13. september 2006

Jaws

JawsJohn Williams’ hovedtema fra Jaws er verdenskendt i dag, men resten af scoret er lige så fremragende, og foruden en mængde glimrende dramatisk musik, byder albummet også på en mængde opløftende cues – perfekt underlægningsmusik til en dag på standen.

Jaws var en milepæl, både for filmens instruktør Steven Spielberg og dens komponist, John Williams. Filmen lagde fundamentet for Spielbergs position som den vel nok mest berømte og populære instruktør i Hollywood i nyere tid, og samtidig lagde den grundstenen for John Williams’ storslåede karriere som filmbyens maestro nr. ét.

Williams vandt en Oscar for sit score til Jaws, og selv om det ikke var hans første Oscar, så var det den første han vandt for sin egen musik. Den Academy Award som Williams havde fået i 1971 fik han nemlig “kun” for at arrangere Jerry Bocks originale musik i Fiddler on the Roof. Jaws var derimod Williams’ eget værk.

Vigtig musik – med et ikonisk hovedtema
John Williams (f. 1932)
John Williams (f. 1932)

Spielberg har adskillige gange krediteret John Williams’ score for en stor del af filmens virkning, og det gør han da også i den korte kommentar han kommer med i albummets booklet. Ofte virker instruktørernes lovprisning af deres komponister som standard vand-ud-af-ørerne, men her er der virkelig noget om snakken.

Musikken spiller en overordentlig væsentlig rolle i filmen, hvor den ikke alene er hamrende effektiv i de dramatiske og uhyggelige sekvenser, men samtidig brillerer i de mere lyse og muntre øjeblikke. Jaws kan således ikke kategoriseres som et gyser-score, ligesom filmen da heller ikke rigtig kan kategoriseres som en gyser. Der er meget mere i Jaws-musikken end uhyggelig hajmusik.

Når det så er sagt, må det med det samme siges, at Williams berømte tema for hajen spiller en særdeles væsentlig rolle. Det er det tema, der høres oftest, og som lige siden filmen kom ud i 1975 er blevet ensbetydende med undervandsrædsel. Temaet er rasende enkelt; så enkelt faktisk, at Spielberg troede det var en joke, da Williams første gang spillede temaet for ham på flygelet.

Hovedtemaet består nemlig primært af to lave toner, der veksler mellem hinanden i forskellig hastighed og modulering. Det er dog kun en del af temaet, for det udvides dystert og truende med huggende blæsere og et lavt, rumlende orkester. Ikke desto mindre er det de to toner, der udgør kernen, og det er så simpelt, at man næsten fristes til at kalde det et motiv i stedet for. Også derfor er det så ufatteligt imponerende hvor meget Williams formår at variere temaet i løbet af scoret; der er ikke mange måder at modulere to toner på, men han formår konstant at ændre det ved at variere på hastigheden, hvormed temaet bliver spillet, og så de instrumenter, der fremfører det.

Effektiv udnyttelse af en simpel idé

Hovedtemaet er, som hele scoret i øvrigt, komponeret for symfoniorkester, hvilket jo er Williams’ normale modus operandi. Ganske vist har han også igennem tiden anvendt synthesizere, men aldrig så meget som andre komponister, og ikke på scoret til Jaws. Temaet lader Williams derfor veksle mellem forskellige instrumentgrupper, men oftest høres det fremført af strygerne.

Det er umuligt at give Williams nok ros for hans effektive udnyttelse af så enkel en idé, og Jaws-temaet er en genistreg, som på mange måder er den perfekte eksemplificering på mandens musikalske talent. Godt nok har han komponeret mange temaer siden Jaws, der både er mere iørefaldende og mere elskede, men han har næppe komponeret et tema siden, der har været mere effektivt. Så er det sagt.

Selv om hovedtemaet fylder meget på scoret, så er det ikke det eneste tema. Faktisk er der flere andre, der dukker op med jævne mellemrum, foruden en del tematiske passager, der måske kun bruges en enkelt eller to gange. Hovedtemaet høres som sagt adskillige gange, og her skal bare eksemplificeres med det første nummer på albummet, “Main Title and First Victim”. Da-da. Da-da. Da-da-da-da-da-da.

Munter musik

I den mere muntre ende er der et par opløftende temaer for de tre fiskere, der sætter ud for at fange hajen. Det kunne lige så godt være musikken til en almindelig lystfiskertur til den lokale put-and-take, men det er det bare ikke. Denne musik høres bl.a. i “Out to Sea” (nr. 10), og i “The Great Shark Chase” (nr. 15), hvor det brydes op af langt mere alvorlig musik.

Men generelt er mange af de mere dramatiske cues på albummet forsynet med en del af den muntre musik, hvilket umiddelbart kan lyde temmelig paradoksalt. Det er det bare ikke, for det fungerer glimrende – både i filmen og på albummet. Faktum er jo, at det skifter mellem at gå ret godt og meget, meget skidt for de tre fiskere, og her rammer musikken hovedet på sømmet.

