ABC Warriors: The Third Element

5 minutters læsetid
ABC Warriors: The Third Element

Sidst vi mødte ABC Warriors var i de to albums Khronicles of Khaos og Hellbringer, der ikke vakte begejstring her hos os. Hovedsageligt på grund af Pat Mills, den klassiske 2000AD-forfatter, der har opfundet ABC Warriors. Hans arbejde på og med ABC Warriors, og andre serier i halvfemserne, har været gennemsyret af en frelst, new age, anarkist-øko, selvretfærdig, teenagerebel prædiken. Blottet for enhver form for selvironi, og skrækkelig kedeligt og ensformigt.

Pat Mills har lavet geniale og fantastiske ting i starten af sin karriere, men efterhånden er hans arbejde ikke noget, der gør mig specielt begejstret, nærmere omvendt, så som det var tilfældet i hans seneste albums i Slaine-serien.

Pat Mills gav mig en dårlig fornemmelse

ABC Warriors som Kevin Walker tegner dem i sort/hvid.
ABC Warriors som Kevin Walker tegner dem i sort/hvid.

Derfor var det med bange anelser, jeg begyndte på The Third Element. Heldigvis blev de bange anelser gjort til skamme, for The Third Element er noget af det bedre, der er kommet fra Mills’ i løbet af de sidste 15 til 20 år. Historien og dens morale er stadig tyk af en underliggende new age-moral, hvor civilisation og det moderne samfund er noget skidt, der står i vejen for, at mennesket kan leve i harmoni med naturen og så videre. Men der er kommet selvironi og en nuancering til i forhold til Hellbringer og Khronicles of Khaos, og dette gør altså albummet og dets historie meget bedre.

For eksempel er det ikke krigsrobotternes mål at udrydde de menneskelige kolonister og det menneskelig imperium, men i stedet at få menneskene, Mars’oprindelige beboere og planeten selv (der er en bevidst, gudelignende organisme med navnet Medusa) til at leve i harmoni med hinanden og gå ind i en ny tidsalder sammen. Dette sker selvfølgelig på samme måde, som robotterne plejer, nemlig med kamp, eksplosioner og håndgemæng.

Befriende selvironi og herlige rygter

Serien har fået selvironi igen, hvilket bestemt er en god ting, her i Henry Flints streg.
Serien har fået selvironi igen, hvilket bestemt er en god ting, her i Henry Flints streg.

Et godt eksempel på at serien denne gang har fået selvironi er da den ene ABC-kriger, Blackblood, i sit dødsøjeblik har følgende kommentar til robotternes mystiske magikerleder Deadlock: ”You know where you can shove your crystal-gazin, new age craaaa..”. Dette lige efter, at Deadlock har sagt, at han skal samle sine chakras for at få det bedre.

Denne gang føles robotterne ikke usårlige på samme måde som i de foregående bind, måske netop fordi flere af dem bliver udslettet i dette bind, uden at jeg dog skal afsløre mere. Ifølge rygterne blandt 2000AD-fansene, så er det nok egentlig daværende 2000AD-redaktør Andy Diggles hånd, vi ser her, for han har nemlig omskrevet en del af Pat Mills’ egentlige manuskript til The Third Element. Noget der helt sikkert må være noget om, for der opstod kontroverser mellem Mills og Diggle på grund af ændringerne, der gjorde at Diggle forlod redaktørposten. Eftersom Pat Mills efterfølgende er faldet tilbage i samme frelste og selvfede stil som før, tyder det på, at når fansene kalder Andy Diggle for ABC Warriors‘ frelser i The Third Element, så er der noget om snakken.

Ny stil

Liam McCormac-Sharp har her indlagt en reference til den brilliante Preacher-serie i sin illustration.
Liam McCormac-Sharp har her indlagt en reference til den brilliante Preacher-serie i sin illustration.

I tegnestilen er der også sket en forandring. Hele albummet er nemlig i sort/hvid, som 2000AD var i gamle dage, og det synes jeg klæder serien, og giver en sammenhæng mellem tegnernes meget forskellige tegnestil. For de er meget forskellige. Kevin Walker, der illustrerede de to foregående ABC Warriors-bind i fuld farve, har smidt farverne, og tegner her med blæk i skarp og detaljeret sort/hvid. Det klæder ham, og giver liv og dynamik til hans billeder.

