakken, var, at rockerne i løbet af årtiet tog sig flere og flere friheder, og de relativt uskyldige “hjerneknipsere” udviklede sig til egentlig kriminalitet.

Efter at have læst Action, mand! melder det uundgåelige spørgsmål sig, om de reelle problemer der opstod i løbet af firserne med rockerkrig, tab af menneskeliv og hård rockerkriminalitet, kunne have været undgået, hvis man i tresserne og halvfjerdserne havde sagt fra og sat sig til modværge hver gang en hippie, tilsyneladende uprovokeret, blev gennempryglet af rockere, eller de gange hvor 25 rockere fik lov til at terrorisere et helt publikum på Roskildefestivallen.

Svaret må være op til læserne af Action, mand!, men hvis denne bog har en morale, må det være, at alle subkulturer har deres berettigelse, men man skal ikke lade sig terrorisere af eller frygte, det man ikke forstår. Til gengæld skal man leve sit eget liv. Ligesom rockerne, der altid har villet bestemme selv, og ingen endnu har kunnet styre.

4 stjerner

Titel: Action, mand!
Forfatter: Henrik Krüger
Udgivet: 1976
Forlag: Bogan
hvid
Anmeldte udgave:
Udgivet: 1985
Forlag: Bogan
Format: Paperback
Sideantal: 215

Anmeldt i nr. 2 | 13/12/2005

Stikord: Bikere, Danmark, Motorcykler, Non-fiction

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *