Peppermint

3 minutters læsetid

PeppermintRiley North (Garner) overværer den brutale nedskydning af sin mand, Chris (Jeff Hephner) og datteren Carly (Cailey Fleming). Mordet blev beordret af Diego Garcia, der er lokal leder af et stort narkokartel, da han fejlagtigt er informeret om, at Rileys mand har medvirket i et tyveri af en større sum af kartellets penge.

Til trods for Riley identificerer morderne i en police lineup, sættes disse alligevel fri grundet manglende beviser. Herefter røver Riley North den bank, hun er ansat i, og forsvinder sporløst, helt og aldeles off the grid.

Hævnens engel for nogen – skytsengel for andre

På 5-års dagen for mordet på Riley Norths familie, findes de tre mordere hængende døde i et pariserhjul. Riley har brugt de sidste fem år på at træne sig op til at blive specialist i nærkamp og våben. Et dødbringende våben.

Riley er tilbage med et eneste formål: At hævne manden og datterens død. Og Riley stopper ikke ved dem, der trykkede på aftrækkerne. Hun går også efter de betalte advokater og dommeren fra retssagen, og har ikke tænkt sig at stoppe, før Diego Garcia og hele dennes syndikat er udryddet.

Det lokale politi i form af kriminalbetjentene Stan Carmichael (John Callagher) og Moises Beltran (fantastiske John Ortiz) får følgeskab af FBI-agent Lisa Inman (Annie Ilonseh) i jagten på den udrensende selvtægtskvinde.

Men deres følelser er splittede, idet Riley North jo egentlig gør det mod Garcia-kartellet, de selv ville ønske, de kunne. Riley gemmer sig i et stort belastet kvarter, fyldt med hjemløse. Her er kriminaliteten faldet drastisk – de svage har fået en beskyttende engel, der tager sig af dem.

Fransk venstrehåndsarbejde

Peppermint er en kinesisk/amerikansk co-produktion mellem hovedsageligt Huayi Brothers og Lakeshore Entertainment.

Til jobbet som instruktør faldt valget på franske Pierre Morel, der allierede sig med sin filmklipper og landsmand Frédéric Thoraval. Og sammen har de skruet en film sammen, der billedmæssigt er flot, fyldt med mange imponerende, kreative og veludførte actionsekvenser, men historie- og plotmæssigt mere eller mindre er blottet for logik og troværdighed.

Præcis som den franske duo tidligere har gjort tingene i USA med film som Taken (2008), der skulle blive til en Liam Neeson-franchise, From Paris with Love (2010) med John Travolta og The Gunman (2015) med Sean Penn.

Peppermint har en åbenlys superhero-feel over sig, med Riley North som den beskyttende engel. Men også tegneserier kræver, der afsættes en vis tid til forklaring og uddybning.

Præcis hvor og hvordan Riley North har erhvervet sig evner, der vil få Jason Bourne til at give stående bifald, ja det er en gåde, og samtlige karakterer, politi (også de korrupte) og narkogangstere, er stereotyper alle til hobe.

Men hvis man i 101 minutter kan skrue ned for sin egen IQ, bære over med det oplagte og forventelige, og tilgive en slutning, der helt ublu giver mulighed for (endnu) en sequel/franchise, ja så kan Peppermint sagtens glide ned med noget junk food på en tømmermænds-søndag.

Remember Sydney Bristow

Oscar-uddelingens skygge-event, The Golden Raspbarry Awards, der uddeler priser til årets værste indenfor film, havde i år Jennifer Garner nomineret til “Worst Actress” for hendes rolle som Riley North.

Det skal man helt og aldeles ignorere, for det er netop på grund af Jennifer Garner, at Peppermint er værd at se – og måske endda gense.

Garner bærer nemt den dualistiske rolle som sørgende mor/ass kicking babe, og det er rigtig dejligt at se hende tilbage i kamp. Jennifer Garner har det tydeligvis sjovt med action, og som kvindelige kampsport-skuespiller er hun i top. Hun er jo altså også Sydney Bristow fra Alias-serien (2001-2006)!

Titlen Peppermint relaterer til smagen på den is-kugle, Riley Norths datter ønskede til sin vaffel, umiddelbart inden hun blev skudt ned…

To store underholdnings-stjerner fra mig.

2 stjerner

Titel: Peppermint
Instruktør: Pierre Morel
Manuskript: Chad St. John
Cast: Jennifer Garner (Riley North), John Gallagher Jr. (Stan Carmichael), John Ortiz (Moises Beltran), Juan Pablo Raba (Diego Garcia), Annie Ilonzeh (Lisa Inman), Jeff Hephner (Chris North), Cailey Fleming (Carly North)
Foto: David Lanzenberg
Klip: Frédéric Thoraval
Musik: Simon Franglen
Spilletid: 101 minutter
Aspect ratio: 2.39:1
Sprog: Engelsk, spansk
Produktionsland, år: Hong Kong/USA, 2018

Anmeldt i nr. 161 | 13/03/2019

Stikord: Selvtægt

Tommy Prang Vonsyld. Tommy voksede op i 1970’erne, og allerede som barn var film den store interesse. Der blev spenderet megen tid i biografens mørke (også forbudt for børn film!), samt foran TV med yndlingsserier som Månebase Alpha og McCloud, og han var ivrig samler af kulørte hæfter fra Marvel og DC Comics. Tommy har en merkantil uddannelse indenfor [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.