En anden 2000AD-veteran er Mick (Mike) McMahon, kendt for sin specielle streg i de tidlige Dredd-tegneserier. McMahon har her ændret sin stil ret så voldsomt, således at han bevæger sig længere og længere væk fra det klassiske naturalistiske illustrationsideal i tegneserier, og hen mod noget mere symbolsk eller mønsteragtigt. En udvikling, vi så begyndelsen af i hans illustrationer til Slaine (se her), hvilket er meget fascinerede og modigt af både ham og 2000AD.

Boo Cook og Henry Flint er to af de nye, store tegnere ved 2000AD og vi har mødt Boo Cook før i albummet Asylum. De er begge udmærkede her, gør det så at sige så godt, som de plejer, hvilket er ganske godt, men de tager ikke de samme store chancer, som de andre gør. Liam McCormac-Sharp tager bestemt også kunstneriske chancer, hvor hans illustrationer er hyperdetaljerede figurer på en nærmest impressionistisk, ”klattet” og grov baggrund. McCormac-Sharp endte dog med at få en stor mængde kritik for sine illustrationer af ABC Warriors af fansene, endog i en sådan grad, at han besluttede sig for ikke mere at tegne for 2000AD, og i dag arbejder han hovedsageligt i USA for Vertigo/DC, Marvel og Image Comics. En skam, for jeg synes hans illustrationer i dette album, i historien ”The Clone Cowboys”, er helt i top og værd at se.

Udmærket robotaction

Robotten Mongrel går amok, tegnet af Henry Flint.
Robotten Mongrel går amok, tegnet af Henry Flint.

I sit forord, der som de plejer at være, altid er underholdende, skriver Pat Mills om, hvordan det er fascinerede, at serien kan klare så forskellige tegnere og tegnestilarter. Det har han også ret i, men det skyldes vel robotternes grovskårne, stereotypiske look, der nærmest i en sådan grad er symboler, at de forbliver genkendelige gennem meget forskellige tegnestilarter. Hvad Mills ikke bemærker, er at dette også gør sig gældende for robotprotagonisternes personlighed og karaktertræk. De er jo programmerede robotter, så derfor ændrer deres ret firkantede personligheder sig ikke rigtig. Der kan gå flere hundrede år, hvor der sker en masse, og de er stadig de samme personligheder. Hvis en robots personlighed ændrer sig, sker det meget brat og skarpt, i en omkonfigurering af deres programmering (som selvfølgelig kan ændre sig tilbage igen).

Mongrel går amok igen, her i Boo Cooks streg.
Mongrel går amok igen, her i Boo Cooks streg.

Jeg kan ikke se, at nogen har bemærket dette før, men dette gør robotterne til perfekte tegneseriehelte, fordi der er en forklaring i det fiktive univers på, hvorfor deres karaktertræk og den måde, de opfører sig på er så firkantet og endimensionel. Firkantet og endimensionelt er nemlig noget, som er gældende for langt de fleste serieheltes personlighed, når man ser nærmere på dem, selv om de fleste ikke helt vil være ved det.

Pat Mills har flere gange været med til at ødelægge og undergrave ABC Warriors, den serie han selv har været med til at skabe, men det sker det heldigvis ikke i dette bind. Dette er et ganske udmærket album om robotkrigerne, selv om det ikke når helt de samme højde som seriens allertidligste historier. Men er man til robotter i krig, så er dette helt sikkert et album for én, og alene på grund af de fem tegneres meget forskellige, men alle meget betagende sort/hvide tegnestilarter, er The Third Element et besøg værd.

ABC Warriors: The Third Element er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

4 stjerner
Titel: The Third Element
Seriens titel: ABC Warriors
Forfatter: Pat Mills
Tegnere: Kevin Walker, Henry Flint, Liam McCormac-Sharp, Mick McMahon og Boo Cook
Albumlængde: 112 sider
hvid
Albummet udkom i oktober 2008 på forlaget Rebellion, og består af materiale der første gang blev trykt i 2000AD progs 1234-1248 i årene 1999 til 2001.

Anmeldt i nr. 41 | 13/03/2009

Stikord: 2000AD, Fremtiden, Magi, Mars, Robotter, Rummet

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.