Nr. 41 – 13. marts 2009

I de sidste par måneder har Watchmen-mediemaskinen, i form af merchandise (så som modelfigurer, plakater, bøger om filmen, kostumer og movieprops), rygter, nye trailere og billeder fra filmen nået et niveau, der kun kan sammenlignes med euforien ved andre store nørd-films premierer, som Ringenes Herre, Matrix-filmene og da Lucas genoplivede Star Wars-filmene. Forventningerne er høje, sammen med nogles bange anelser, og spørgsmålet om filmatiseringen er vellykket skal helt sikkert nok komme til at fylde rigtig meget i nørd-æteren

En succes under alle omstændigheder?

Men ligegyldigt om man frygter det værste, eller håber på det bedste, så kan man dog hurtigt blive enige om én ting: nemlig at presset på instruktøren, Zack Snyder, der er kendt for en anden tegneseriefilmatisering, nemlig Frank Millers 300, må være enormt og nærmest ubærligt. Set herfra må vi sige, at på sigt er han dømt til at fejle, for ligegyldigt hvor god en filmatisering, han leverer, vil den aldrig kunne leve op til at være lige så nyskabende, genreredefinerede og uden sidestykke, som tegneserien var, da den første gang udkom.

Snyder skal dog have anerkendelse alene i kraft af at have modet (eller er det dumdristighed?) til at give sig i kast med et sådant projekt. Ligegyldigt hvad, så er vi jo nok alle sammen klogere på hvad Watchmen-filmen er for en størrelse til næste opdatering. For der er omvendt heller ikke den store tvivl om, at filmen nok skal blive en succes (i skrivende stund ligger den nummer ét på den amerikanske box office-liste). Alt hvad der kan krybe og gå skal da helt sikkert ind og se filmen, eftersom det må være den superheltefilmatisering, der appellerer til flest forskellige publikumstyper: Fra superheltenørderne over til de cafe latte-intellektuelle, der ser Watchmen som en fremragende ”graphic-novel”. Fra dem, der skal have noget ramasjang-lørsdagsunderholdning med popcorn til de undergrunds-coole typer, der på forhånd ”ved”, at det er dårlig filmatisering. Den fanger både alle dem, der aldrig kunne finde på at gå ind og se X-Men, og alle dem, der aldrig kunne finde på at sætte sig ned og se Ghostworld.

England über alles

På baggrund af denne altoverskyggende filmpræmiere har vi her på Planet Pulp valgt i dette nummer at anmelde den så berømmede tegneserie. Læs anmeldelsen af Watchmen, og så skulle du kunne fake dig igennem smalltalken til premieren, uden at nogen opdager, du ikke har læst tegneserien. Hvis du gerne vil have lidt ekstra viden at spille smart med i biograflobbyen, så lad os da her henvise til nogle af vores gamle anmeldelser af Alan Moore-materiale fra arkivet.

Her har vi blandt andet nyklassikeren The League of Extraordinary Gentlemen, der ligeledes har affødt en filmatisering, man mildt sagt kan kalde ikke-så-heldig. Derudover har vi to anmeldelser af albums med noget af Alan Moores tidligste materiale. Nemlig den humoristiske og groteske teenagere-i-rummet-serie D.R. & Quinch, den første serie Moore skabte, og The Complete Alan Moore Future Shocks, et album der samler det allerførste materiale, Moore lavede for 2000AD-bladet. I dette nummer dukker Moore også op for en kort bemærkning i vores anmeldelse The Complete Ro-Busters, endnu et opsamlingsalbum fra 2000AD, der samler alle historierne i en af deres tidligste og mest indflydelsesrige serier.

Generelt beskæftiger vi os her på Planet Pulp meget med specielt britiske tegneserier og fantasy-/horror-/sci fi-litteratur, hvilket er den tradition Alan Moore er vokset ud af, og som hans stil på mange måder bærer præg af. Fællestrækkene er kulsort humor og samfundssatire kombineret med eskapisme i meget stramt fortalte historier. Disse er særdeles proppet med tankevækkende ideer og forestillinger, mens grænserne mellem helt og skurk er blødt op i en moralsk gråzone.

Dette er særdeles tydeligt i 2000AD’s flagskib, Judge Dredd-serien, hvor vi i denne måned anmelder det helt fænomenale niende bind i Complete Case Files-serien, Men det gør sig også gældende for den nyere 2000AD-serie Nikolai Dante, hvor bindet Sword of The Tsar, der er fyldt med fremtidspirataction, anmeldes denne gang. Fra 2000AD-forlagets litterære søster, Abbadon Books, anmelder vi romanen Anno Mortis, der har udøde i kejser Caligulas Rom som omdrejningspunkt. Alt dette viser hvordan den gamle pulplitteraturs traditioner og stil, som vi sværmer for her på Planeten, lever videre på fineste vis i Storbritanniens tegneserier og paperbacks.

Lort fra Italien og Tyrkiet

Men herhjemme kan vi også, det får vi syn for i debut-gyseren Tidevandet af Nick Clausen. Derudover har vi denne gang også en dybdeborende anmeldelse af første sæson af successerien Lost (og soundtracket dertil), samt to meget internationale filmanmeldelser, ”fesen-tyrkisk-superheltefilm” med superhelte fra Tyrkiet i Demir pençe (korsan adam) og ”latterlig-dårlig-cyborgfilm” med cyborgs fra Italien i I pianeti contro di noi.

Ud over at få set Watchmen i den kommende måned, så husk at få meldt dig til Fastaval, Danmarks mest interessante spilkongres (det skal gøres i dag, 13. marts). Fastaval er i år mere international end nogensinde før, og vi regner med at bringe en reportage fra årets Fastaval.

Film:
Demir pençe (korsan adam) (Iron Claw the Pirate) (Çetin Inanç, 1969)
I pianeti contro di noi (Planets Against Us) (Romano Ferrara, 1962)
Lost – The Complete First Season (J.J. Abrams m.fl., 2005)
Murder Party (Jeremy Saulnier, 2007)

Filmmusik
Lost (Michael Giacchino, 2006)

Bøger
Tidevandet (Nick Clausen, 2009)
Tomes of the Dead: Anno Mortis (Rebecca Levene, 2008)

Tegneserier:
ABC Warriors: The Third Element (Pat Mills, Kevin Walker, Henry Flint m.fl., 2008)
Judge Dredd: The Complete Case Files 09 (John Wagner, Alan Grant m.fl., 2007)
Nikolai Dante: Sword of the Tsar (Robbie Morrison, John Burns & Simon Fraser, 2008)
Ro-Busters: The Complete Ro-Busters (Pat Mills, Alan Moore, Dave Gibbons m.fl., 2008)
Watchmen (Alan Moore & Dave Gibbons, 1987)