Det betyder selvfølgelig ikke at der er glad musik blandet ind i alle de dramatiske numre, hvilket både “Three Barrels Under” (nr. 16) og “The Shark Approaches” (nr. 18) er glimrende eksempler på. Her er der no rest for the wicked. Scorets og albummets gladeste nummer er imidlertid “Montage” (nr. 7), som stammer fra scenen hvor alle turisterne ankommer til Amity. Hvis man ikke vidste bedre skulle man ikke tro, at denne glimrende musik stammede fra en film som Jaws!

Ud over hovedtemaet er scorets bedste tema imidlertid nok det dramatiske og action-prægede strygerdominerede tema for de tre fiskere i deres funktion af ægte storvildtsjægere, i modsætning til lystfiskere. Det høres i en glimrende version i “The Shark Cage Fugue” (nr. 4), men går i øvrigt igen i mange af scorets dramatiske og actionprægede cues, bl.a. scorets actionmæssige højdepunkt “Man Against Beast” (nr. 11).

Traditionel Williams-underscore

Endelig må det også siges at scoret ikke er uden mere traditionel underscore – f.eks. den blidt triste “Father and Son” (nr. 8) eller den skumle “Quint’s Tale” (nr. 12), der giver klare mindelser om Williams’ to år senere “Obi Wan Kenobi-sniger-sig-rundt-på-Dødsstjernen”-musik fra Star Wars (1977).

Generelt er Jaws komponeret i helt samme musikalske stil som bl.a. Star Wars og de øvrige scores, som Williams komponerede i den fabelagtige periode mellem 1975 og 1984, og som foruden Jaws og Star Wars bl.a. tæller Superman: The Movie (1978), de to Star Wars-efterfølgere (1980 og 1983), Raiders of the Lost Ark (1981), E.T. (1982) og Indiana Jones and the Temple of Doom (1984).

Denne anmeldelse er baseret på den 25-års jubilæumsudgave af scoret, der udkom i år 2000, og som indeholder ca. 17 minutter mere musik end den oprindelige album-udgivelse. Hvis man har den oprindelige udgivelse har man dog en stor del af den fantastiske musik fra Jaws, og derfor er det nok en smagssag, om man vil investere i jubilæumsudgaven. Har man ingen af udgaverne er det efter min mening klart denne version, man skal gå efter, alene fordi man får mere musik med.

Den oprindelige version er dog ganske glimrende, og det må siges at heller ikke den nye version kan sige sig fri for en del støj. Det må man imidlertid tage med, for der er naturligvis tale om det ægte filmscore – altså det, der var med i selve filmen og som blev indspillet i 1975. Den oprindelige version var nemlig en genindspilning af musikken, som Williams lavede specielt til albumudgivelsen, og hvor han derfor – som så ofte før – havde sammensat flere cues til lyttevenlige suiter.

På denne udgivelse er scoret mere præget af en traditionel cue-struktur, men det betyder ikke, at musikken præsenteres slavisk i den form, det optræder i filmen. Også på denne version, som er produceret af Williams selv, har komponisten gjort sit for at gøre albummet så lyttevenligt som muligt, både ved at redigere enkelte cues sammen og ved at ændre lidt på rækkefølgen af enkelte cues.

Resultatet er en fremragende filmmusikudgivelse, der kun kan anbefales på det allervarmeste, og som uden nogen form for tvivl bør stå på hylden hos enhver filmmusik-entusiast.

Nummerliste:
1. Main Title and First Victim** (3:27)
2. The Empty Raft* (1:23)
3. The Pier Incident* (2:22)
4. The Shark Cage Fugue (2:00)
5. Shark Attack *# (1:17)
6. Ben Gardner’s Boat (3:31)
7. Montage (1:31)
8. Father and Son *# (3:42)
9. Into The Estuary * (2:50)
10. Out To Sea (2:58)
11. Man Against Beast (5:33)
12. Quint’s Tale (2:40)
13. Brody Panics * (1:10)
14. Barrel Off Starboard * (1:30)
15. The Great Shark Chase **# (3:28)
16. Three Barrels Under *# (2:05)
17. Between Attacks *# (2:06)
18. The Shark Approaches ** (2:40)
19. Blown To Bits (3:03)
20. End Titles (1:52)

Total spilletid: 51:17

* Ikke tidligere udgivet
** Indeholder ikke tidligere udgivet musik
# Indeholder musik, der ikke blev brugt i filmen

5 stjerner

Komponeret af: John Williams
Dirigeret af: John Williams
Udgivet: 2000 (oprindelig udgivelse 1975)
Produceret af: John Williams
Executive producer: Laurent Bouzereau
Label: Decca Records – 289 467 045-2

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/09/2006